Superligaen har glemt hvordan man forsvarer

Der er landsholdskandidater som Mads Bech Sørensen, Lucas Høgsberg og Jacob Rasmussen, erfarne Frederik Tingager, lovende udlændinge i form af Ousmane Diao og Gabriel Pereira.

Men helt ærligt: Hvilke forsvar har samlet set haft en god sæson?

For slet ikke at tale om en sæson uden store nedture som Brøndbys problemer med at gå væk fra tre midtstoppere, ustabiliteten i FC København og FC Midtjylland, og nu AGF’s tomme tank på det absolut værste tidspunkt i sæsonen.

Og hvem er den tidlige favorit til Det Gyldne Bur, vi uddeler til december?

Sidste års vinder Patrick Pentz har trods gode kampe ikke haft en lige så fremragende sæson som i 2023/24.

FCK, FCM og FCN har byttet målmænd undervejs i denne sæson.

Og Jesper Hansen i AGF har ikke haft den samme opbakning de to seneste måneder, end han havde tidligere på sæsonen, og nu har Uwe Rösler valgt, at Leopold Wahlstedt står mod FCK i dag.

Vi ser stadigt oftere fodbold som individuelt, hvor det mange gange er lige det modsatte, da især i denne æra, hvor holdene er kollektivt dygtigere og klogere end for ti-tyve år siden.

Men i dette tilfælde giver det en god mavefornemmelse, som ser ud til at stemme overens med virkeligheden: Superliga-klubberne er lige så stabile eller gode til at forsvare, som de var tidligere.

En del, for ikke at sige meget, handler om spillestil. Selv bundholdene spiller bolden ud med korte, risikable afleveringer omkring benene på modstandere i højt pres, fordi de er blevet dygtigere teknisk og ikke længere kun kan høvle bolden op.

Lyngby, det hold med tredjefærrest indkasserede mål efter 27 runder, er undtagelsen, delvist sammen med Vejle, ellers angriber alle hold løs, og det er jo næsten indlysende, at det også giver modstanderne plads til kontramål.

Men vi mangler toppræstationerne i defensiven i foråret, forsvarskæder, midtbane og målmænd alle inklusiv.

Der scores en masse mål, og det er fantastisk underholdende, men måske ligger der en værdifuld niche til den klub, der evner at lukke ned for de offensive modstandere, som AGF har gjort i perioder under Uwe Rösler og inden da David Nielsen.

Sådan har det ofte været i sportsverdenen og ude i erhvervslivet, når stort set alle på markedet forfølger samme strategi – ja måske kunne det også være noget, der kunne afgøre et mesterskab eller en overlevelseskamp i bunden i den næste måned. Blot en tanke…

(dataene er fra før fredagskampen mellem Randers og Brøndby)