Et hav af danske og udenlandske spillere skifter klub hver sommer og vinter, men nogle klubskifter er mere opsigtsvækkende en andre.
Et af dem er det, Jonas Goldschadt foretog i sommer.
Den 18-årige danske midtbanespiller skiftede nemlig fra FC Roskildes U19-hold til holdet Enosis Neon Paralimni, der gør sig i den bedste række på Cypern, og her fik han en treårig professionel kontrakt.
Enosis Neon Paralimni er næppe den mest kendte herhjemme i Danmark, men har tidligere haft Morten ‘Duncan’ Rasmussen i truppen samt Carit Falch som cheftræner. Så hvordan havnede 18-årige Jonas Goldschadt dér?
Jo, faktisk spiller Carit Falch en indirekte rolle.
– Det starter faktisk med, at jeg siden, jeg var 12-årig har trænet hos Falch Sport – Carit Falchs firma – og fået privattræning og har gjort en stor indsats i træningslokalet for at bygge på. Her var der træningscamps i ferierne, hvor man i ferierne kunne få en uge med hård træning, styrketræning og fede oplevelser i Cypern. Det gjorde jeg i fire år i træk. Jeg tog herned igen for at holde mig i gang i ferien, og pludselig opstod der interesse fra den lokale klub.
– Det ender med, at jeg bliver kaldt ind på et kontor og bliver tilbudt en treårig kontrakt. Så det var helt sindssygt – at gå fra nogle træningslejre til pludselig at stå med muligheden for at skrive under på en professionel kontrakt, siger midtbanespilleren

Hvor meget skulle du tænke over det – det her med at flytte langt væk hjemmefra?
– Det er klart, det er en stor beslutning. Men jeg tror også, at nogle danskere undervurderer Cypern. Jeg kendte ikke så meget til ligaen og havde kun hørt om klubben, fordi Carit havde været her, men jeg havde hørt om klubber som APOEL og deres europæiske kampe. Jeg skulle så sige farvel til venner og familie og droppe ud af gymnasiet.
– Men det er uden tvivl den bedste beslutning, jeg har taget i hele mit liv. At kunne træne professionelt hver dag og spille i den bedste cypriotiske række mod virkelig dygtige spillere.
– For eksempel at spille mod Pafos og stå over for en som David Luiz – det er jo fuldstændig surrealistisk. Også at spille mod APOEL og AEK Larnaca. Niveauet er virkelig højt, og jeg tror, mange undervurderer det, siger Jonas Goldschadt, der håber, at hans historie kan inspirere andre danske talenter.
Overraskede Rasmus Thelander
Foruden mødet med den tidligere Chelsea-stjerne David Luiz har Jonas Goldschadt også en anden sjov historie.
I midten af januar mødte Enosis Neon Paralimni nemlig Omonia Aradippou, der har den danske forsvarsspiller Rasmus Thelander på holdkortet, og det skabte en sjov situation efter slutfløjt.
– Jeg går hen til Rasmus og siger, “tak for kampen, Rasmus”, og så blev han helt chokeret og siger, “Hvad satan? Er der endnu en dansker hernede! Det vidste jeg ikke”. Så stod vi og snakkede lidt, så det var selvfølgelig sjovt at stå på samme bane og spille i samme liga med sådan en spiller, siger Jonas Goldschadt og tilføjer:
– Men det er bare sjovt at spille over for topspillere. Omonia har også en stjerne, der hedder Willy Semedo, der er topscorer, men jeg har også spillet over for den tidligere FC København-angribere Pieros Sotiriou, så der er nogle store navne.

1 point i 23 kampe
Jonas Goldschadt har, som sæsonen er skredet frem, kæmpet sig ind i rotationen i Enosis Neon Paralimni, hvor han har fået fint med spilletid på det seneste.
Men mens han oplever noget personlig succes, har klubben det lidt sværere.
I 23 kampe i denne sæson er det blevet til nul sejre, en uafgjort og hele 22 nederlag. Enosis Neon Paralimni har scoret fem gange i 22 kampe, mens de har indkasseret 56 mål. Og derfor er den ikke overraskende bundprop i Cyperns bedste række – 21 point bag næstsidstepladsen Digenis Ipsona.
– Det er jo klart, at det ikke er det fedeste, hverken for mig eller for holdet, at ligge der, hvor vi ligger, men på den anden side, så er det jo en del af fodbolden og energien i truppen er stadig god, og klubben arbejder professionelt, selvom situationen er svær.
– Spillerne er rigtig gode ved mig og jeg har en træner som tror på mig – og f.eks. i dag blev han ude sammen med assistenttræneren, som er en tidligere topspiller for klubben og trænede mig i nogle ting, jeg skal kunne i kampene. Og jeg her fået gode venner i truppen fra andre lande, som jeg også ses med udenfor træningen. Så selvom det går skidt, så er der også mange gode ting.
– Men det er klart, at vi må se, hvad der sker. Vi ved jo godt, at det ser svært ud. Jeg fokuserer bare på at blive bedre og lære fra de mere erfarne spiller hver dag – og så håber jeg at jeg kan kæmpe mig til mere spilletid.
– Det er jo også noget af det her, som jeg jo også bliver nødt til at lære, og som jeg så får erfaring med allerede nu, siger Jonas Goldschadt til Tipsbladet og tilføjer:
– Det er jo klart, at jeg har jo set noget af det, som fodbold også kan være, og som man måske ikke normalt allerede oplever som 18-årig. At se en præsident, der kommer ind i omklædningsrummet og taler med store ord om, at vi skal steppe op og præstere bedre, to trænerfyringer, spillere, som forlader klubben og sure fans og lignende.
– Selvfølgelig er det jo rigtig skidt, men jeg bliver jo også bare afklaret på, hvad fodbold også kan være, og hvad der også kan ske længere fremme. Der er mange andre, der måske først får lov til at opleve det her senere i deres liv.
Jonas Goldschadt, 18 år, har hidtil spillet fem kampe for Enosis Neon Paralimni – alle som indskifter. Nu håber han på at tilkæmpe sig en startplads snart og hjælpe klubben til dens første sejr i sæsonen.
LIVE
VM-LIVE: ‘Så skal Tyskland-træner ud’
TIPSBLADET SPECIAL
Røven i klaskehøjde: Han får et gennembrud til VM
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
NYHEDER
Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United
NYHEDER
Peger på ham som ny Superliga-træner
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
STORT INTERVIEW
Thomas Nørgaard fremlægger sin Brøndby-plan
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
INTERVIEW
Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’
NYHEDER
Hamburger SV afviser at møde Superliga-klub
Nye regler ved VM: Dommere kan give helt ny straf
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN forlænger med stortalentet Callaku
TOPNYHED
Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Infantino i stort forsvar af billetpriser
EKSKLUSIVT
Her er BIF’s ukendte træner: AaB-fan og skolelærer
TRANSFER
Salah i uventet skifte? Kræver voldsom løn
NYHEDER
Succestræner forlader Premier League-klub
MEDIE
Har talt med Bruno Fernandes om transfer
FANKLUBBEN
En af de bedste i Superligaen: Tak Thomas Nørgaard
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
Supercomputer: De vinder VM
OPTAKT
Optakt: Mexico – Sydafrika
MEDIE
Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos
AVIS
‘Det er slut’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Meldes færdig – de er ‘besat’ af Ter Stegen
MEDIE