Dansker har succes i BL: Kan stadig blive chokeret

Efter et års tumultarisk tilvænning er Jacob Barrett Laursen kommet godt fra start i den nye Bundesliga-sæson, hvor han spiller fast hos Bielefeld. Men det har krævet hårdt arbejde at nå hertil for den 26-årige dansker, der i løbet af sit første år har mødt store udfordringer på banen i form af det høje niveau…



Egentlig skulle det handle om den fine sæsonstart for Jacob Barrett Laursen. Den tidligere OB-spiller med de nordjyske rødder er startet inde i alle sæsonens Bundesliga-kampe og har generelt fået en glimrende begyndelse på sin anden sæson i den bedste tyske række, men da Tipsbladet ringer en onsdag aften, begynder den danske back helt af sig selv at tale om det svære første år, han skulle igennem inden den nuværende succes.

”Der har været rigtig meget tilvænning for mig – meget mere, end jeg lige troede,” siger Jacob Barrett Laursen, der skiftede fra OB til Bielefeld den 1.juli 2020 og med det samme blev mødt af nogle helt andre krav, end han var vant til.

”Jeg var en del bagefter – helt generelt på det fodboldmæssige. De andre var bare et par skridt foran mig, så der var nogle ting, der lige skulle hentes. Samtidig var der et nyt sprog og et nyt sted, man skulle vænne sig til at være. I denne sæson har der været meget mere ro på. I hele sidste sæson fik jeg en indikation af, hvad der kræves af mig,” siger backen, der både døjede med skader og svingende spilletid i sin første sæson i Bundesligaen, der blot bød på 13 ud af 34 startpladser, mens det altså er blevet til fem ud af fem indtil videre.

”Tempoet var meget højere, end jeg var vant til. Jeg skulle tænke meget mere. Træningen var meget hårdere fysisk, og man er også mentalt gearet på en anden måde, end derhjemme, hvor jeg kendte det hele. Her var jeg også en lille smule nervøs, fordi jeg godt vidste, at jeg skulle ned og imponere en masse nye mennesker. Jeg ville gerne vise mig godt frem, og samtidig skulle der styr på det sted, vi skulle bo og så videre, så der var rigtig mange ting om ørerene på mig. Men det tekniske og tempoet i træning og kamp kan man slet ikke sammenligne med noget derhjemme,” siger backen om den store omvæltning, der også kom til udtryk uden for banen.

En sej kamp uden for banen
Jacob Barrett Laursen er flyttet til Tyskland sammen med sin kæreste, men de første måneder syd for grænsen bød også på udfordringer uden for banen.

”Det var svært at finde noget, der kunne passe til os, for vi har en stor hund og skulle have noget med have. Vi fandt noget nybyggeri, hvor haven så ikke var færdig – det var bare en stor bunke jord. Der var heller ikke installeret et køkken i boligen, og på grund af corona gik der to måneder, før det kunne blive sat op, så vi havde 60 dage uden køkken. Desuden havde vi solgt alle vores møbler fra vores hjem i Odense, da vi ikke ville slæbe det med til Tyskland. Vi bestilte en masse møbler, men på grund af corona blev det også forsinket. Så vi sad i tre-fire måneder i vores stue udelukkende med to havestole og et havebord. Vi havde hverken det ene, det andet eller det tredje,” fortæller Jacob Barrett Laursen.

”Til sidst var vi pressede. Det må jeg sige, men vi holdt humøret oppe, og min kæreste var dygtig til at få styr på det hele, da det kom, så jeg kunne koncentrere mig om fodbold. De første måneder var en sej kamp,” siger danskeren fra hjemmet i det tyske, hvor han og kæresten efterhånden er faldet godt til.

”Helt bestemt. Det føles som vores hjem nu. Vi har fået godt styr på det hele uden for banen, og vi har en masse gode venner fra holdet, som vi ses med tit. Vi har skabt os en vennebase uden for banen, og nu er tingene åbnet op igen, så folk hjemmefra kan også komme og besøge os,” siger Barrett Laursen, der til gengæld ikke har haft megen kontakt med Bundesligaens øvrige danskere – blandt andet på grund af corona, store afstande og stor træningsmængde.

Et chokerende niveau
For også på træningsbanen har han kæmpet hårdt i sin første tid i Tyskland, og nordjyske Barrett Laursen besluttede sig tidligt at trække i arbejdstøjet for at kæmpe for sit gennembrud.

”Det er jo det, jeg er kommet hertil for. Jeg fandt ud af, at det kun kunne lykkes gennem hårdt arbejde. Det har det bestemt krævet, og det gør det stadigvæk, selvom jeg har været her i snart halvandet år. Jeg kan stadig blive chokeret over, hvor hurtigt det går hernede, og hvor meget man skal være på. Der er intet tidspunkt i løbet af kampene, hvor man føler, at man kan trække vejret i to minutter. Det har også været en af de ting, man skulle vænne sig til. Når kampen er færdig, og man kommer hjem, er man virkelig træt,” siger venstrebacken, der understreger, at forskellen mellem Superliga og Bundesliga er enorm.

”Man skal oppe sig på en helt anden måde. Jeg har arbejdet rigtig meget med min fart, og det har ellers ikke været noget, jeg skulle lægge så meget vægt på. Men det har været et punkt, hvor jeg skulle optimere, for der har stort set ikke været en kamp, hvor der ikke har været en kantspiller, som er sindssygt hurtig og sindssygt dygtig teknisk. Styrkemæssigt har jeg skulle bygge på for at kunne bare at kunne følge med.”

”Jeg har endnu ikke mødt en kantspiller, som jeg har kunnet måle mig med hurtighedsmæssigt. Det gør også, at man skal tænke lidt anderledes i forhold til, hvordan man stopper dem. Holdene er så dygtige på bolden, at man skal positionere sig anderledes, og på den måde skal man hele tiden blive klogere på nogle ting,” siger han.

Så den første sæson var vanskelig at komme igennem, men til gengæld har det hårde arbejde båret frugt for den danske back. Han er altså startet inde i alle sæsonens kampe og er på vej mod et lille gennembrud i Bundesligaen for Bielefeld, der i lighed med sidste sæson forventes at skulle slås for at undgå nedrykning. Holdet fået en fornuftig sæsonstart med fire point i fem kampe, som i forhold til spil og chancer kunne have givet mere.

”Jeg er helt andet sted nu. I sidste sæson var det en stor tilvænning, og jeg skulle vænne mig til, at det hele var hårdere, så jeg bøvlede en del med mit knæ, som gik lidt op og ned og var en pestilens for mig. Jeg kom aldrig ind i den rytme, som jeg er i nu. Jeg har fået en personlig træner i Jakob Strøm fra Skagen, som er begyndt at lave mine styrkeprogrammer, så jeg optimerer min hurtighed og min power. Jeg har fået styr på mit knæ, for siden jeg er startet på det, er det kun gået én vej, og det er fremad. Jeg har spillet fem kampe fra start uden at mærke noget, og i opstarten havde jeg ikke en eneste dag uden for træning. Det har været et helt andet setup til denne sæson,” siger Barrett Laursen, der også slap heldigt fra et uheld i fjerde runde, hvor han stødte voldsomt sammen med Bielefeld-keeper Stefan Ortega.

Det kostede en stiv nakke i nogle dage samt en tur til tandlægen, men danskeren undgik en pause fra kampe og ser nu fremad med optimisme.

”Jeg skal blive ved med at udvikle mig og tage de næste skridt. Jeg skal lægge lidt på min assistkonto og scoringskonto. I en lang periode handlede det om at få styr på alt det defensive, hvilket betød, at jeg ikke har haft så meget fokus på det offensive. Det er kommet mere til udtryk i denne sæson, hvor jeg har været mere farlig. Jeg skal blive ved med at lægge på, så jeg kan hjælpe holdet, hvor vores klare mål er at blive oppe i Bundesligaen og tage de næste skridt derefter.”





Chido Obi var ustyrlig




TOPNYHED

Bekræfter: Stor Andreas Christensen-nyhed

Daramy med nøglerolle i kæmpe FCK-transfer

Boilesen peger på FC København

FC Fredericia – AGF

United fortryder: Stor uenighed om Rashford

‘Det var forfærdeligt at se på!’

Færdig i Brøndby? Nu svarer Steve Cooper

OB – FC Midtjylland



AVIS

Fyret Thomas Frank står til kæmpe gyldent håndtryk

Rejser til Danmark – samtale med FCK-angriber

Stor interesse: Superliga-profil åben for transfer

For første gang siden 1999!

Et lyspunkt i kolossal Superliga-krise



TIPSBLADET SPECIAL

Farvel og tak: Fem bud på Thomas Franks nye job

‘Vi er favoritter mod Danmark!’

‘Derfor forlod jeg Brøndby’

Salah strålede for Liverpool

– Kun FCM og FCK kommer i nærheden af ham!

‘Lykkes det ikke, er det en kæmpe falliterklæring’



EKSKLUSIVT

‘Mit livs bedste beslutning at skifte til FCK’

‘Jeg skammer mig’

Dolberg åbner op: Man mærker magien overalt

Scoring nummer 500! Kane bankede Werder Bremen

Kæmpe drama: Rødt, straffe og nederlag til FCK

Fik jobbet i sommer: Boilesen stopper

Det ligner et kæmpe Superliga-gennembrud!

Jagter Christian Nørgaard

Cooper har snakket med Thomas Frank og Hermansen 

Overraskede alle – stjerne i gigantisk lønnedgang 

Præsenterer Thomas Franks afløser

Danmark indleder med et brag mod Norge

‘Peter Christiansen har vores fulde tillid’



INTERVIEW

Glæd jer, Brøndby: ‘Han er vild!’

Tidl. FCM-keeper skal spille i 4. division

Så mange millioner kostede Thomas Frank Tottenham

– Enten FCK eller også stopper han?

Klart svar om Brøndby-afsked – her er købsoptionen

Afsløring: Italiensk klub lurer på Riza Durmisi

Stor dramatik: Inter vinder Derby d’Italia

FCK-FCN: Han er altid involveret i mål!

Afslører nye detaljer om stjernes Superliga-skifte

Tog Brøndby-spiller med på råd om transfer

Har afvist kæmpe muligheder – nu forklarer agenten

Uafgjort i italiensk derby

Glimrende Yussuf Poulsen-nyhed

Stjernemålmand hylder Peter Schmeichel

Madagasker på tavlen i Superliga-brag

Jeg er overrasket over, at han er den eneste

‘Chokeret og rasende’ over viralt Højbjerg-klip

Ny Superliga-spiller i venteposition i London

FC København – FC Nordsjælland

Landsholdsbobler ude resten af sæsonen

Stort Brøndby-boost

Kun underskrift mangler – han afløser Thomas Frank

Neestrup må undvære profil igen