Dansker i spøjst skifte: Aldrig hørt om klubben

Peter Therkildsen fortæller, at han er taget til polske Widzew Lodz i jagten på mere spilletid. Der var ellers klubber fra den bedste række i Danmark, der viste interesse.



– Jeg havde aldrig hørt om klubben før, men jeg søgte på den efterfølgende.

Danske Peter Therkildsen anede ikke, hvad polske Widzew Lodz var for en størrelse, da klubben bankede på døren og ville have ham.

Han blev dog hurtigt draget af at skulle på eventyr, når man tager danskerens situation i betragtning.

Therkildsens seneste sæson med svenske Djurgården var en skuffelse spillemæssigt.

– Jeg er i min prime time fodboldalder, da jeg er 26 år. Det vigtigste i min karriere er at spille fodbold. Hvis man kigger på sæsonen i Djurgården i den seneste sæson, spillede jeg 23 kampe, men det var meget som indhopper. Jeg synes ikke rigtig, at jeg fik chancen for at bevise mig i sommer, da jeg fik muligheden for det. Jeg var interesseret i at kæmpe for pladsen i Djurgården, men jeg ville også gerne have noget spilletid, hvis sæsonen kom til at se lignende ud, fortæller Peter Therkildsen i et interview med Tipsbladet.

Den tidligere Superliga-spiller er blevet udlejet til den polske klub for resten af sæsonen med en købsoption, og det utraditionelle valg af klub er ikke tilfældigt.

– Fodboldkarrieren er kort, så hvis man får muligheden for at opleve noget andet end Skandinavien, så er det sygt spændende personligt, menneskeligt og fodboldmæssigt.

– Det er også derfor, at jeg har været mere tilbageholdende med at høre på andre skandinaviske tilbud, fordi jeg følte mig bekvem i Djurgården. Hvis det skulle være noget andet i Skandinavien, skulle det være noget virkelig godt. Nu kom den polske mulighed. Jeg kender blandt andet Søren Reese, der har spillet i Polen, og jeg har generelt hørt rigtig meget godt om ligaen og fodboldkulissen. Det tiltalte mig mest.

Var der interesse fra Danmark?

– Der var en lille smule Superliga-interesse fra Danmark, men der var ikke noget, der blev konkret. Jeg har lyst til at opleve så meget, som jeg kan, inden jeg vender snuden hjem. Jeg ved, at jeg skal tilbage til Danmark på et tidspunkt, men der skal lige være en timing, så det blev aldrig konkret. Det er det samme med norske og andre svenske klubber. Det viste sig at være et okay let valg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Widzew Lodz

Gået op og ned

Som den nye Widzew Lodz-spiller nævner, blev han noteret for 23 kampe i den seneste Allsvenskan-sæson, men samlet set er det blot blevet til 584 minutter.

Og det har ikke været nemt for danskeren.

– Jeg tænker, at det er fodbold på godt og ondt. I fodboldverdenen går det op og ned. Man kan være så uenig, som man nu kan være med en træner eller en sportsdirektør om, hvorfor man ikke spiller. Det er dem, der træffer beslutningerne. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Man må enten surmule lidt eller prøve noget andet og se, om det bliver et match. Der har været en god dialog hele vejen igennem, og jeg tænkte, at jeg skulle spille noget fodbold, hvor jeg spiller 90 minutter hver gang.

Ser du det som en mulighed at komme tilbage til Djurgården efter lejeopholdet?

– Det er 100 procent muligt, at jeg skal tilbage til Djurgården. Jeg trives rigtig godt i klubben, og jeg elsker at bo i Stockholm. Det er hurtigt blevet en lille familie for mig, men det kommer 100 procent an på situationen. Det kan godt se svært ud, da der ikke er så mange måneder tilbage, siger den danske back.

Den 26-årige Therkildsen har en fortid i AC Horsens, hvor det blandt andet blev til 30 Superliga-kampe.

Danskeren sad på bænken for Widzew Lodz i lørdagens 0-4-nederlag til Pogon Szczecin, og Therkildsen og co. er nummer 12 i den bedste polske række.







Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Han kommer IKKE til FCK

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Randers FC – FC København

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Lidt ligesom med min kone’

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

FC Nordsjælland – Silkeborg IF



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

OB – AC Horsens

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Afslører markante detaljer om stor dansk transfer

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Superliga-boss: Mulig transfer kan blive vildere

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow

Poulsen: Dét skete også sidste år!