FC Midtjylland er så godt som sikker på at spille europæisk gruppespil denne sæson, efter man tirsdag aften relativt nemt slog UE Santa Coloma 0-3 i første kvalifikationskamp.
Franculino åbnede ballet, og senere i første halvleg scorede Ousmane Diao også. Herefter gik kampen en smule i stå, men Aral Simsir sørgede for kampens højdepunkt med sin 3-0-scoring.
Her er FC Midtjylland-spillernes karakrerer:
Elias Olafsson – 3
FC Midtjyllands nye førstemålmand havde en rolig aften på kontoret. Han viste lidt svaghedstegn på et hjørnespark, hvor han ikke fik bokset væk, men ellers havde han nogle fine redninger, uden det for alvor stjæler overskrifter.
Adam Gabriel – 3
En solid indsats af tjekken, som ikke havde det store at lave ude på backen. Han lukkede af og tilbød sig fremad.
Ousmane Diao – 4
Fin indsats af den nye stopper, som scorede sit første for klubben. Ja okay, den havde din bedstemor også scoret på, men Diao vil være ligeglad. Blev nærmest ikke udfordret i dag, og viste sig også lidt frem med en dribletur, hvor han pludselig endte i nærheden af modstanderens felt.
Mads Bech Sørensen – 3
Kaptajnen havde ingen problemer med at lede sine tropper til sejr i dag. Stille og rolig præstation fra Mads Bech Sørensen, som virkelig kan kaste langt.
Viktor Bak – 4
Talentet virkede en smule usikker i defensiven, hvor der var plads bag ham. Offensivt var han til gengæld stærk, og hans assist til Diao var fremragende. Her viste han power, hurtighed og overblik, og sådan noget vil man gerne se mere af.
Dario Osorio – 1 (ud 45.)
Hold da op, det var sløjt af Dario Osorio i dag. Hvor var det normalt så gode touch, de snævre driblinger og skarpe skud? Glemt i Danmark i hvert fald. Han krydrede det også lige med at begå et tåbeligt frispark i en farlig position. Osorio skal lige spilles i gang efter en misset opstart på grund af Copa America, og så er det jo trods alt ok, at han fik en halvleg her.
Denil Castillo – 3
Lovende indsats af nyindkøbet, der så forholdsvis ubesværet ud på den centrale midtbane. Han har en fin teknik og masser af fysik, og sådan en kamp som i dag er jo guf for sådan nyindkøb.
Oliver Sørensen – 3 (ud 74.)
Fin indsats af FCM-profilen, som ikke gjorde det sværere end nødvendigt. Sørgede for at FCM kunne kontrollere kampen fra sin position på den centrale midtbane, og leverede et fint løbearbejde i anden halvleg, da han blev rykket ud på højresiden.
Aral Simsir – 5 (ud 71.)
Han har det med at svinge lidt i niveau, men i dag ramte Aral Simsir sit topniveau. I hvert fald i anden halvleg, for her stod der Simsir på det hele. Det var både med stikninger, dribleture, skud på overliggeren og så en følt inderside over i det lange hjørne. Ja, han lignede jo nærmest Messi i dag, hvilket jo er fremragende, men selvfølgelig også på en lidt billig baggrund.
Adam Buksa – 2 (ud 45.)
EM-angriberen kunne ikke leve op til sin fornemme debut hertil aften, hvor han leverede en særdeles usynlig præstation. Ret skal være ret – han fik heller ikke rigtig noget at arbejde med, men ikke desto mindre må han være en smule skuffet, for det var netop sådan en kamp som den i aften, at man som angriber kan få puttet nogle bolde i nettet.
Franculino – 3 (ud 64.)
Havde en sløj kamp mod AGF, men i dag tankede Franculino selvtillid mod en nem modstander. Han skulle have været endnu mere involveret, men at komme på måltavlen må være det vigtigste. Han stod det helt rigtige sted ved sit føringsmål, men det var jo næsten synd for ham, at han ikke scorede på sit første forsøg i samme sekvens, hvor han bragede et saksespark på stolpen. Han burde være kommet til endnu mere, men manglede fart efter han blev stukket dybt i anden halvleg.
INDSKIFTERE:
Edward Chilufya – 4 (ind 45.)
Stemplede direkte ind med en afslutning. Bidrog med masser af fart, og det kunne de stakkels forsvarsspillere slet ikke håndtere. Holdkammeraterne ville have, at han havde spillet dem i stedet for at hugge selv efter en dribletur, han selv havde skabt. Det kunne man snert høre, selv om en bil, der gassede op i baggrunden, gjorde sit for at overdøve det.
Andre Rømer – 3 (ind 45.)
Balancespillere kom ind for at sørge for ro og kontrol, og det var lige netop hvad han gjorde fra midtbanen af. Fin præstation af Rømer, der gjorde, hvad han skulle.
Alhaji Kamara – 3 (ind 64.)
Sjældne spilleminutter for Alhaji Kamara, der fik sin blot anden kamp for FC Midtjylland. Han kom ikke frem til det store dog.
Kristoffer Askildsen – UB (ind 71.)
Emiliano Martinez – UB (ind 74.)
TRÆNER:
Thomas Thomasberg – 3
Glimrende aften for Thomas Thomasberg, der fik givet endnu mere spilletid til de nye, og så vil han glæde sig over, at Franculino og Aral Simsir tankede selvtillid. Det var bestemt ikke nogen pragtpræstation, men at vinde 3-0 på udebane vil altid være godkendt, og nu kan han tillade sig at spare lidt spillere til returkampen, som FC Midtjylland bør vinde komfortabelt selv med roteringer.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Diant Ramaj lander i Kbh om lidt
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
OPTAKT
Lyngby BK – FC Midtjylland
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
INTERVIEW
Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog
INTERVIEW
Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til
EKSKLUSIVT
Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’
LIVE
Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag
Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald
NYHEDER
Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93
OPTAKT
Randers FC – FC København
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
EKSKLUSIVT
Agent raser: ‘Det ved du sgu da ikke!’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer
NYHEDER
B.93: De overtager for Kasper Lorentzen
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
NYHEDER
Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’
NYHEDER
Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd
OPTAKT
FC Nordsjælland – Silkeborg IF
TOPNYHED
Farzam: De er dark horse til mesterskabet
OPTAKT
OB – AC Horsens
NYHEDER
Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’
TIPSBLADETS DOM
Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!
EKSKLUSIVT
Afslører markante detaljer om stor dansk transfer
STORT INTERVIEW
Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
Farzam om AGF-emne: Der er forhandlinger
NYHEDER
Diant Ramajs FCK-skifte forsinket
Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Transfer på vej – Brøndby sparer millioner
EKSKLUSIVT