Sender undskyldning til BIF: Hold kæft en rygrad!

Normalt vil jeg anbefale alle at spille og følge med i fodbold, men efter den her mandag aften skal jeg måske genoverveje det eller i hvert fald komme med en lille sundheds-disclaimer.

For hjertelæger og sundhedspersonale landet rundt må have fulgt nervøst med i slagudvekslingen i Farum, velvidende at samtlige Brøndby- og FCK-fans også har siddet klistret til skærmen ud over deres rivaler med hang til FC Midtjylland og FC Nordsjælland.

Der var dårligt nok en spiller, der kunne holde sig oprejst, da dommeren fløjtede af i Farum.

Og det er ikke så mærkeligt.

FC Midtjylland leverede et comeback af en anden verden ved at gå fra 0-3 og totalt begravet til 3-3, og i den åbne boksekamp til sidst burde man have scoret et fjerde mål, selv om FC Nordsjælland selvfølgelig også havde chancer til at vinde i takt med, at FCM blottede sig mere om mere.

Aral Simsir pløkkede den på stolpen, Franculino var lige nøjagtig offside ved to annullerede 3-3-scoringer i sekunderne og de første fem minutter efter pausen, FC Nordsjælland brændte kæmpe chancer – hvor var det vildt.

Vi skal vel tilbage til Hjalte Bo Nørregaard og Mads Jørgensen for omtrent 20 år siden for at finde noget, der er lige så vildt.

Og mon ikke det var den stolpe i Farum, de VAR-kendelser og Brøndbys flotte genrejsning mod FC Nordsjælland efterfulgt af cruise control mod Silkeborg IF, der ender med at sende mesterskabet til Brøndby IF.

Som AGF har spillet de seneste to måneder, bør Brøndby IF vinde den kamp komfortabelt, med det lille aber dabei, at AGF aldrig lægger sig frivilligt mod rival nummer ét.

FC Midtjyllands kamp i Farum var helt vild og, igen, en Hollywood-film værdig. Og netop derfor (bemærk 'igen') er forløbet ikke så overraskende endda.

Hvis der er noget, FC Midtjylland har svært ved i denne sæson, er det at få kampe til at gå som efter manuskript.

FCM's forsøg på et højt pres så flot ud i nogle situationer og gav resten af de første 35 minutter FCN frit galop ned mod Martin Fraisls mål, ikke ulig hvad der skete i kampen i Silkeborg for tre uger siden, hvor FCM også kom bagud 0-3.

Lige så lidt overraskende var det, at FC Midtjylland trivedes langt bedre med at skabe kaos og bare klø på – det er FC Midtjylland klart bedst til i Superligaen, ligesom FCM er Danmarksmester i at slå tilbage i svære og umulige situationer.

Det her var en bouillon-terning af FC Midtjyllands sæson og især 2024, og ikke ufortjent at det nok ender med, at FCM smider mesterskabet.

Det mesterskab vinder Brøndby med stor sikkerhed, og alle med Brøndby-hjerte har al ret til at grine hånligt og pege fingre ad mig for den her.

Jeg står selvfølgelig fuldstændig ved ordene – fik jeg valget, tog jeg FC Københavns-trup hver dag over Brøndbys, og FC Midtjyllands og FC Nordsjællands.

Men hold kæft hvor har Brøndby rygrad, så det basker, og at rejse sig på den måde efter 2-3 i Herning og 1-3 hjemme mod FC København er enormt flot.

Og sikke en afslutning.

Det her er jo vildere end i 2018, hvor Brøndby IF havde fortjent mesterskabet i det omfang, vi kan bruge det ord i fodbold, og 2021, hvor man trods alt ikke endte a point med storfavoritterne FC Midtjylland men tog den i Århus i næstsidste runde via Mikael Uhres mål og trods Morten Frendrups røde kort i 1. halvleg.

Den her tager Brøndby, med mindre der, igen, sker noget helt vildt på søndag.

Det er voldsomt flot klaret af truppen og af den dygtige cheftræner Jesper Sørensen, der ikke har haft samme muligheder på bænken som rivalerne, men som til gengæld har det hold med mest taktisk sammenhængskraft og snuhed.

Og fortsættelsen til sommer kan blive lige så vild med Europa, med nye penge og nye ambitioner i konkurrence med tre voldsomt ambitiøse rivaler.

Superligaen leverer, og det kommer den til indtil sidste kamp 31. maj om Europa-billetten mellem syvendepladsen (Randers, Viborg eller Vejle) og tredjepladsen, der sandsynligvis bliver enten FC Midtjylland eller FC København.