Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

En ny sæson er altid noget særligt. Det er forventningernes tid. Drømmene lever stadig, håbet er intakt, og alle starter på nul. Som fan glæder man sig til at se sit hold igen, opleve nye ansigter og tro på, at netop denne sæson bliver den, man husker.

Sådan er det også som FC Midtjylland-fan.

Men denne gang er der én afgørende forskel.

Drømmene skal ikke længere bare leves – de skal indfries.

I to seneste sæsoner har FC Midtjylland selv meldt ud, at truppen var bygget til at vinde Superligaen. Alligevel er mesterskabet glippet begge gange. Derfor er forventningerne denne gang højere end nogensinde. Klubben har reelt pistolen for panden.

FC Midtjylland SKAL vinde det danske mesterskab i denne sæson.

De har ligaens stærkeste trup. De har den største bredde. De fleste eksperter peger også på ulvene som favoritter, og det gør jeg også.

Spørgsmålstegn

Men favoritværdigheden kommer med en række spørgsmålstegn.

Det største er defensiven.

I sidste sæson kostede alt for mange personlige fejl dyre point, og allerede i sæsonens første kampe har vi set de samme tendenser. Den slags fejl må ganske enkelt ikke fortsætte, hvis mesterskabet skal tilbage til Herning.

Til gengæld er der også grund til optimisme. Rasmus Nissen Kristensen har allerede vist, hvorfor han blev gjort til anfører. Han tilfører lederskab, kompromisløshed og en vindermentalitet, som FC Midtjylland har savnet i de afgørende øjeblikke. Han kan meget vel blive den leder, der samler holdet, når presset bliver størst.

Også offensiven rejser spørgsmål.

Sidste efterår var Franculino ustoppelig. Han scorede 16 mål i Superligaen, inden en skade ødelagde foråret, og uden ham manglede FC Midtjylland den kynisme, der afgør de tætte kampe. Spørgsmålet er, om ikke FC Midtjylland havde taget guldet, hvis han var forblevet skadesfri.

Derfor kan klubben ikke gøre sig afhængig af én spiller igen. Der skal hentes kvalitet ind på transfermarkedet.

Indkøb savnes

Flere skal byde ind med mål, og der skal findes en erstatning for Aral Simsirs enorme kreative produktion. Med 15 assists var han en af Superligaens største chanceskabere, og holdets offensive output afhang i høj grad af hans kvaliteter. Det hul bliver ikke bare udfyldt af sig selv.

Samtidig er Mikel Gogorza, der lignede den oplagte afløser, blevet ramt af en skade i opstarten, så i min optik skal man hurtigst muligt finde pengepungen frem og hente en driblestærk kantspiller.

Aral Simsir er allerede væk, men jeg forventer også, at både Franculino og Dario Osorio er fortid, når transfervinduet smækker i den 3. september. FC Midtjylland skal derfor hente kvalitet ind for at erstatte dem. Ikke nødvendigvis én spiller, der kan erstatte Simsir, Franculino og Osorio alene, men flere spillere, der tilsammen kan levere den kvalitet og de mål, som forsvinder.

Der bliver allerede talt om Kasper Dolberg som en mulig forstærkning. Kvaliteten er hævet over enhver tvivl. Jeg tager imod Kasper Dolberg på Heden med åbne arme. En mand med det CV og 56 landskampe for Danmark er et særsyn i Superligaen.

Men spørgsmålet er, om han reelt passer ind i FC Midtjyllands spillestil. Han er ikke den klassiske presspiller, og han erstatter heller ikke Franculinos eksplosive dybdeløb og målnæse. Derfor handler et eventuelt køb ikke kun om navnet, men om profilen.

Dolberg skal ikke alene erstatte trioen, men være én af flere forstærkninger. Her skal Kristian Bach Bak og co. ramme helt rigtigt i transfervinduet, hvis tabet af Aral Simsir, Franculino og Dario Osorio ikke skal blive det, der tipper vægtskålen og svækker FC Midtjyllands favoritværdighed.

Og så er der den evige udfordring.

Balancen mellem Superligaen og Europa.

FC Midtjylland har endnu ikke formået at vinde mesterskabet i en sæson, hvor klubben samtidig har spillet et europæisk gruppespil. Sidste sæsons europæiske kampagne var både flot og historisk, men den kostede også kræfter i mesterskabskampen.

Det må ikke ske igen.

Klubben er bygget til at spille europæisk. Europa League bør som minimum være ambitionen, og selv om Besiktas bliver en vanskelig modstander, skal FC Midtjylland tro på, at de hører til blandt Europas næstbedste klubturnering. På sigt er ambitionen naturligvis Champions League, og det er også dér, klubben ser sig selv høre til.

Derfor er mine forventninger til FC Midtjylland meget klare.

Klubben er favoritten til guldet, men den er samtidig omgivet af flere ubesvarede spørgsmål end de seneste år.

Lykkes det at få styr på defensiven, finde de rette offensive erstatninger og balancere Superligaen med Europa, så tror jeg, at FC Midtjylland endelig kan hente det femte mesterskab og tage den stjerne på trøjen, som klubben har jagtet så længe.

Potentialet er der. Sæsonen kan blive magisk, men nu handler det ikke længere om at love.

Nu handler det om at levere på banen.