Oprykningen udskudt: Det gør sindssygt ondt

Hvidovre kunne torsdag have sikret sig oprykning til Superligaen, men holdet tabte 1-2 til Sønderjyske.



Der var lagt op til et brag af en fest i Hvidovre torsdag. Holdet kunne med en sejr over Sønderjyske sikre sig oprykning til Superligaen for første gang i 26 år.

Efter at have været foran i størstedelen af kampen blev eufori og ekstase byttet ud med skuffelse og ærgrelse, da Sønderjyske scorede to hurtige mål i slutningen af kampen og vandt 2-1.

Hvidovre-keeper Filip Djukic var efter kampen påvirket af den glippede oprykning.

– Det er noget af det værste, jeg har prøvet faktisk.

– Det gør sindssygt ondt. Jeg er virkelig ked af det lige nu.

– Jeg kan slet ikke beskrive, hvor ondt det gør lige nu. Det er ikke andet for, end at vi skal rejse os op. Vi har stadig det hele i egne hænder, siger Filip Djukic.

Der resterer to kampe i 1. division, og Hvidovre er trods nederlaget stadig tre point foran Sønderjyske på tredjepladsen.

Hvidovres målscore er tilmed ti mål bedre, og holdet ligger derfor stadig lunt i svinget til at rykke op i Superligaen.

Der var udsolgt til kampen mellem Hvidovre og Sønderjyske, og Filip Djukic, der selv er fra Hvidovre, havde gerne set, at oprykningen var blevet afgjort på hjemmebane med en flot kulisse.

– Det stod jo næsten i stjernerne, at det var vores dag.

– Jeg er selv fra Hvidovre, og jeg er sindssyg stolt og rørt over den opbakning, vi fik i dag.

– Jeg ville ønske, at vi kunne have givet tilbage på lægterne, men det skal vi nok få gjort, siger målmanden.

Selv om skuffelsen fylder det meste for Djukic, så hæfter han sig ved det sammenhold, som der er i Hvidovre.

Han tror endda, at det kan være med til at få holdet videre fra den store skuffelse.

– Det, der kendetegner os, er et stærkt sammenhold. Vi hiver hinanden op i løbet af ugen, og så er vi klar til den næste kamp.

– Vi har spillet sindssygt godt i den her sæson, og jeg er sikker på, at vi nok skal rejse os som hold.

– Vi har det hele i vores egne hænder, og vi går 100 procent efter det. Det ville være dumt at stå og sige andet, siger den 23-årige målmand.

Filip Djukic og resten af Hvidovre-mandskabet skal en tur til Vendsyssel i næste spillerunde, inden holdet slutter sæsonen af med en hjemmekamp mod Næstved.

Mandskabet går – anført af cheftræner Per Frandsen – allerede i gang med forberedelserne fredag.

– Når vi møder ind i morgen, så er jeg sikker, at Per nok skal sørge for, at vi allesammen kommer videre igen.

– Jeg er Hvidovre-dreng, og det rører mig helt ind til knoglerne, at vi står i den her situation. Jeg ønsker, at vi gør det færdigt. Det vil betyde alt for mig.

– Vi tager arbejdshandskerne på, så rejser vi os op, og så skal vi have den oprykning i Hvidovre, siger Filip Djukic.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Monsterbrag i vente ved VM

Grotesk – godt det ikke var en Superliga-kamp

Ny FC Midtjylland-angriber scorer igen-igen

Derfor var flere Brøndby-stjerner fraværende

‘Den mest magtfulde nogensinde’

Kontroversielt skifte: Der kommer formentlig flere

Dansker på blokken i ny storklub



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Skyder stor FCM-historie ned

Spår transfer: ‘Jeg har ondt af Nørgaard’

Brasilien – Norge

Klapper i om stor Superliga-transfer

Rekordkøb – ‘et fedt signal til Superligaen!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Scoop? Derfor kan han blive en gave for Svensson

Her er 1/8-finalerne ved VM

Dansk U17-bomber skal besøge Besiktas

Paraguay – Frankrig

Efter VM-exit: Vil have dansk succestræner



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Her er prisen på Aral Simsir

Afsløring: Randers henter Mohamed Sankoh

Superliga-klub beder om hjælp: Har du en bolig?

Hjulmand-transfer tæt på – det er den sidste knast

‘Det er et angreb på FCK’

Afsløring: Brøndby detaljer fra Max Ejdum-køb

Afsløring: Viborg køber Mohamed Iyadh Riahi

Stort FCK-talent er blevet solgt

Brøndby tæt på transfer – det kan blive et problem

Dansk stortalent med til træningskamp for SL-klub

Storklub forhørte sig på FCK-boss

FCK tjener millioner på ung stopper



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Blæst bagover: ‘Han er godt nok vild’

‘PC’ afslører: Sådan fik jeg AGF-stjerne