Bellingham og Kane sender England videre

England overlevede et mexicansk pres med en mand i undertal og vandt 3-2. England møder Norge i kvartfinalen.




Jude Bellingham beviste endnu en gang sit værd for England, der er videre til kvartfinalerne ved VM.

Med to scoringer i en medrivende 3-2-sejr over VM-medværten Mexico var den 23-årige midtbanespiller afgørende for England, der skal op mod Norge i kvartfinalen.

Anfører Harry Kane scorede det sidste mål for englænderne, der var i undertal i den sidste halve time efter en udvisning til Jarell Quansah.

Mexico fik reduceret til 2-3, men kom ikke tættere på, selv om VM-værten kastede alt frem i slutfasen.

Kampen på Estadio Azteca i Mexico City blev sat i gang med en times forsinkelse på grund af regn- og tordenvejr i Mexico City.

På den regnvåde bane pressede mexicanerne straks fra start på uden at skabe de helt store chancer bortset fra et nærgående hovedstød fra Raul Jimenez efter et kvarters spil.

Englands målmand, Jordan Pickford, kom ned til bolden og fik vippet den ud til hjørnespark.

Ti minutter før pausen slog Bellingham til to gange inden for mindre end to minutter.

Declan Rice førte bolden frem i den engelske højreside, inden Bukayo Saka lagde bolden ind foran mål, hvor midtbanespilleren sled sig fri og headede England i front med 1-0.

Det var første gang i kampen, at de effektive englændere fik sat et ordentligt angreb sammen.

Mens de mexicanske spillere fortsat fordøjede scoringen, udnyttede England 90 sekunder senere et mexicansk boldtab omkring midterlinjen til at fordoble føringen.

Igen løb Bellingham med frem i feltet, hvor han til sidst sparkede en tværpasning fra Harry Kane over målstregen til 2-0.

De to engelske chok på Estadio Azteca satte gang i Mexico, der frem mod pausen bombarderede det engelske straffesparksfelt med indlæg.

Det engelske forsvar fik ikke afværget et frisparksindlæg, der var slået ind i feltet, hvilket betød, at Julian Quinones kunne knalde bolden i mål til 1-2 for Mexico.

Jordan Pickford afværgede kort efter et hovedstød, der havde kurs mod det ene målhjørne. På det efterfølgende hjørnespark fik Cesar Montes chancen for frit mål, men Jude Bellingham fik i sidste øjeblik tacklet den mexicanske spiller og afværget en mulig udligning.

Dramaet fortsatte efter pausen, hvor Englands Nico O’Reilly i et af de første angreb ramte ydersiden af stolpen.

Mexico kom i overtal ti minutter efter pausen, da den engelske forsvarsspiller Jarell Quansah blev udvist efter en tackling med højtløftede støvler. Det røde kort var helt på sin plads.

Mens tilskuerne dermed fik pustet nyt liv i håbet om et mexicansk comeback, blev England tildelt et straffespark, da Anthony Gordon jagtede en løs bold.

Gordon nåede frem til bolden og blev fældet af Mexicos målmand.

Harry Kane udnyttede sikkert chancen fra ellevemeterpletten til at sende England i front med 3-1.

Men dramaet var langt fra forbi.

Den engelske landsholdsanfører kom kort efter sin straffesparksscoring i centrum i den anden ende af banen, da han ville sparke bolden ud af farezonen.

Kane fik samtidig ramt Brian Gutierrez under foden, og det blev efter et VAR-tjek takseret til et mexicansk straffespark.

Raul Jimenez fik ansvaret og reducerede til 2-3 for Mexico.

I slutfasen satsede Mexico alt på at udligne, men det lykkedes ikke at få bolden i mål, og dermed er mexicanerne færdige ved VM-slutrunden.

England skal i kvartfinalen op mod Norge, der leverede en overraskelse mod Brasilien. Nordmændene slog de femdobbelte verdensmestre med 2-1 efter to scoringer fra Erling Haaland.

RITZAU





Huescas hylder FCK’er: ‘Han er fucking god’




LIVE

VM-LIVE: Stjerne takker Danmark

Cornelius med klar besked til FCK-ledelse

Stjernesalg i Brøndby? ‘Der kan godt ske noget’

David Nielsen er stensikker

Morten Bruun stjal pludselig showet til pressemøde

Enige med Hjulmand – her er kontrakten

FC Midtjylland ‘meget tæt’ på kæmpe transfer



LIVE

TransferLIVE: Newcastle henter dyr profil

Scorer vanvittig løn i Premier League

“Du er en fucking maskine!”

‘Den mest magtfulde nogensinde’

Frøkjær hylder nyt tiltag: ‘Det er monstervigtigt’

Afsløring: Trabzonspor byder 112,5 mio. på Simsir



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

“Største bedrift i norsk fodboldhistorie!”

Ustoppelige Haaland skaber miraklet

Intern dansk transfer: ‘Rigtig godt for mig’

Transfer på vej – dansker ikke med på træningslejr

Belgien i chok over Balogun-beslutning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hele Oslo koger efter Norges sejr over Brasilien

Jens Jønsson: ‘Det var sindssygt’

Værsgo, Brøndby: Det får I med Max Ejdum 

På vej til Danmark – koster 880.000 kroner

Her er 1/8-finalerne ved VM

Ny FC Midtjylland-angriber scorer igen-igen

Ikke i tvivl: De kommer i VM-semifinalen

Dansker på blokken i ny storklub

USA – Belgien

Klapper i om stor Superliga-transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Grotesk – godt det ikke var en Superliga-kamp

Superliga-træner forbereder sig på stjernetransfer

Mexico – England