Tidligere Superliga-spiller i IFK Göteborg: FCK er på et helt andet niveau

Den tidligere EfB-angriber Robin Söder misser IFK Göteborgs kamp mod FC København med en skade, men han opfordrer holdkammeraterne til at holde ekstra godt øje med to FC København-stjerner.



Han nåede ikke at vinde over FC København i Superligaen, da han spillede i Esbjerg fB fra 2014 til 2017, og Robin Söder får ikke muligheden for at få en sejr, når hans nuværende hold, IFK Göteborg, møder københavnerne i Europa Leagues kvalifikation i midten af september.      

Den tidligere Esbjerg-angriber sidder nemlig over med en skade, og i stedet må han se sine holdkammerater forsøge at sikre videre deltagelse i turneringen. 

Kampen afvikles på IFK Göteborgs hjemmebane i Sverige, hvilket taler til “Blåvitts” fordel, men Robin Söder er alligevel ikke bleg for at tilskrive FC København favoritværdigheden til opgøret.

– Det er en virkelig interessant kamp for os. For et par uger siden spillede de rigtig godt imod Manchester United, så det bliver en meget svær kamp, og vi ved, at de har nogle rigtig gode spillere. De er et rigtig godt hold, men vi har alt at vinde, så vi kan spille med ro og give den fuld gas mod dem, siger Robin Söder til tipsbladet.dk.

Der er også markant forskel på de to klubbers seneste resultater. Mens FC København sluttede på andenpladsen i Superligaen og nåede Europa Leagues kvartfinaler, er IFK Göteborg ramt af en krise i Allsvenskan.

De har blot vundet to ud af 18 kampe i denne sæson og er aktuelt nummer 12 ud af 16 i ligaen.

– Der, hvor vi er som klub lige nu, er et helt andet niveau i forhold til FC København. De har spillet ofte i Champions League og Europa League i de seneste ti år. Hvis man også bare kigger økonomisk, er forskellen enorm. Men i én kamp er alt muligt, og det er sådan, vi skal se på det, siger Robin Söder og fortsætter:

– I de seneste ti år har de været helt oppe med Malmö og har gjort det godt i Champions League, så de er helt klart en af de største klubber i Skandinavien. Vi har ikke spillet på niveau med de andre tophold i Skandinavien i de seneste år af flere årsager, men for os er det en perfekt kamp. Vi ser virkelig frem til den, og det er en stor chance for alle.

Til gengæld er der én ting, der taler til svenskernes fordel, og det er, at de kommer til kampen i kampform. Den svenske liga har været i gang i et stykke tid, mens FC København blot når at spille én Superliga-kamp, inden det gælder.  

– Vi håber selvfølgelig på, at det kan være en fordel. Vi har spillet siden 14. juni, så det giver os forhåbentlig et par ekstra procenter, hvor vi er blevet mere klar, mens de har været på ferie, lyder det fra Robin Söder.

Holdkammeraterne skal holde ekstra øje med to FCK’ere
Robin Söder kommer som sagt ikke selv i aktion mod FC København, men den 29-årige svensker har udpeget et par af FC Københavns profiler, som hans holdkammerater skal være ekstra opmærksomme på.

– Jeg så som sagt deres kamp mod United, og alle så, hvilke kvaliteter Rasmus Falk har. Vi skal være særligt opmærksomme på ham. Også deres angriber Jonas Wind så god ud med hans fysiske tilstedeværelse og hans duelstyrke mod Premier League-spillere. FCK har en del power, men de har også evner med bolden. De er et godt hold med en solid bagkæde, men især de to har imponeret mig, og dem skal vi passe på, siger Söder.

En anden FC København-spiller, Söder formentlig ville være ekstra opmærksom på, hvis han selv skulle spille, er forsvarsspilleren Ragnar Sigurdsson. De to spillede sammen i IFK Göteborg fra 2008 til 2011, hvor Sigurdsson i første omgang skiftede til FC København. 

– Vi boede ved siden af hinanden dengang. Desværre er jeg jo skadet og skal nok ikke spille kampen, men det havde været sjovt at spille over for Ragnar. Det er en speciel kamp på den måde, slutter den tidligere Esbjerg fB-angriber.

FC København og IFK Göteborg brager sammen på Gamla Ullevi i Göteborg den 17. september.





Superliga-LIVE: Udlejet FCK’er bomber løs




LIVE

TransferLIVE: FC Midtjylland henter Tamsir Danso

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent

Transferjournalist med Nørgaard-melding



LIVE

Superliga-LIVE: Udlejet FCK’er bomber løs

Bekræfter: Salah-transfer droppet

FCK misser landsholdsspiller

Har budt en milliard

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent

Brøndby jagter ny Superliga-profil

‘Ejerne skal vise, at de vil vinde mesterskabet’

Han kan blive det næste store Superliga-salg!

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Bayern München på plads til Superliga-brag

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

En vild energibombe er kommet til Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby