Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers

Tipsbladet zoomer ind på AGF-spillernes præstationer i Champions League-kvalifikationskampen mod Lech Poznan.



AGF – Lech Poznan 1-4 (0-2)
0-1 Mikael Ishak (29.).
0-2 Patrick Wålemark (42.).
1-2 Kristian Arnstad (55.).
1-3 Terry Yegbe (62.).
1-4 Patrick Wålemark (66.).

AGF’s drømme om et Champions League-ligaspil led et alvorligt knæk tirsdag aften på Cepheus Park i Randers, hvor de danske mestre blev sat til vægs af Niels Frederiksens polske mestre fra Lech Poznan.

Et rødt kort til Jesper Hansen og dårligt forsvarsspil kom til at koste dyrt for Jakob Poulsens tropper i dag.

Tipsbladet sætter her fokus på hjemmeholdets præstation og giver karakterer til AGF-spillerne.

Jesper Hansen

37 minutter

2

En virkelig bitter aften for den 41-årige keeper, der egentlig ikke havde en specielt travl dag på kontoret, indtil han så fik direkte rødt kort efter 37 minutter.

Jesper Hansen kunne ikke stille meget op ved det første mål og så kom det til at koste ekstremt dyrt, da AGF-målmanden røg på en skovtur kort efter, hvor han ramte bolden med armen uden for feltet. Synd for den sympatiske målmandsveteran, der set i bakspejlet måske skulle være blevet i sit mål i situationen.



Jonas Jensen-Abbew

73 minutter

1

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller var ikke en vigtig spiller for AGF i sidste sæson, og han fik nok heller ikke overbevist Jakob Poulsen om, at han nu kan gå ind og tage over efter Henrik Dalsgaard og Felix Beijmos afsked. Tværtimod.

Det virkede klart til, at Niels Frederiksen havde udset sig højre side af AGF-forsvaret som det område, Lech Poznan skulle angribe. Jensen-Abbew fik ikke lukket ned for Mikael Ishak ved det første mål – det var fint sparket ind af den tidligere Randers-angriber, men forsvarsspillet var også alt for passivt.

Det var også i højre side, at Jesper Hansen blev tvunget ud i den skovtur, der endte skæbnesvangert.



Frederik Tingager

90 minutter

3

Var tilbage i rollen som defensiv styrmand efter skadesproblemerne i sidste sæson. Gjorde det sådan set fint, omend han var en af flere AGF-spillere, der kunne have set bedre ud Lech Poznans anden scoring.



Eric Kahl

90 minutter

2

Den svenske forsvarsspiller spillede egentlig en fin nok kamp indtil det 66. minut, hvor han totalt fejlbedømte en høj bold, hvilket gjorde det nemt for Patrick Wålemark at score til 4-1. Den fejl trækker naturligt nok markant ned i bedømmelsen.



Frederik Emmery

90 minutter

4

AGF’s bedste spiller i dag.

Viste god teknik og hurtige fødder i flere gode aktioner. Slutproduktet skal stadig forbedres, men den 19-årige kantspiller lavede en god assist og ligner absolut et spiller, der kan få et stort gennembrud i denne sæson.



Kristian Arnstad

90 minutter

3

Den nyudnævnte kaptajn spillede i en mere defensiv rolle i dag, men han formåede alligevel at få netmaskerne til at blafre, da han drejede Emmerys indlæg i nettet. Kunne få minutter efter have udlignet på et vanvittigt langskudsmål, men forsøget blev headet væk af en forsvarsspiller.



Magnus Knudsen

90 minutter

3

Nordmanden vendte tilbage til i AGF i januar og blev en nøglespiller i foråret. I dag var det en mindre iøjnefaldende præstation.



Gift Links

84 minutter

3

Livlig og angrebslysten i den første halve time, og det kan blive virkeligt afgørende for AGF’s sæson, at Carsten V. Jensen lykkes med at holde på sydafrikaneren, der har interesse fra Ligue 1.

Fik et gult kort for film, da han kom igennem og forsøgte at trække et rødt kort. Det virkede som en meget skidt beslutning ikke at jagte chancen i den situation.



Sebastian Jørgensen

38 minutter

2

Dem mest anonyme af AGF’s offensive folk, og derfor gav det også mening, at valget faldt på ham, da Jakob Poulsen skulle ofre en mand efter det røde kort.



Mikael Anderson

73 minutter

3

Viste sig ganske fint frem i den første halve time, inden tingene kørte af sporet for AGF. Han skal nok blive en gevinst for århusianerne i denne sæson, men han havde ikke sin største kamp i dag.



Tobias Bech

73 minutter

3

Viste egentlig nogle gode ting i den første del af kampen og kom frem til en god chance efter en smart hjørnesparksløsning, men fik det virkelig svært, da AGF skulle spille med 10 mand.



Mads Hedenstad

52 minutter

3

Kom ind til sin blot anden kamp i AGF-trøjen efter Jesper Hansens røde kort. Kan ikke rigtig bebrejdes for nogle af de polske scoringer i anden halvleg.



Kevin Yakob

17 minutter

UB

Afløste Mikael Anderson i slutfasen. Måtte desværre udgå til sidst.



James Bogere

17 minutter

UB

Kom ind i stedet for Tobias Bech til sidst.



Jacob Andersen

17 minutter

UB

Kom ind og afløste Jonas Jensen-Abbew i slutningen af kampen.



Tomas Kristjansson

6 minutter

UB

Afløste Gift Links til allersidst.



Jakob Poulsen

90 minutter

2

Av, av, av. Det er svært ikke at have lidt ondt af Jakob Poulsen efter den her kamp. AGF kom egentlig godt ud til kampen i den første halve time, men i både første og anden halvleg indkasserede århusianerne på tidspunkter, hvor de egentlig var inde i en god periode. Det røde kort var selvfølgelig en gigantisk mavepuster, og herefter blev det op ad bakke.

Idéen med at spille med Tobias Bech på toppen virkede egentlig fin, men den primære konklusion fra dagens kamp må være, at fodbolddirektør Carsten V. Jensen er pisket til at hente én eller flere forstærkninger til bagkæden. Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo er begge fortid, og deres fravær gjorde ondt i dag, hvor kvaliteten manglede i forsvaret.

AGF var oppe imod et godt hold i dag, men det er stadig slemt skuffende at indkassere fire gange på hjemmebane.





Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





LIVE

TransferLIVE: Havnet i et udvalg

AGF snydt for ny profil

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  



LIVE

Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby IF – Sønderjyske

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Afsløring: FC København henter Diant Ramaj

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

‘Det er noget afsindigt rod’

Arsenal udstiller Manchester City

Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere

Norsk back bliver igen dobbelt målscorer for FCK