Tror de vi er idioter?

Tipsbladets kommentator giver intet for UEFA's krav til Manchester City og Girona om, hvordan de to klubber med samme ejer bliver uafhængige af hinanden.



Jeg gad vide, hvordan sådan nogle forslag bliver til.

Ok, fair nok. En masse medier er hoppet på historien om Girona som et andet Herfølge, der nærmest ikke har penge til en sandwich til spillerne efter kampen og da slet ikke penge til transfers, så måske bliver man også lidt blød i knæene.

Men helt ærligt. Tror de, vi er idioter?

Er der nogen uden for et UEFA-kontor, City Football Group og andre klubber i multiklub-ejerskaber, der hopper på, at Manchester City og Girona er to totalt adskilte klubber, bare fordi City Football Group i løbet af de kommende tre uger reducerer den formelle ejerandel i Girona fra 47 procent til under 30 procent?

Det er simpelthen tragikomisk, og det værste er, at vi har kunnet se det komme som et biluheld i slowmotion gennem jeg ved ikke hvor mange år.

Hvor skal jeg begynde?

UEFA, der ser igennem fingre med det, mange i fodboldverdenen vidste, selv mig oppe i det høje nord i Danmark uden nogen som helst relation til klubberne, nemlig at Chelsea og Vitesse i hemmelighed var dybt forbundne og arbejdede sammen? Noget, der i dette forår har kostede Vitesse en gigantisk pointstraf og de facto tvangsnedrykning til næstbedste række, fordi man tilsyneladende har løjet om at være tæt forbundet til Roman Abramovitj, måske endda helt frem til nu?

Det virkelig katastrofale var selvfølgelig accepten af den kilometertykke røverhistorie om, at Red Bull Salzburg og RasenballSport Leipzig selvfølgelig er to helt uafhængige klubber, selv om alle kan se, det er Red Bulls klubber.

Det gjorde, at UEFA først tillod de to klubber at spille i Europa i 2017 og så at mødes i Europa League-gruppespillet i 2018, og derfra var der naturligvis ingen vej tilbage.

Sidste år fandt UEFA på ovenstående finte, City Football Group nu kan bruge, for at lade AC Milan og Toulouse med RedBird Capital Partners spillede Europa League, og ja, nu er det så Manchester Citys ejere i Abu Dhabi, der kan spille med et førstehold og reservehold i Champions League.

For i år er situationen anderledes.

Indtil sidste år kunne vi lukke øjnene og sige 'ja-ja, de mødes jo alligevel ikke'.

249867

Foto: Alamy

Det er slut nu, brormand.

For Manchester City og Girona er ikke i to separate grupper, de er i samme liga, bogstavelig talt.

Siden 2020, i hvert fald 2021, har det stået 100 procent klart, at det nye ligasystem i Champions League ville blive indført nu i 2024, og at klubberne dermed ikke er i otte grupper a fire hold i hver, men dyster alle mod alle.

De spiller otte kampe mod otte forskellige klubber (det klassiske ude/hjemme er sløjfet), nummer 1 til 8 går til ottendedelsfinalerne, og nummer 9 til 24 tager en runde 1/16-finaler.

Ergo: Nu påvirker et holds resultater i den indledende fase ikke tre andre klubber, det påvirker 35 andre klubber, for City og Gironas vedkommende hinandens, ligesom for førnævnte RB Leipzig og Red Bull Salzburg.

Jeg tror såmænd ikke, spillerne går på banen for andet end at vinde, men bare mistanken er det rene gift, og den her sommer bliver Gironas suveræne kantspiller Sávio, lejet af en tredje CFG-klub Troyes, sendt til Manchester City.

249867

Foto: Alamy

Det er præcis det samme i Europa League, hvor Jim Ratcliffes Nice og Manchester United kan møde hinanden, hvis sidstnævnte slår ovennævnte Manchester City i FA Cup-finalen.

UEFA men også klubberne har jokket i en stor, fed hundelort ved at lade klubber i multiklub-ejerskaber spille mod hinanden, og at man ikke tager konsekvensen og for eksempel trækker lod om, hvilken multiklub-ejet klub, der skal rykkes en turnering ned eller helt kyles ud, fortæller bare, hvordan fodboldmyndighederne og klubberne spiller fallit ved at tolerere det.

Der er en grund til, nogle politikere i EU og nationale parlamenter begynder at tvivle på, om UEFA og FIFA er deres ansvar bevidst, når fodbold-monopolet håndteres så skødesløst, og man kan stå foran en shitstorm af dimensioner, hvis Manchester City-Girona og Red Bulls Leipzig og Salzburg til efteråret og de to sidste, afgørende kampe i januar kan hjælpe hinanden, hvad end det er i kampen for en seedning i Top 8 eller at skrabe sig videre på en 24. plads.







LIVE

TransferLIVE: Club Brugge jagter FCM-spiller

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Superliga-retur?

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Slår transferrekord for Superliga-angriber



LIVE

Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander

Tidligere FCK-spiller efterlyst internationalt

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

Peter Graulund med hård Superliga-dom

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Åbner for Kasper Dolberg-bombe



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

Transferjournalist med Nørgaard-melding

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

Han er ny landstræner for Italien

FCK misser landsholdsspiller

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Har budt en milliard

‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’

‘Vi betragter ikke tingene som afgjort’

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Rundens hold i Superligaen – 1. runde

Brøndby jagter ny Superliga-profil