JYSK PARK, SILKEBORG (Tipsbladet)
Silkeborg IF havde et lille bjerg at bestige i Europa League-kvalifikationen mod erfarne Molde, der vandt sidste uges opgør i Nordnorge med 3-1.
Og Silkeborg-spillerne lagde alt, de havde i sig på en aften, hvor den store overraskelse flere gange var inden for rækkevidde.
Silkeborg IF-Molde FK 3-2 (1-1)
1-0 Tonni Adamsen (3.)
1-1 Emil Breivik (22.)
2-1 Tonni Adamsen (57.)
2-2 Markus Kaasa (82.)
3-2 Younes Bakiz (89.)
Her er karaktererne til Silkeborg IF's spillere i dysten med Molde.
Nicolai Larsen – 3
Keeperen var arbejdsløs i de første 20 minutter og kunne, desværre for Silkeborg, kun halvklare på kort afstand, da Molde endelig fik skruet et angreb sammen og udlignet midt i 1. halvleg.
Larsen havde flere gode aktioner og fordelte som vanligt bolden fint.
Oliver Sonne – 4
Backen var med Peru til Copa América i USA i juni og har tydelige ambitioner om at komme til udlandet i løbet af den kommende måned.
Han kommer godt frem og forsøger at tilbyde sig, men Molde formåede også at bryde igennem i Sonnes side ved udligningen, hvor backen hang fremme, og han havde flere gange problemer med Moldes dynamiske venstre kant.
Der går et sus gennem stadion, når Sonne har en god position til et indlæg eller er ved at komme til afslutning, og backen var tæt på at score det 4-2-mål, der havde sendt opgøret i forlængelse.
Pontus Rödin – 3
Svenskeren blev (for) hurtigt kastet i ilden i foråret efter skiftet fra lavere niveau i Sverige, men han er godt inde i konceptet nu.
Var på arbejde mod et godt Molde-hold og kom på bagkant i de sidste 20 minutter af 1. halvleg, hvor SIF var voldsomt udfordret, men spillede sig som adskillige SIF-folk fint op efter pausen.
Pedro Ganchas – 3
Blandt andre Viborg og FC Midtjylland har haft fin succes med at hente spillere i Portugal, og den seneste måned har den venstrebenede midtstopper Pedro Ganchas spillet for Silkeborg, der har hentet den Benfica-uddannede stopper ind for at gøre ham til en stor Superliga-profil.
Ganchas brød og tacklede godt i flere situationer og ligner en forstærkning for SIF.
Andreas Poulsen (ud 73.) – 3
Molde ville gerne over kanterne, og det kom de lidt for ofte, da først SIF mistede grebet om kampen ved Moldes udskiftning.
Poulsen tilbød sig så også offensivt ved lejlighed og spillede sig markant op efter pausen, hvor kom bragende frem adskillige gange, eksempelvis ved Silkeborgs 2-1-mål, hvor Poulsen gjorde arbejdet let for Tonni Adamsen.
Havde flere gange en fodbold med i gode Silkeborg-muligheder, før tanken var tom med 20 minutter igen.
Jeppe Andersen (ud 73.) – 3
Var med fra start i stedet for skadede Pelle Mattsson og fik lagt pres på Molde i en god indledende fase. God arbejdsindsats og udskiftet, da SIF kom med den sidste satsning.
Mark Brink – 4
Han fik i tillægstiden af weekendens kamp mod AaB et af de røde kort, hverken han selv eller trænerne var begejstrede for.
Med den kommende weekend fri sled og slæbte Brink og havde hænderne fulde mod et Molde-hold, der er en masse pasninger og fodbold i med dygtige boldspillere som Mats Møller Dæhli og Magnus Eikrem at tøjle.
Mads Larsen – 3
Esbjergenseren havde flere gode vendinger i kampens indledning, hvor han var med til at sætte det tempo, SIF havde brug for i kampen.
Var med til at sætte det tempo, SIF sådan havde brug for efter pausen og tog de løb, der manglede før pausen.
Anders Klynge (ud 89.) – 4
Knoklede utrætteligt og var et omdrejningspunkt for Silkeborg i de gode første 20-25 minutter i begyndelsen af begge halvlege.
En god kamp af midtbanespilleren mod en dygtig modstander, Klynge og holdkammeraterne i perioder fik flyttet rundt og kombineret sig igennem.
Tonni Adamsen – 5
Når han rammer kampen og Silkeborg rammer spillet, er Tonni Adamsen en stor fornøjelse at følge for den neutrale observatør, og det her var en af de kampe, i hvert fald for Adamsens vedkommende.
Adamsen var straks i centrum, da han sparkede Silkeborg foran på straffespark til en drømmeføring efter kun 2½ minut, og den elegante boldspiller var her, der og alle vegne i en god indledning for SIF.
Rykket ind som central angriber fra starten af 2. halvleg ved udskiftningen af Alexander Lind og fandt ved første lejlighed det rum, Lind havde haft svært ved og scorede sikkert til 2-1 på det store tilbud, Poulsen og holdkammeraterne skabte til ham.
Spillede han i eksempelvis Brøndby IF eller FC København, talte vi om ham hele tiden – det er en skøn fodboldspiller, SIF her har.
Alexander Lind (ud 46') – 2
Målscoreren fra første kamp var i angrebet, der ledte til Silkeborgs hurtige føringsmål, men man sad med fornemmelsen, at Lind mangler den sidste timing i sit eget spil og i kombinationerne med holdkammeraterne.
Det blev illustreret efter en halv time, hvor Lind, der som altid passede sit presspil, nåede ind til Molde-keeper Albert Posiadala og kunne skabe en farlig situation med returbolden, men i stedet forhastet skød den over eget hoved uden at se efter en holdkammerat.
Indskiftet
Younes Bakiz (ind 46') – 4
Var med til at få tændt Silkeborg efter pausen og fik scoret et 3-2-mål i sit arbejdsraseri efter et kvarter, hvor kendelserne ikke havde været med SIF.
Ramazan Orazov (ind 73.) – 2
Havde bolden i nettet men underkendt for en snæver offside, hvorefter han fik rødt kort efter en VAR-dom for en hård tackling, der sad temmelig højt.
Robin Østrøm (ind 73.) – UB
Kom flittigt frem i en hektisk slutfase. For kort tid til bedømmelse.
Andreas Pyndt (ind 89.)- UB
For kort tid til bedømmelse.
Træner:
Kent Nielsen – 4
Silkeborg skulle indhente 1-3 fra første kamp og dermed frem på banen fra start, uden at der opstod halve og hele hektar Silkeborg-frit kunstgræs til fri afbenyttelse for gæsternes dygtige boldspillere.
Og det kan jo dårligt gøres bedre end at komme på 1-0 på straffespark efter 150 sekunder og et af Silkeborgs karakteristiske, stilsikre angreb.
Bortset fra de 25 afsluttende minutter i 1. halvleg, hvor Molde viste klassen, spillede Silkeborg chancen, og træneren fik sat fut i tingene med sine indskiftninger, om end ikke helt på den ønskede måde med Ramazan Orazov.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
MEDIE
Smadrer transferrekord
NYHEDER
Donald Trump bekræfter
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
INTERVIEW
Skamroses af Thomas Nørgaard
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
Messi sætter ord på vildt drama
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
INTERVIEW
Taler varmt om ny Brøndby-stjerne
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København tæt på Alex Král
Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
INTERVIEW
Král tæt på FCK: Godt første indtryk, men så…
TIPSBLADET SPECIAL