Ajax, Barcelona og den glorværdige historie

Ajax tager tirsdag aften imod FC Barcelona i Champions League-gruppespillets femte spillerunder.

Da de to hold mødtes tidligere på efteråret, var det først gang, de to hold mødets i en tællende kamp. I den anledning bragte Tipsbladet en stor artikel om de to klubbers indbyrdes forhold, og i forbindelse med kampen tirsdag, bringer vi hermed artiklen igen. 

BRAGT I TIPSBLADET 13. SEPTEMBER 2013

Den catalanskamsterdamske forbindelse

Onsdag mødes Barcelona og Ajax i Champions League, og selv om det er første gang, de to hold mødes i en tællende kamp, har de en indbyrdes historie, som strækker sig over fire årtier. Et markant sammenfald i trænere, spillere og fodboldfilosofi gør, at Ajax og Barcelona har et helt særligt forhold.

Der kan trækkes fine tråde mellem klubberne i Champions Leagues gruppe H, for Celtic, Ajax, Milan og Barcelona har alle en markant fortid i den vigtigste europæiske klubturnering.

De største kampe i Celtics historie blev spillet mod arvefjenderne til to af gruppemodstanderne. Celtic vandt i 1967 Europa Cuppen for Mesterhold – i øvrigt i Lissabon, hvor finalen spilles i år – mod Milans byrivaler Inter, mens finalen tre år senere blev tabt til Feyenoord, der som bekendt ikke er bedste venner med Ajax. Og så vandt Ajax i øvrigt de tre efterfølgende finaler.

Milan blev en europæisk magtfaktor i slutningen af firserne med et væsentligt hollandsk islæt i form af stjernetrioen Ruud Gullit, Marco van Basten og Frank Rijkaard, og de to sidstnævnte var skolet i Ajax. Og da Ajax selv vandt Champions League i 1995, var Rijkaard tilbage i Holland og med på holdet, der slog Milan i finalen. Patrick Kluivert scorede sejrsmålet, og han og fire andre spillere fra Ajax’ finalehold kom i årene efter til at spille for finalemodstanderen.

Barcelona og Milan mødte første gang hinanden helt tilbage i 1959 og har i alt spillet 15 indbyrdes kampe. En af dem var Champions League-finalen i 1994, og kampene dette efterår bliver nummer fem og seks på bare to år. Barcelona og Celtic har 10 indbyrdes møder, og det seneste årti har budt på en håndfuld kampe, som har været opgør mellem to vidt forskellige fodboldfilosofier, og hvor Celtic trods på papiret svagere trupper et par gange har formået at vinde takket være fantastisk fight og ikke mindst atmosfæren på Celtic Park.

Og så er der Barcelona og Ajax.

Når de mødes onsdag den 18. september, er det første gang, de to klubber spiller mod hinanden, hvis man da ikke medregner venskabskampe.

Alligevel er der få klubber i verden, som har tykkere bånd end FC Barcelona og Amsterdamsche Football Club Ajax. Den hollandske og den spanske klub har klare ligheder i identitet og spilfilosofi, og gennem de seneste 40 år har en række store personligheder været med til at præge kulturen i begge klubber.

Særligt én mand har betydet uendeligt meget i både Amsterdam og Barcelona.

Tulipanrevolutionen
I mange år var der vanskelige regler og krav, hvis spanske klubber skulle hente udlændinge, men i maj 1973 blev det tilladt for hver klub at hente to. Barcelona hentede umiddelbart efter peruvianeren Hugo Sotil og havde også en mand i øjet til den anden udlændingeplads: Johan Cruyff.

Gennem flere år havde den teknisk og taktisk uhyre stærke hollænder været omdrejningspunkt hos Ajax, som han vandt Europa Cuppen med i 1971, 1972 og 1973. Cruyff fik Ajax-debut som 17-årig under den engelske træner Vic Buckingham, en mand som havde en klar ide om, hvordan fodbold skulle spilles.

“Boldbesiddende fodbold er det rigtige, ikke kick and rush. Det er for risikabelt at spille med lange bolde. (…) Hvis du har bolden, så behold den. Så kan det andet hold ikke score. Jeg kunne godt lide at have folk, som kunne dominere andre hold ved at spille sådan,” siger Buckingham i bogen “Brilliant Orange” om hollandsk fodbold.

Den form for fodbold blev allerede praktiseret i Ajax, da Buckingham kom til, og under ham blev den forfinet. Johan Cruyff var skoleeksemplet på den type spiller, som Buckingham gerne ville have på sit hold, og da han i begyndelsen af 1970′ erne var kommet til FC Barcelona, begyndte han arbejdet med at hente Cruyff til Catalonien, blandt andet ved et par gange at besøge ham i Amsterdam.

Det lykkedes først for Barcelona at skrive kontrakt med Cruyff i august 1973. På det tidspunkt var Buckingham rejst fra Barcelona, men han var blevet erstattet af en mand, som i endnu højere grad spillede den hollandske totalfodbold. Rinus Michels havde afløst Buckingham i Ajax og skabt en dundrende succes, og i Barcelona videreudviklede han endnu engang englænderens arbejde. Buckingham havde skabt et større selvværd i Barcelona, en filosofi hvor man stolede på egne evner frem for at indstille sig efter modstanderne, og det blev yderligere dyrket i årene, som kom. Rinus Michels havde ideerne og spilfilosofien med fra Ajax, men det var først, da Johan Cruyff ankom, at det hele blev forløst. Ved ankomsten lå 2014 Cruyffs nye hold i bunden af rækken, men Barcelona blev straks forvandlet til et tophold og endte med at vinde det første mesterskab i 14 år.

“Cruyff var meget vigtigere end Michels. Det var ikke på grund af Michels, at Barcelona blev mestre i Cruyffs første år. Det var på grund af Cruyff. Michels var allerede træner, men Barcelona lå i bunden af tabellen, da Cruyff ankom (…) Positionsbytningen, det flydende spil? Det kom ikke fra Michels, det kom fra Cruyff og Neeskens,” siger den tidligere Anderlecht-og Ajax-angriber Jan Mulder i ” Brilliant Orange” og nævner dermed endnu en hollænder, Johan Neeskens, som har sat sit præg på både Ajax og Barcelona.

To episoder med kort mellemrum i februar 1974 siger en del om Cruyffs betydning. Det var under Franco-styret, og det var forbudt at døbe børn andet end spanske navne.

Men Johan Cruyff og hustruen Danny valgte alligevel kalde deres nyfødte dreng Jordi, navnet på den catalanske skytshelgen. Det kunne lade sig gøre, fordi Jordi var blevet født i Amsterdam. Sådan en markering var lige noget, som catalonierne kunne lide, og det blev kun bedre, da Johan Cruyff et par dage senere var med til at vinde 5-0 over Real Madrid.

Den første sæson var klart Cruyffs stærkeste i Barcelona, for han vandt ikke flere trofæer, inden han i 1978 forlod klubben til fordel for den amerikanske liga. Til gengæld havde han sammen med Buckingham, Michels og Neeskens sået et frø på Camp Nou. Den hollandske fodboldfilosofi, som handler om T T hurtig totalfodbold udført af teknisk og taktisk dygtige spillere, voksede sig til en flot tulipan, der sprang ud i fuld flor, da Cruyff vendte tilbage til Barcelona i 1988.

Cruyffs arv
I dag er Barcelona verdens mest rendyrkede tiqui-taca-mandskab, men der var engang, da spillestilen var anderledes. I interviewbogen ” Ajax Barcelona Cruyff – the ABC of an obstinate maestro” sammenligner Johan Cruyff endda FC Barcelona med Feyenoord: To fodboldklubber fra havnebyer, hvor tilskuerne er arbejdere, og hvor fysisk hårdt spil bliver påskønnet fra tribunerne.

En ny stil blev klart defineret, da Johan Cruyff vendte tilbage til Barcelona i 1988. Han overtog en klub, som i firserne var blevet ledet af trænere fra Argentina, Spanien, Tyskland og England, så klubben og spillerne var forvirrede og præget af forskellige filosofier. Det rettede Cruyff op på.

“Hans indsats på Camp Nou i perioden fra 1988 til 1996 kan inddeles i tre grundlæggende perioder. Han vandt titler, han revolutionerede ungdomsarbejdet, men først og fremmest forankrede han en filosofi, som i dag ikke kun er en del af Barças dna, men nu er en naturlig del af fodboldkulturen i Spanien,” skriver Barcelona-insideren Graham Hunter i sin bog ” Barça – verdens bedste fodboldhold”.

Cruyff gjorde op med, at ungdomsholdene i FC Barcelona spillede samme system som den træner, der tilfældigvis trænede førsteholdet på et givent tidspunkt. Nu skulle alle holdene spille 4-3-3, præcis som man gjorde det i Ajax’ berømmede ungdomsafdeling.

Johan Cruyff endte med at vinde fire mesterskaber og Europa Cuppen som Barcelona-træner, men begyndelsen var svær. Ikke mindst fordi, halvfjerdserne var lå langt tilbage, og det var dermed et stykke tid siden, at catalonierne havde praktiseret den hollandske stil. Det kunne mærkes på stadion, fortæller Cruyffs assistent Carles Rexach i ” Barça – verdens bedste fodboldhold”.

“Da vi tog over på Camp Nou, var vi fast besluttet på at spille den slags fodbold, som inspirerede os. Den fodbold, som Rinus Michels stod for. Men tag ikke fejl. Det var op ad bakke. Vi arvede en kultur, hvor publikum piftede og hånede en forsvarer, hvis han spillede den tilbage til målmanden, eller efter en fløjspiller, der nåede baglinjen, men ikke sendte bolden indover – uanset om der var nogen til at modtage den eller ej,” siger Rexach.

Men det lykkedes at indføre Michels og Cruyffs tanker som grundpille i klubben. Efter 5-0-sejren over Real Madrid i 2010, den største individuelle magtdemonstration som Barcelona har lavet, siden Pep Guardiola tog over i 2008, sendte netop Guardiola en hilsen til den duo, han selv spillede under i halvfemserne.

“Jeg dedikerer denne sejr til Rexach og Cruyff, for det er dem, som har lært os at spille sådan her,” sagde Guardiola på pressemødet efter kampen.

Den sejr byggede blandt andet på Barcelona-holdets berømmede genpres – et koncept som ligger helt i tråd med den hollandske fodbolds tanke om at gøre banen stor, når man selv har bolden, og lille, når modstanderne har den. Også Xavi har i et interview fremhævet den hollandske inspiration.

“Vores model blev indført af Cruyff. Det er en Ajax-model,” sagde det nuværende mandskabs leder på banen i 2011 til The Guardian.

Johan Cruyff blev fyret i 1996, men fortsatte med at være en vigtig mand i Barcelona. Han støttede Joan Laporta, da denne vandt præsidentvalget i 2003, og det var også ham, som rådede Laporta til at ansætte Frank Rijkaard, der indtil da ikke havde præsteret meget mere som træner end at ryge ud af semifinalen med Holland ved EM på hjemmebane i 2000 og rykke ned med Sparta Rotterdam. Men til gengæld havde Rijkaard en fortid i Ajax.

Strømmen er vendt
Johan Cruyff er den med afstand vigtigste person, der har præget både Ajax og Barcelona, men der er mange andre. Johan Cruyff havde et par gamle Ajax-spillere på holdet, da han var træner, men importen af hollændere tog særlig fart, da det blev tilladt at have et ubegrænset antal af udlændinge. I sæsonen 1999-2000 var Louis van Gaal træner, og i sin trup havde han seks spillere, som han havde ført til Champions League-sejr med Ajax i 1995. Dertil kom yderligere tre hollændere, målmanden Ruud Hesp og midtbanespillerne Phillip Cocu og Boudewijn Zenden. De mange nederlandske spillere fik Barcelonas sportsaviser til at døbe holdet BarcAjax, og tilhængerne brokkede sig over, at den catalanske identitet var ved at forsvinde fra holdet. Men som den spanskbaserede journalist Sid Lowe har bemærket: ” Barcelona hentede dem netop for at genvinde identiteten. Og deres identitet var den fra Ajax.” I dag er der kun en enkelt hollænder i Barcelona-truppen. Det er Ibrahim Afellay, som er marginalspiller, og så er han endda opdraget i PSV Eindhoven. Barcelonas eget ungdomsarbejde, som Cruyff revolutionerede i slutfirserne, er blevet så stærkt, at det er blevet sværere at finde spillere udefra, som kan forstærke de spanske mestre.

Til gengæld er der i de senere år røget en del spillere den anden vej.

Ajax har hentet en håndfuld folk i Barcelona, enten spillere som er kasseret i Catalonien, men som kender filosofien -spillere som Gabri og Oleguer -eller unge talenter, som Barcelona gerne vil have på græs. I foråret lånte Ajax Isaac Cuenca, en klassisk fløjspiller som i stil passer perfekt til Ajax, men som fik sit ophold hæmmet af skader.

“Spilsystemet er det samme. De to hold vil angribe og spille god fodbold. I begge klubber har de spillere, som kommer op fra ungdomsholdene, allerede lært automatismerne,” sagde Cuenca tidligere på året om sin erfaring med Ajax.

I denne sæson er Bojan Krkic på lån i Ajax, og nu skal han så tilbage til Camp Nou for en enkelt aften, når de to klubber mødes i deres første tællende kamp i Champions Leagues første runde.

“Det er mærkværdigt, at vi aldrig er blevet trukket ud sammen eller har spillet en officiel kamp tidligere,” sagde Barcelonas sportsdirektør Andoni Zubizarreta ved lodtrækningen, mens Ajax-træner Frank de Boer – ligesom sportsdirektøren Marc Overmars har han en fortid i Barcelona – glædede sig til kampene.

“Det er pragtfuldt for alle. For spillerne og for supporterne.”

Også Johan Cruyff var tilstede ved lodtrækningen i Monaco. Han udtalte, at han ville støtte alle sine hold, og han glædede sig på sportens vegne over puljen med de mange tidligere mestre.

“Det er fantastisk for fodbolden, at disse klubber er blevet trukket ud sammen. Det er en mestergruppe – sådan er fodbold, og man skal nyde det og få det bedste ud af det,” sagde Cruyff.

Hvis han onsdag aften nyder en god kamp fra Camp Nou, kan han glæde sig over, at han selv har en væsentlig finger med i spillet