Konkurstruet dansk klub blev reddet i 11. time: Bud fra Tyrkiet og USA

Carsten Salomonsson har kun sovet tre-fire timer, og det er endda så meget sagt. Han har ganske vist ligget i sin seng så længe, men søvn er det ikke blevet til meget af. Tankerne har kørt rundt.

Han kan ikke komme ind på kontoret fra morgenstunden, men kun hans nærmeste medarbejdere ved hvorfor. Ellers vil folk bare tro, han er dybt idiot. Men han er nødt til at blive hjemme i parcelhuset i Dragør, fordi han skal have leveret den sofa, som hans hustru har bestilt fire måneder tidligere. Meldingen er, at den kommer mellem klokken 8 og 12.

Ved 6-tiden ringer han til FC Roskildes direktør, Claus Grønborg. De investorer, som skulle have reddet klubben dagen før, er sprunget fra, og denne fredag er det lønningsdag. Klubben læner sig op ad konkurs, hvis den ikke skaffer omkring tre millioner kroner.

Om to timer skulle en flok sponsorer have været på en bustur til Hamborg, som FC Roskilde har arrangeret, men klubben har ikke de 100.000 kroner, det koster at sende dem af sted. Der står kun 19.000 kroner i banken.

Salomonsson og Grønborg ved, at sponsorerne ikke er glade, men de har bevidst ventet med at aflyse turen til aftenen forinden, fordi de håbede, at nogle af de mulige nye investorer ville nå at redde FC Roskilde inden. Det har også været tæt på flere gange, og så sent som dagen før var de enige med en gruppe investorer, der skulle indbetale pengene på klubbens konto. Men investorerne fortrød. Og redningen udeblev.

Telefonsamtalen mellem de to mænd har ét altoverskyggende tema: Hvad fanden gør vi?

Carsten "Salle" Salomonsson arbejder hårdt for at få overtagelsen af FC Roskilde gennemført. Foto: Alfred Winther Groth

Det er marts 2019, og det seneste år har FC Roskilde brugt omkring en halv million kroner mere, end den tjente. Hver måned. Ejer Bo Tue Knudsen, der har holdt hånden under klubben, er på vej ud. Så Carsten “Salle” Salomonsson overtager hans aktiemajoritet – på den betingelse, at han kan få nogle andre med, så han ikke skal stå med ansvaret og økonomien alene.

Han er 59 år gammel og tidligere sportschef i Fremad Amager, og han drømmer om at arbejde med fodbold igen. Det er faktisk en drøm for ham. Han elsker simpelthen bare sporten og synes, det er det fedeste at arbejde med. Nu har han endelig tiden og pengene til det, efter han solgte Hotel Amager året før.

Lykkes overtagelsen af FC Roskilde, får han ansvaret for en klub, der har store ambitioner: Danmarks tiendestørste by skal være en del af landets bedste fodboldrække og er blandt de klubber i 1. division, der bruger flest penge. De seneste år har den hentet tidligere Superliga-spillere som Daniel Stenderup, Patrick Da Silva, Mark Gundelach og Mikkel Thygesen.

Men hvis klubben går konkurs og bliver tvangsnedrykket, mister de og de andre ansatte deres indtægtsgrundlag. Og selv om FC Roskilde efter divisionsforhold betaler pæne lønninger, er der ikke mange, der tjener så godt, at de kan undvære en månedsløn eller to. Ansatte i en fodboldklub, uanset om de spiller, træner eller arbejder i administrationen, har også regninger, der skal betales.

Mark Gundelach har eksempelvis to små børn, en kæreste og et hus. Lukker FC Roskilde, ved han ikke, hvor han skal få pengene til at forsørge sin familie. Hvem vil i det hele taget skrive kontrakt med en back fra bunden af 1. division, der kun lige er på vej tilbage fra skade? Er familien nødt til at flytte?

FC Roskilde har cirka 40 ansatte, nogle af dem på deltid, alle sammen på vej ind i en usikker fremtid for deres arbejdsplads og deres levebrød.

Efteråret 2018:
Den overlevelseskamp, FC Roskilde fører i marts 2019, føres på to fronter, den sportslige og den økonomiske, og vejene mod redning tager begge deres begyndelse tidligere på sæsonen. I efteråret ligner Roskilde et hold, der nærmere er på vej mod 2. division end Superligaen, efter det bare fik tre point i sæsonens første ni kampe. Efter Christian Lønstrup overtager jobbet som cheftræner i september, begynder resultaterne at vende.

Selv om FC Roskilde også var tæt på at rykke ned i sidste sæson, er den sportslige deroute noget nyere end den økonomiske. Bo Tue Knudsen har været direktør, bestyrelsesmedlem og senere formand siden 2010, og hvad lige så vigtigt er: økonomisk velgører. Han har ifølge lokale medier lagt omkring 12 millioner kroner i klubben gennem årene.

I efteråret 2018 spørger han Carsten Salomonsson, om han ikke kunne tænke sig at købe sig ind i klubben, men "Salle" er allerede i forhandlinger om at overtage Brønshøj Boldklub og takker nej. Efter det går i vasken i december, ringer Knudsen igen, og fra januar begynder de to rigmænd en dialog.

I midten af februar tager forhandlingerne for alvor form, og Salomonsson og Knudsen begynder at diskutere, hvordan fremtidens FC Roskilde skak ledes, og hvem der skal sidde for bordenden. Det tager 15-20 dage, før de er enige om, at Salomonsson skal overtage 82 procent af aktierne på den betingelse, at tilbageværende sponsorer fortsat støttede op, og at han kan få nogle flere investorer til at hjælpe med at løfte læsset.

Det er der også brug for: FC Roskilde afsluttede 2018 med et underskud på 6,3 millioner kroner. Det er tre en halv gange så stort som året før. Den primære forklaring er, at sponsorerne har vendt klubben ryggen.

6. marts:
Carsten Salomonsson og Bo Tue Knudsen mødes i København for at underskrive aftalen om at overtage FC Roskilde. Der er ingen overdragelsesceremoni eller fejring, mest bare et “vi ses i morgen.” For det er nu, arbejdet begynder.

Han står ikke på bar bund, Salomonsson, men det er ikke før underskrivelsen af den betingede aftale, at han får adgang til detaljerne om økonomien, spillerlønninger, sponsorkontrakter, det hele. Klubben er på vej mod afgrunden.

De fastsætter 21. marts som deadline. Hvis ikke Carsten Salomonsson kan samle flere investorer inden, falder handlen igennem, og FC Roskildes fremtid vil hænge i en tynd tråd.

Mark Gundelach (2) og holdkammerater. Foto: Alfred Winther Groth

FC Roskilde har spillet én kamp i foråret, da Carsten Salomonsson og Bo Tue Knudsen skriver under på deres aftale, og holdet er stadig under nedrykningsstregen, men der er kun to point op til redning. Siden cheftræner Lønstrup og hans assistent, John Bredal, tog over efter otte runder, har Roskilde samlet 17 point.

I begyndelsen af marts er Mark Gundelachs største bekymring at komme tilbage fra en skade, og hvorvidt holdet rykker ned. Han og holdkammeraterne har en idé om, at økonomien ikke ser for stærk ud, men de er lykkeligt uvidende om, at hvad der venter dem de næste par uger.

I kulissen er spillet om FC Roskildes fremtid begyndt. Spilmesteren er Carsten Salomonsson. Først gælder det om at sikre sig, at nuværende sponsorerne ikke også vender klubben ryggen, for mange af sponsoraftalerne udløber om et par måneder, og hvis ingen vil forlænge, forsvinder hele det økonomiske grundlag.

De fleste vil gerne fortsætte. Men de vil ikke købe sig ind som investorer.

Det er ellers Salomonssons førsteprioritet, at han skal suppleres af lokale kræfter, men der er ikke rigtig nogen appetit for at lægge store beløb i klubkassen. Det er der til gengæld andre, der gerne vil; Carsten Salomonsson modtager utallige henvendelser.

Nogle er decideret useriøse, synes han, og de giver indtryk af, at de kan komme og købe klubben for en 50’er. Andre er mere seriøse, eksempelvis en tyrkisk klub og senere nogle amerikanere. Men begge vil først overtage Roskilde senere på året. Da er der bare ingen klub at overtage, hvis ikke Carsten “Salle” Salomonsson finder en løsning nu og her, så han fortsætter jagten.

Han laver ikke andet end at holde møder og tale i telefon i de her dage. En uge før deadline for aftalen med Bo Tue Knudsen får Salomonsson endnu en henvendelse. Denne gang er det en dansker med forbindelser til udlandet. Parterne holder et par møder. Og så nogle flere. En email hist og en sms pist.

22. marts:
De kan godt se, at de ikke kan nå at få tingene på plads med danskeren med de udenlandske forbindelser, så Salomonsson og co. skubber deadlinen fra torsdag den 21. til mandag den 25. marts. Fredagen imellem bliver en afgørende dag.

Den dag skriver Dagbladet Roskilde, at den lokale fodboldklub er truet på sin eksistens og skal skaffe “en stor pose penge i flere-millioner-kroner-størrelsen” inden mandag. Det er samme tidspunkt, det går op for Mark Gundelach og resten spillertruppen, hvor alvorligt det er. Samtidig med, at det står i medierne, at deres arbejdsplads er truet af konkurs, informerer Carsten Salomonsson dem om tingenes tilstand. Men “Salle” er optimistisk og siger, at de stadig håber på at lykkes. Der er en uge til lønningsdag.

Dette er også dagen, hvor der er gennembrud i forhandlingerne om at få nye investorer ombord. Carsten Salomonsson holder et sidste møde med danskeren med de udenlandske forbindelser, hvor de stort set bliver enige om betingelserne. Der mangler lige den sidste godkendelse, men den skulle være hjemme.

Da han er kommet hjem til huset i Dragør, får Salomonsson en sms. Den er god nok. Den sidste godkendelse er på plads. Han er jublende lykkelig. Alt det hårde slid de seneste uger har endelig båret frugt tre dage før deadline.

24. marts:
FC Roskilde møder Thisted FC i en vigtig bundkamp i 1. division. Holdet vandt i seneste runde og kravlede op over nedrykningsstregen for bare anden gang i sæsonen, men det er så tæt, at netop Thisted, der ligger nederst, kan overhale Roskilde med en sejr.

Spillerne har haft et par dage til at vende sig til, at de skal spille en af sæsonens vigtigste kampe, velvidende at deres arbejdsplads kan lukke inden for den næste uges tid. De ved ikke, at Carsten Salomonsson næsten har lukket en aftale, der vil redde klubbens eksistens. De ansatte har fået besked på ikke at tale med pressen; det er kun høvdingen, der må udtale sig, som en af dem udtrykker det.

Salomonsson er nu 100 procent sikker på, at aftalen med de nye investorer går igennem, og han er meget tæt på at sige det til de fremmødte på kunstgræsbanen på Gentofte Sportspark, som holdet er nødt til at låne, fordi banen på Roskilde Stadion ikke egner sig til professionel fodbold. Men han må hellere lade være, tænker han. Der er jo ikke skrevet under endnu.

FC Roskilde-spillerne lykkes med at holde bekymringerne for døren. Younes Bakiz og 1. divisions topscorer, Emil Nielsen, bringer holdet foran 2-0 inden for den første halve time, og selv om Thisted reducerer, er det ikke nok. Roskilde tager en potentielt livsvigtig sejr i bunden af rækken, og om lidt venter den økonomiske redning. Tror Salomonsson.

Allerede samme aften sidder han hjemme i sin sofa, da der tikker en ny sms ind. Den er kortfattet. Investoren skriver bare, at det ikke bliver til noget.

Carsten Salomonsson havde troet, at han kunne komme ind på kontoret mandag morgen og fortælle, at virksomheden og alle medarbejdernes jobs var reddet. I stedet sidder han med sin telefon i hånden og kan læse, at det bliver en helt anden mandag, end han havde forestillet sig.

Det er en forfærdelig besked at få. Han var så sikker, og han ved, hvor meget det betyder for de ansatte, for fansene, de frivillige.

Det føles, som om tiden går i stå.

25. marts:
Efter formiddagens træning kommer spillernes fagforening, Spillerforeningen, til Roskilde for at holde møde med sine medlemmer. Chef for spillerrådgivning Thomas Lindrup og chefjurist Anne Jakobsen fortæller, hvordan de er stillet, hvis klubben går konkurs. Hvilke rettigheder har de, hvad skal de huske at gøre, om de frit kan forlade FC Roskilde, hvis de ikke får løn.

Hvor risikoen for konkurs før Thisted-kampen var noget abstrakt, der stadig syntes langt væk, bliver det pludselig konkret og virkelighedsnært. Alligevel, eller måske af netop den grund, har Mark Gundelach svært ved at samle tankerne om det, Spillerforeningens folk siger. Mens de taler om rettigheder og pligter, flyver tankerne rundt i Gundelachs hoved:

Hvad skal der ske? Hvor langt væk skal han skifte klub? Hvordan skal det passe sammen med kæresten og hans to små børn? Hvordan skal han komme gennem hverdagen uden løn i en periode?

Bekymringerne er lige så mange, som de er uvante for 27-årige Gundelach. Han er vant til, at han kan påvirke sin egen fodboldskæbne. Hvis det handler om op- eller nedrykning, kan han og holdet jo gøre deres for at vinde kampene, men nu er det ude af spillernes hænder. Uanset hvor meget de vinder, er det ligegyldigt. Det er svært at forholde sig til, synes han.

Der er en grad af desperation over den pressemeddelelse, FC Roskilde sender ud mandag eftermiddag. Klubben skriver, at den udskyder den deadline, der egentlig var sat til samme dag, til torsdag den 28. marts, og “hvis der skulle være potentielle investorer eller sponsorer, der kunne tænke sig at være en del FC Roskildes fremtid, så er det nu, de skal kontakte Carsten Salomonsson.”

Det er ikke til at vide, om de har læst med på klubbens hjemmeside, men en ny gruppe investorer henvender sig faktisk denne mandag. Det er både danskere og udlændinge.
Carsten Salomonsson og co. begynder forfra.

FC Roskildes sportslige lykke er vendt under Christian Lønstrup og John Bredal. Foto: Jan Christensen

26. marts:
Der er skred i forhandlingerne med gruppen af danske og udenlandske investorer, men det er også det eneste positive, der er at sige om situationen i FC Roskilde. Der er ingen af de lokale, der vil lægge de fornødne penge i klubben, de to første deadlines er blevet overskredet, og lønnen skal helst gå ind om tre dage. I den lokale presse har Bo Tue Knudsen og den tidligere formand Lars-Christian Brask langet ud efter hinanden, og Carsten Salomonsson fornemmer, at hele stemningen omkring klubben er negativ.

Så ringer Morten Cornelius Nielsen, der egentlig er på ferie, men som synes, det er forfærdeligt, hvad der er ved at ske med sin hjembys fodboldklub. Han spørger Salomonsson, om han må starte en Facebook-indsamling. Salomonsson siger ja, men tvivler på, at det kommer til at flytte noget, og om der overhovedet er nogen, der gider være med.

Det er der. Nielsen ringer igen dagen efter og fortæller, at der allerede er gået 10.000 kroner ind til indsamlingen. Det er ingenting mod de 3,5 millioner, som klubben mangler, men pengenes signalværdi er langt mere værd end deres købekraft. At der faktisk er mennesker, som vil forære nogle af deres hårdttjente penge til klubben, giver lige præcis det boost, som Carsten Salomonsson har brug for i de sidste hektiske dage op til næste deadline.

27. marts:
Livet er gået på standby for Mark Gundelach.

FC Roskilde-spillerne prøver selvfølgelig at fokusere alt det, de kan, men han synes stadig, der er en underlig stemning i klubben. Han prøver at lægge det væk, når han kommer på træningsbanen, men han føler ikke selv, han er 100 procent oppe i gear, fordi der går så mange tanker gennem hans hoved. Det er de samme tanker som de seneste dage, om fremtiden, familien, huset, karrieren. Der er bare blevet flere af dem. Det er blevet sværere at fokusere.

Ikke kun på fodboldbanen, men også i fritiden. Gundelach har ganske vist advaret sin kæreste og sagt, at det godt kan være, hun lige skal bære over med ham, for han kunne godt mærke på sin egen krop, at det var nogle uvante følelser, der løb gennem den. Men det er ikke lettere at håndtere dem af den grund.

Uroen minder om den, han plejer at opleve forud for kampdage. Da kan han også være lidt fraværende og have svært ved at samle sig om almindelige gøremål, men nu kan han gange den uro med ti. Det gør det kun værre, at han ikke kan gøre noget ved det.

Hver gang han kommer hjem fra træning, sidder telefonen klistret til hans hånd. Holdet har en gruppe på Facebook, hvor det bliver opdateret på klubbens fremtid, og Mark Gundelach har kunnet læse om en den ene udsættelse af deadline efter den anden, men informationerne kommer ikke lige så ofte, som behovet for at vide mere melder sig. Igen og igen tager han telefonen frem. Er der noget nyt?

Det er svært at være til stede med sin familie, når tankerne hele tiden er et andet sted. Han sidder bare med sin telefon og venter på at få noget at vide. Og venter.

Hvad Mark Gundelach ikke ved er, at Carsten Salomonsson samme aften mødes med de potentielt nye investorer på en restaurant i København. De seneste dages forhandlinger har båret frugt, og på mødet bliver de enige om det sidste. Det er kun tre dage, siden Carsten Salomonsson var sikker på, at den var hjemme, og blev skuffet, men da han går fra restauranten den aften, er han ikke i tvivl: Denne gang lykkes det.

28. marts:
Carsten “Salle” Salomonsson og direktør Claus Grønborg begynder dagen med at sende en kontrakt til de nye investorer, hvor der står alt det, de aftalte aftenen forinden.

Investorerne skal indbetale et millionbeløb på klubbens konto, når handlen er gået igennem, men Salomonsson kan ikke huske kontonummeret i hovedet, og tiden er knap, for hvis ikke tingene falder på plads i dag, går hans handel med Bo Tue Knudsen tilbage, og de ansatte kan ikke få planmæssigt løn dagen efter. Så Salomonsson må skrive kontonummeret ned på to gule post-it-sedler. Den ene klæber han fast bag på sin telefon, den anden stikker han i lommen.

Men han får ikke brug for dem, så hurtigt som han troede.

Investorerne er begyndt at stille spørgsmål til nogle ting i regnskaberne, som de ikke helt forstår. FC Roskilde-folkene prøver at forklare, hvordan det hænger sammen, og at alt passer, som det skal, men spørgsmålene fortsætter bare. Uroen melder sig hos Salomonsson og Grønborg.

Kort efter klokken 16 går Carsten Salomonsson over i spillernes omklædningsrum for at opdatere dem på situationen. De er netop blevet færdige med dagens træning, og de fleste har været i bad. Salomonsson fortæller, at han står med sine små, gule sedler med nummeret på den konto, pengene skal overføres til, og at de dermed er så langt i forhandlingerne, at det eneste, der mangler, er, at investorerne ringer og siger, at de er klar til føre dem over. De skulle have ringet klokken 16, men han skal nok give besked, så snart der er nyt.

Mark Gundelachs alarmklokker ringer. Det lyder ikke godt, at investorerne ikke er vendt tilbage til den aftalte tid. Selv om det er positivt, at forhandlingerne er fremskredne, tør han ikke tro på, at redningen er sikret. Han tænker, det kommer til at trække ud, så han tager hjem.

Salomonsson går tilbage til kontoret, mens spillerne gør sig færdige. Efterhånden begynder nogle af dem at stimle sammen ude foran kontoret, mens de bare venter på at få nyt. Først omkring klokken 17 sker der noget.

Carsten Salomonsson har som den eneste på kontoret ikke en iPhone, og hans ringetone er høj, så når hans telefon ringer, lægger man mærke til det. Da den karakteristiske lyd begynder, flyver sportschef Anders Theil og direktør Claus Grønborg ud af lokalet. Alle ved, hvad det er for et opkald, Salomonsson får.

Grønborg og Theil stiller sig ind ved siden af til kommunikationschef Alfred Winther Groth og Ole Budtz, den tidligere topspiller, der nu er sponsorkonsulent i klubben. Groth og Budtz har lige talt om, at hvis det var en spændingsfilm, ville det her være øjeblikket, hvor spændingen skulle forløses. Enten er de reddet nu eller arbejdsløse i næste uge.

Carsten Salomonssons telefonsamtale tager lang tid for en, der bare skulle overbringe et kontonummer. Theil prøver med en vittighed, men ellers er det stilheden, der larmer mest. Hvad skal man også sige? Da Salomonsson er færdig, kan de godt se, at alt ikke er på i orden. Investorerne havde flere rettelser til aftalen, fortæller han, så den endelige afklaring er udskudt. Klimakset er blevet til et antiklimaks.

Ude foran har flere af spillerne ventet i næsten en time, men de får ikke slukket deres bekymringer endnu. De må tage hjem med uforettet sag.

Efterhånden som aftenen skrider frem, begynder Carsten Salomonsson og Claus Grøborg at indstille sig på, at investorerne måske springer fra. De ved godt, at fredag nærmer sig, og både spillere, øvrige ansatte og omverdenen ville gøre krav på at vide, hvad der var los. Om klubben ville gå konkurs eller ej.

Så Salomonsson begynder at ringe rundt og spørge folk, der kunne være interesserede, eller nogle af dem, der allerede har takket nej. Han taler også med et revisionsfirma, som har en dansk kunde i udlandet, der vil flyve til Danmark om lørdagen og forhandle. Den mulighed holder Salomonsson åben.

I Frederikssund sidder Mark Gundelach og venter på nyt, men det kommer aldrig. Så går det nok ikke i den rigtige retning, tænker han. Han har snarere en følelse af, at dødsstøddet er tæt på at komme. At 113 års roskildensisk fodboldhistorie og 15 års stræben efter toppen af dansk fodbold er på vej til at blive bombet tilbage.

Omkring klokken 23 ringer de investorer, som Carsten Salomonsson et døgn tidligere havde været enige med. De bakker ud. Det er søndag aften om igen. Denne gang er de bare endnu mere pressede på tid.

Den næste håndfuld timer taler Salomonsson og direktør Claus Grønborg skiftes med den gådefulde udlandsdansker, der vil komme lørdag, Spillerforeningen, som de forsøger at få til at acceptere et par dages udsættelse af lønnen, og en række af klubbens sponsorer. De får besked på, at den tur til Hamborg, de skulle have været på næste morgen klokken 8, er aflyst. Bussen aflyser de også.

Inden de indstiller arbejdet ved 2-tiden, informerer Salomonsson om, at aktierne ville gå tilbage til Bo Tue Knudsen, fordi han ikke er sikker på, om klubben står til at redde.

29. marts:
Carsten “Salle” Salomonsson er ved at gå ud af sit gode skind. I dag bliver fremtiden for den fodboldklub, han er ved at købe, afgjort, og så er han fanget hjemme i Dragør. Det føles fuldstændig surrealistisk, at han skal stå og vente på en sofa, samtidig med at klubben er ved at gå konkurs, men han fortæller kun sine nærmeste medarbejdere, hvorfor han ikke er i Roskilde. Når folk spørger, siger direktør Claus Grønborg, at Salomonsson er til nogle møder.

Og folk spørger selvfølgelig. 8-10 af klubbens sponsorer er samlet i loungen på stadion, for de havde alligevel sat dagen af til at tage til Hamborg, og når nu FC Roskilde ikke har pengene til at sende dem af sted alligevel, kan de lige så godt mødes til den aftalte tid, klokken 8, få noget morgenbrød og tale situationen igennem.

Carsten Salomonsson ringer til firmaet, der skal levere sofaen. Hvornår kommer I, spørger han. Det bliver nok ved 9-tiden, svarer de. Imens går han hvileløst rundt på sin terrasse i haven og taler, taler og taler i telefon.

Stemningen i loungen er trykket, for sponsorerne er kede af det på klubbens vegne og på egne over, at de ikke kommer til at se St. Pauli møde Duisburg på hjemmebane om aftenen. Da de har siddet sådan lidt tid, rejser Mads Christian Suhr sig op. Han er tidligere salgs- og eventchef i klubben, og han holder en brandtale for sponsorerne.

Suhr taler om sin kærlighed for klubben og om sin egen situation. For selv om han ikke har alverdens penge at rutte med, synes han fandeme, at de skylder at gøre deres yderste for FC Roskilde. Så mange penge er det heller ikke, der skal til, så han vil gerne gå forrest og lægge dem, han han.

Det sætter gang i en kædereaktion.

Et par af de andre sponsorer rejser sig og bakker op om Suhr, og det er, som om alle bliver grebet af stemningen. På ingen tid er den gået fra nedtrykt til euforisk, mens rummet fyldes af lyden telefoner, der ringer, og samtaler med dem, der ikke er der, og andre venner af huset.

Claus Grønborg og sportschef Anders Theil ringer løbende til Carsten Salomonsson, der stadig går rundt på sin terrasse og venter på den skide sofa. Klokken har for længst passeret 9. Det er jo ramblende sindssygt, at han står der og glor. Lidt over klokken 11 ringer de igen fra Roskilde. Der er samlet 400.000 ind. Det er da fint, at folk gør noget, men der er jo mildt sagt langt til de 3,5 millioner, tænker han, så han tror ikke på, at det bliver redningen. Han har lært sin lektie.

Kort før middagstid kommer sofaen, og Salomonsson skynder sig til Roskilde. Da han endelig når op i loungen omkring klokken 12.30, er stemningen i top. “Hvad foregår der?” når han lige at tænke. Sponsorerne har nu skrabet 800.000 kroner sammen, og mens de fortsætter deres indsamlingsrus, går Salomonsson over på kontoret.

Mens han sidder der, og telefonen fortsætter med at gløde, begynder han at tro på det. Måske klarer sponsorerne det alligevel. Måske vil den løsning, som alle havde håbet på fra begyndelsen, lykkes alligevel.

Klokken er omkring 15 fredag eftermiddag, da Carsten “Salle” Salomonsson bliver kaldt tilbage op i loungen. Da han træder ind, begynder de at klappe. Han må lige synke en klump i halsen. Og så en til.

FC Roskilde er reddet.

Det føles som at score i overtiden og vinde Champions League.

Hjemme i huset i Frederikssund sidder Mark Gundelach ved middagsbordet. Holdet trænede klokken 10, så han har været hjemme i nogle timer, da Anders Theil skriver i holdets Facebook-gruppe. Telefonen sidder stadig klistret til hans hånd, så han den med det samme. De har reddet sig.

Med ét forsvinder alle bekymringerne for fremtiden. Hans kontrakt gælder stadig for de næste par år, lønnen går alligevel ind. Han fortæller det til sin kæreste. Hun er lige så glad, som han er.

Omkring 30 sponsorer har samlet sig i det, de kalder “Alle tiders netværk”, og de har indsamlet lige omkring 2 millioner kroner. Selv om Carsten Salomonsson gik efter 3,5, er det nok til, at han vil lægge sine penge i klubben. I loungen på Roskilde Stadion vil jublen ingen ende tage, og et par af sponsorerne ser deres snit til at lave sjov med klubbens nye hovedaktionær. De vidste da godt, at det ville lykkes i sidste ende, siger de. De skulle bare se, hvor meget han kunne holde til.

Men Salomonsson og resten af ledelsen skynder sig tilbage på kontoret, for de vil gerne nå at udbetale løn, inden banker og pengeinstitutter går på weekend. De skal nå det inden klokken 16, og 15.55 er de færdige med at taste lønnen. Nu kan de endelig sænke skuldrene i lettelse.

Om aftenen tager nogle af sponsorerne, som nu også er investorer, ud for at fejre klubbens redning på byens beværtninger, men Carsten Salomonsson tager hjem. Han har ikke sovet så meget de seneste nætter, så han skal bare se noget tv med sin hustru og ellers tidligt i seng. I morgen venter en ny dag med nye opgaver, møde med spillerne, og samtaler med samarbejdspartnere, der skal fortælles, at klubben ikke går konkurs. Og tusind andre ting. Mødet med udlandsdanskeren, der ville flyve ind, er aflyst.

Men lørdagen går let, for FC Roskilde og Carsten Salomonsson har fået det, som de ville: De lokale erhvervfolk i det nyetablerede “Alle tiders netvæk” får 20 procent af aktierne, 51 procent går til til Salomonsson, mens tidligere investorer i det såkaldte “Friends of Roskilde” og moderklubben RB06 sidder på resten.

Hvis ikke turen til Hamborg var blevet afblæst i 11. time, ville sponsorerne ikke have befundet sig i loungen, Mads Christian Suhr ville ikke have holdt sin brandtale, og så er det ikke sikkert, FC Roskilde ville eksistere i dag. Der er næppe nogen fodboldklub, der har aflyst et arrangement med så stor succes før.