• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Lars Gram-Hanssen

Avis: Dortmund er interesseret i dansk stortalent

Foto: Getty Images

Morten Hjulmand har imponeret i Serie A i denne sæson, og det har resulteret i tysk interesse for den unge danske midtbanespiller.

Af Lars Gram-Hanssen

Morten Hjulmand har i øjeblikket stor succes i italiensk fodbold, men det danske stortalent kan potentielt være på vej videre til Bundesligaen. 

Sådan lyder det i hvert fald fra den italienske avis La Gazzetta dello Sport, der skriver, at Lecces danske anfører nu er i søgelyset hos flere tyske storklubber. 

- Lecce har flere juveler i truppen. Den mest eftertragtede er utvivlsomt kaptajnen, Morten Hjulmand. Han er allerede hovedpersonen hos oprykkerne, og han er i gang med at etablere sig i den bedste række. Der har allerede været interesse for ham fra Premier League, men nu er Bundesligaen også kommet på banen, skriver La Gazzetta dello Sport. 

Avisen peger på Dortmund og Frankfurt som de to tyske klubber, der har den 23-årige Morten Hjulmand i kikkerten. Ifølge La Gazzetta dello Sport vil Lecce ikke være interesseret i et salg af Hjulmand før til sommer, hvor prisen minimum lyder på 150 millioner kroner. 

Morten Hjulmand er i denne sæson startet inde i samtlige syv Serie A-kampe for Lecce, og den unge danske midtbanespiller er også blevet noteret for to assister.