Før CL-finalen: Chelsea-boss har skrevet historie

Hos Chelsea er kontinuitet en by i Roman Abramovitjs hjemland, men alligevel går det ganske fint på banen. For tredje gang har en træner ført London-klubben i en Champions League-finale efter at have fået jobbet undervejs i en sæson. Thomas Tuchel er oven i købet også selv blevet fyret for ganske få måneder siden, men…



Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 28. maj.

Snoren var ikke lang for Chelseas mest succesfulde manager nogensinde.

José Mourinho havde på tre sæsoner vundet seks titler med London-klubben, men efter en middelmådig indledning på 2007/08 og et skuffende 1-1-resultat mod Rosenborg på Stamford Bridge i Champions League forlod portugiseren Chelsea – officielt efter fælles aftale. Avram Grant, klubben tekniske direktør, overtog jobbet, og så gik det hverken værre eller bedre, end at israeleren førte holdet til dets første Champions League-finale nogensinde. Og var John Terry ikke gledet ved straffesparkspletten på Luzjniki i Moskva, havde Chelsea såmænd også vundet turneringen.

I 2011 var André Villas-Boas spillets hotteste nye trænernavn, efter portugiseren – ligesom Mourinho – havde ført FC Porto til stor succes, og som landsmanden blev han hentet til Chelsea. Det gik slet ikke. Villas-Boas blev fyret i februar 2012 i en situation, hvor det gik skidt i ligaen, og hvor holdet var på vej ud af Champions League efter at have tabt 3-1 til Napoli. Roberto Di Matteo overtog, vandt returkampen over italienerne med 4-1, og sørme om Chelsea ikke gik hele vejen det forår og vandt Champions League.

Og nu er vi der så igen. Klublegenden Frank Lampard havde godt nok ført Chelsea gennem gruppespillet som ubesejret og på en førsteplads, men hjemme i Premier League var resultaterne sløje, og så blev Lampard fyret cirka midtvejs gennem sin anden sæson som manager. Thomas Tuchel, der var ledig efter selv at være blevet fyret i PSG juleaftensdag, tog over fra englænderen, og så førte han ellers sin nye klub forbi de senere spanske mestre fra Atlético Madrid, Mourinho og Villas-Boas’ gamle arbejdsgiver FC Porto og de 13-dobbelte turneringsvindere Real Madrid, så Chelsea nu er i Champions League-finalen endnu engang.

London-klubbens tre finaler i den fornemste europæiske klubturnering har tre trænere, der alle kom til undervejs i en sæson oven på en fyring, altså skaffet hjem til Roman Abramovitj. Dermed ikke sagt, at trænerfyringer er vejen til succes i Chelsea. Statistikken er nok snarere omvendt. Eftersom klubben i den russiske ejers æra har skiftet så markant ud på trænerbænken, ville det nærmest være matematisk usædvanligt, hvis ikke succeserne faldt oven på et trænerskifte.

Kontinuitet er – med rette – et af de mest populære modeord i international fodbold, også selv om klubberne ofte lader det blive ved med snakken. Men Chelsea har flere gange vist, at man kan fyre sig til succes. At en chokeffekt kan skaffe resultater og titler. Se bare på Roberto Di Matteo, der har haft en alt andet end imponerende trænerkarriere, men som i 2012 vandt både FA Cuppen og Chelseas hidtil eneste Champions League-trofæ – hvorefter han så blev fyret nogle måneder senere, da dampen gik af italienerens projekt. Det har man råd til i Chelsea, hvor man ikke løber tør for midler til hverken at ansætte trænere eller købe nye spillere, og derfor har det ikke været en katastrofe for Roman Abramovitj, at managerne får så kort snor. Mange af dem har alligevel formået at hente titler, og ellers ansætter man bare en ny til at forsøge.

Nu er det Thomas Tuchels tur til at jagte den største titel af dem alle til den engelske klub og dens russiske ejer.

Tuchels to finaler
Thomas Tuchel har skrevet historie alene ved at føre Chelsea i finalen.

Som bekendt stod han også på sidelinjen i turneringens sidste kamp i sommer, da hans PSG-hold tabte 1-0 til Bayern München i Lissabon. Det er sket adskillige gange gennem historien, at en træner har ført to forskellige klubber til Champions League-finalen – Ernst Happel, Carlo Ancelotti og Jürgen Klopp har gjort det for bare at nævne et par eksempler – men Thomas Tuchel er den første til at gøre i to sæsoner i træk.

Tyskeren grinede, da han på tv-stationen BT Sport blev forelagt, at han da måtte gøre noget rigtigt, eftersom han var lykkedes med at føre et hold i to finaler på stribe.

”Eller også gør jeg ikke, for det er ikke den samme klub! Det kommer an på, hvem man spørger…” svarede Tuchel, der altså kunne se humoristisk på sin fyring i Paris. Men det er selvfølgelig også nemmere efter at have kvalificeret sin nye klub til Champions League-finalen…

I et interview med UEFA har Tuchel også filosoferet over bedriften med de to finaler.

”Det er ret utroligt. Hvis nogen ved jul havde fortalt mig, det ville ske, er jeg ikke sikker på, om jeg ville have troet på det eller grinet af det. Når man slutter en sæson, og man ved, at der er en uge, hvor kun en selv og ét andet hold forbereder sig til en stor finale i Champions League, er det en stor gave. Det ved jeg,” sagde Tuchel i denne uge.

Den tyske træner skal i finalen op imod sin gode ven Pep Guardiola. Da han i sin tid holdt et sabbatår mellem ansættelserne i Mainz og Dortmund, mødtes han flere gange med spanieren på restaurationer i München, hvor de diskuterede fodbold med salt- og peberbøsser som brikker på en imaginær taktiktavle. Tuchel fik dog ikke meget ud af sit nære kendskab til Guardiolas ideer. De mødtes fem gange i Tyskland, og Guardiolas Bayern München-hold vandt de fire, mens den sidste kamp sluttede 0-0. Til gengæld har billedet været et andet i England. Her har tyskerens Chelsea-hold to gange været oppe imod Manchester City, én gang i FA Cuppen og én gang i ligaen, og i begge tilfælde har London-klubben sikret sig en étmålssejr.

”Vi kommer måske ikke til at møde det præcis samme City-hold, men stadig, vi slog dem. Vil vi så have en stor fordel? Nej, slet ikke, og vi er helt klar over, at kampen i finalen begynder forfra. Guardiola kan ikke være sikker på, at han har mødt vores hold endnu; det hold vi spiller med i finalen. Så det er det samme for os, men vi ved udmærket, at vi begynder fra nul og skal levere en toppræstation,” sagde Tuchel i interviewet med UEFA.

”Det er altid meget, meget svært at spille imod hans hold. Jeg spillede mod hans Bayern-hold, og nu møder jeg hans Manchester City-hold. Jeg studerede hans Barcelona-hold for at lære om fodbold fra ham og hans hold: hvordan man kan forsvare, og hvordan man kan angribe. Det gjorde jeg i mange år. Han har bygget vindermaskiner, og det er det samme, han nu har gjort her i England.”

”Jeg tøver ikke med at sige, at Manchester City og Bayern har været målestokken i Europa i denne sæson og i sidste sæson. Vi forsøger at mindske hullet op til dem, og det gode er, at i fodbold kan man lukke et hul i løbet af 90 minutter. Det er helt sikkert muligt, og det forsøger vi at gøre i finalen,” sagde Tuchel.

Det er lørdag aften, at Chelsea skal forsøge at lukke hullet op til de engelske mestre. Men Tuchel har allerede bevist, at man godt kan føre en klub til succes trods hyppige trænerudskiftninger. I hvert fald i Chelsea.

FAKTA – Abramovitj-æraens managere

Claudio Ranieri*
2003-2004
Fyret
36 sejre
12 uafgjorte
11 nederlag
Sejrsprocent: 61
Titler: Ingen

José Mourinho
2004-2007
Stop efter gensidig aftale
124 sejre
40 uafgjorte
21 nederlag
Sejrsprocent: 67
Titler: 2 engelske mesterskaber, 1 FA Cup, 2 Liga Cup, 1 Community Shield

Avram Grant
2007-2008
Fyret
36 sejre
13 uafgjorte
5 nederlag
Sejrsprocent: 67
Titler: Ingen

Luiz Felipe Scolari
2008-2009
Fyret
20 sejre
11 uafgjorte
5 nederlag
Sejrsprocent: 56
Titler: Ingen

Ray Wilkins
2009
Vikar
1 sejr
0 uafgjorte
0 nederlag
Sejrsprocent: 100
Titler: Ingen

Guus Hiddink
2009
Vikar
16 sejre
5 uafgjorte
1 nederlag
Sejrsprocent: 73
Titler: 1 FA Cup

Carlo Ancelotti
2009-2011
Fyret
67 sejre
20 uafgjorte
22 nederlag
Sejrsprocent: 61
Titler: 1 engelsk mesterskab, 1 FA Cup, 1 Community Shield

André Villas-Boas
2011-2012
Fyret
19 sejre
11 uafgjorte
10 nederlag
Sejrsprocent: 48
Titler: Ingen

Roberto Di Matteo
2012
Fyret
24 sejre
9 uafgjorte
9 nederlag
Sejrsprocent: 57
Titler: 1 Champions League, 1 FA Cup

Rafael Benítez
2012-2013
Vikar
28 sejre
10 uafgjorte
10 nederlag
Sejrsprocent: 58
Titler: 1 Europa League

José Mourinho
2013-2015
Fyret
80 sejre
29 uafgjorte
27 nederlag
Sejrsprocent: 59
Titler: 1 engelsk mesterskab, 1 Liga Cup

Steve Holland
2015
Vikar
1 sejr
0 uafgjorte
0 nederlag
Sejrsprocent: 100
Titler: Ingen

Guus Hiddink
2015-2015
Vikar
10 sejre
11 uafgjorte
6 nederlag
Sejrsprocent: 37
Titler: Ingen

Antonio Conte
2016-2018
Fyret
69 sejre
17 uafgjorte
20 nederlag
Sejrsprocent: 65
Titler: 1 engelsk mesterskab, 1 FA Cup

Maurizio Sarri
2018-2019
Skiftede til Juventus
39 sejre
13 uafgjorte
11 nederlag
Sejrsprocent: 62
Titler: 1 Europa League

Frank Lampard
2019-2021
Fyret
44 sejre
17 uafgjorte
23 nederlag
Sejrsprocent: 52
Titler: Ingen

Thomas Tuchel
2021-
Stadig i jobbet
18 sejre
6 uafgjorte
5 nederlag
Sejrsprocent: 62
Titler: Ingen

*Claudio Ranieri var manager i Chelsea fra 2000 til 2004, men i denne statistik er kun medregnet hans ene sæson med Roman Abramovitj som ejer.

Forside-page-001_1





Man Utd-spillere dybt frustrerede over Amorim




TOPNYHED

– Gigantisk FC Midtjylland-problem – er du vimmer!

FCM melder ud: Købte ny keeper i transfervinduet

Kriseklub fyrer – medie bringer Bo Svensson i spil

Flot gestus af Tadej Pogacar

Rundens Hold i Superligaen – 8. runde

Nægtede at give hånden til Peter Schmeichel

Amok over Oliver Sonne-beslutning: ‘En skændsel!’

Puster til rygter – er det Amorims næste job?



TOPNYHED

Voldsom frustration efter vanvidskamp

Sender 15 millioner til FC Midtjylland

Medier fælder dom over Dorgu efter derby

Her er Jens Jønsson løn i Grækenland

– Starten kunne næsten ikke have været værre



Dolberg_2 NYHEDER

Færdig i Ajax – ville ikke have Kasper Dolberg

Thomas Frank deler godt nyt

Revser OB: ‘Alt for mange dårlige spillere’

Troels Bech svarer på Viaplay-eksperts kritik

I vildrede over kæmpe United-transfer

Godt FC København-nyt før Champions League-brag



Carsten V Jensen CV AGF Jacob Nielsen Lars Fournais TOPNYHED

Ekspert hylder AGF-transfer: Rigtig, rigtig godt!

‘Fantastisk’ Roony hyldes efter Barcelona-debut

Karrieren slut for tidligere FCK-spiller?

Vild eufori: ‘Det er allerede Højlunds Napoli’

Jon Walters: ‘Alle kendte til buddet fra FCM’

Ingen klausul: Grønt lys til Brøndby-brag

Som Bambi på glatis!

Amin Chiakha åbnede målkontoen for Vejle

Peger på Holger Rune: Det siger noget om viljen

Legende færdig i Wrexham?

– Det har nok ikke været hans drømmedestination

Medier og Roy Keane slagter Man Utd-stjerne

Tidl. Barca-stjerne raser: ‘Nej, jeg er IKKE død’



TOPNYHED

Klubløs og falleret – er hans karriere slut?

Find checkhæftet frem, ‘CV’ – han skal forlænges!

Superliga-bombe: ‘Det kom meget bag på mig’

– Eriksen bliver en vigtig faktor

Seks kampe nul point – tidligere FCK-træner fyret

Her er Mike Tullbergs reaktion på debutnederlag

Drastisk beslutning: ‘Har jeg aldrig gjort før’

Medier fælder dom over Højlund efter Napoli-debut

Vingegaard hårdere ramt end først fortalt

Raser over Ruben Amorim

Alexander Zorniger i stor hyldest af Kent Nielsen

UCI langer ud efter spansk regering

Dansk klub skriver historie

Surt show: Det bliver ikke til noget

Dansk spiller i kæmpe chok: Karrieren er i fare

Dansk Bayern München-talent stråler i Schweiz

– Det er en fantastisk kombination

Leverkusen i fokus: Stjernen Patrick Schick

Vingegaard: ‘Hele dagen har været surrealistisk’

Philadelphia slår Chiefs i Super Bowl-revanche

Danskerklub på dybt vand i Norditalien

Barcelona knuser Valencia i Roony-debut

Vingegaard reagerer: ‘En skam’