Den anden side af Hoeness

Den allersidste hån fra Hoeness?

Den er der ingen, der tror på. At Bundesligaens førende skallesmækker gennem flere årtier nu vil være den pæne dreng og ikke sende flere giftpile afsted mod de nærmeste rivaler, det lyder mere end utroligt. Og i øvrigt vil det også være skidt for forretningen. Både Bundesligaen og Hoeness´ kære FC Bayern.

55-årige Uli Hoeness er nok en mand, der tidligere har overrasket omverdenen med karrieremæssige og personlige valg, men det er mere end utænkeligt at se Hoeness som en tam eftersnakker. Stilheden vil utvivlsomt blive brudt i det øjeblik nogen formaster sig til at sætte spørgsmålstegn ved Bayern Münchens handlemåde i en given sag.

Et par af sine markante udfald har Hoeness dog fortrudt. Især at han hængte Christoph Daum ud som kokainmisbruger. Selv om han dermed sparkede DFB for en katastrofal ansættelse af Daum som landstræner, inden misbruget blev offentligt kendt.

Pointen er imidlertid, at Hoeness fik ret. Som han så ofte får. Det var ikke nogen løs påstand. Til gengæld bliver man ikke specielt populær af på én gang at være nærmest selve symbolet på den mest vindende klub i Tyskland og samtidig befinde sig højt til hest i moralske og andre spørgsmål.

Men ellers er der ofte saft og kraft i Hoeness, når han med næb og klør forsvarer sin klub – og sine spillere. Når de velklædte bosser Franz Beckenbauer og Karl-Heinz Rummenigge fra de bonede gulve øver kritik mod “forkælede” eller “slappe” aktører, åbner Hoeness for vindjakken, fremviser sine efterhånden lidt for mange mavekilo og svarer på en måde, der ofte gør intervieweren helt flov. “At komme her og antyde vi er i krise.”

Manden ved siden af Felix Magath er tæt på holdet. Hoeness er på kampdagen en loyal del af teamet, en pragmatiker, der holder kæft på bænken ved siden af træneren, men ellers taler meget med spillerne og kender alt til deres private forhold og problemer. Og han bekymrer sig om dem.

Altid rum for Lars Lunde

Hvis der udover Sebastian Deisler endnu var et menneske, der virkelig var bedrøvet over dette supertalents nylige karrierestop, så var det Uli Hoeness. Manageren har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at afhjælpe de problemer med skader og depressioner, der til sidst fik bugt med den sensible dribler.

Hoeness gjorde på den sidste dag overfor de rullende kameraer ikke noget for at skjule sin afmagt, men omvendt blev det heller ikke til et stunt. For at vise den anden side af Hoeness.

“Det behov har han ikke. Uli er ikke popsmart,” siger Lars Lunde, den tidligere danske angriber i FC Bayern. Den fynske venstrefløj, der i dag bor i Schweiz, blev i 1988 udsat for en slem ulykke, da hans bil ramte et tog. Lunde lå i koma i 13 dage, men kom tilbage til både livet og fodboldbanen. Uden at det dog lykkedes med fodbolden for alvor.

“I dag kan jeg takke Uli Hoeness for min økonomiske tryghed. Det er det konkrete. Han så bort fra, at jeg forsikringsmæssigt var skidt stillet i situationen. Derudover var han flink til at give gode råd, men jeg gjorde altid det modsatte. Det skyldtes min natur, min “store” mund og min ungdommelighed. Det andet er, at han blev min ven. Jeg kan ringe til ham, når jeg vil. Han er altid parat til at lytte og hjælpe,” fortæller Lunde.

Lunde var udlejet til FC Aarau fra Bayern München, da han kolliderede med toget 12. april 1988, og som et led i genoptræningen var han om efteråret i to uger tilbage i den sydtyske metropol.

“Da boede jeg hos familien Hoeness, for han ville ikke have jeg bare skulle bo på et hotel, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste spiller, han har haft under sit tag. Der oplever man en helt anden Hoeness, end den man ser på tv. Han bliver ofte taget for en helt anden end den han egentlig er, nemlig en betænksom mand, der sender rigtig mange penge afsted til hjælpeprogrammer for udsatte børn og andre,” fortæller Lunde, der i dag er sygehusportør samt i fritiden ungdomstræner.

“Vi holder kontakten ved lige, og i december var jeg oppe og se en Champions League-kamp. Uanmeldt dukkede jeg op på, men Hoeness blev glad og lod sine gæster, bl.a. Michael Ballacks agent, Michael Becker, vente en halv time, fordi han skulle snakke med mig. Sådan er han bare,” fortæller Lunde.

Det var også Uli Hoeness, der engang i halvfemserne fik trukket Gerd Müller væk fra flasken og tilbage på græsset, hvor et trænerjob i FC Bayern ventede på den tørlagte klublegende og eks-topscorer. Andre Bayern-spillere med et svagt punkt, bl.a. Mehmet Scholl, har mærket managerens varme, og han er også flink til at lade sit klubhold optræde gratis på de små trængte scener, som eksempelvis hos FC St. Pauli.

Eneste overlevende i flyulykke

Som ung mand og som spiller var der ikke megen svaghed for de svage at spore hos den altid entreprenante midtbane-supermand. Slagtermester-sønnen fra Ulm var som 15-årig den naturlige og selvbevidste anfører for skolelandsholdet, da Bayern-scouts henter ham og Paul Breitner til FC Bayern. Breitner og Hoeness blev gode venner og trofaste følgesvende i den sydtyske sejrsmarch med masser af mesterskaber, tre europæiske mesterholdssejre samt EM- og VM-triumf i 1972 og 1974.

Højdepunktet i samarbejdet indtraf i vinteren 1989-79, da ungareren Gyula Lorant tegnede et spillemæssigt lavpunkt i klubben, der med megen støj i kulissen var ved at takke af med den betydningsfulde længdeakse bestående af Sepp Maier, Franz Beckenbauer og Gerd Müller.

“Vi har gennemskuet træneren,” udtalte Hoeness om den lunefulde og lidt brutale træner, og snart var han fortid. Den meget skades-sårbare Hoeness blev sendt til Nürnberg, men nåede ikke at spille meget og måtte som 27-årig lægge støvlerne på hylden. Han anbefalede sig selv som manager for Bayern München, da Robert Schwan stoppede og tiltrådte det nye job i 1979.

Den yngste manager i Bundesligaens historie endte med også at blive den bedste. Hoeness har fastholdt og udbygget FC Bayerns førerposition og er aldrig selv set vakle på stolen. Derfor er han også en mand, der har råd til at være storsindet.

Aligevel er der en hændelse, som har sat dybe spor og sikkert i nogen grad omvendt ham. Og udbygget hans menneskelighed og blik for at hjælpe de svage.

Det er den flyulykke, han var udsat for i februar 1982. Sammen med tre venner satte Hoeness sig i München ind i en tomotorers Piper for nå frem til landskampen mod Portugal i Hannover. Men kort før landingen gik det galt.

Maskinen forsvandt fra radaren, og flere timers eftersøgen i et moseområde syntes formålsløs, indtil alle fire blev fundet. Kun Hoeness havde overlevet, og det var et mirakel, at hans slap med diverse knoglebud. Bayern-manageren husker ingenting, for han havde sovet under flyvningen.

“Jeg er hverken arrogant, brutal eller frembrusende, men måske nok et menneske med hjørner og kanter. Jeg har også temperament, men flyulykken ændrede mit liv. Jeg blev mere bevidst og rolig, med mere blik for det væsentlige. Sunny Boy´en indeni mig døde simpelthen.”

Stoiber gik, men Hoeness bliver

Der var selvfølgelig mange, der fra start af havde tvivlet på den unge manager, men de fik snart syn for sagn.

Hans valg af trænere og spillere til FC Bayern er sjældent præget af overfladiskhed, selv om hans gode ven, Søren Lerby, en overgang var cheftræner, men i en meget vanskelig brandslukker-roller, da holdet var kæntret og den relativt unge dansker chanceløs i det mægtige og stærkt mediebevågede job.

FC Bayern fremstår i dag som en økonomisk solid klub, for Hoeness er ikke en manager, der smider de helt store transfersummer på bordet.

“Jeg lærte at arbejde hårdt hjemme i slagterforretningen, men også at forstå mennesker. Mange tror så, at jeg i dag er en mand, der sidder ved kontoret i 10-12 timer dagligt, men det er jeg ikke. Jeg er ude og snakke med folk,” forklarer Hoeness.

Manden med helhedssynet har ikke respekt for selv de største navne, hvis deres opførsel er kritisabel. Da eks-anfører Lothar Matthäus stillede ublu krav i forbindelse med sin afsked fra FC Bayern, fik han én over nakken, og Hoeness sagde direkte, at “han ikke engang kan blive greenkeeper her.”

Bundesligaens huspoet har også været dygtig til at holde Werder Bremen i ave, men deri ligger også nogle politiske modsætninger mellem den meget borgerlige CSUer Hoeness og socialdemokraterne i nord.

Delstaten Bayerns mangeårige førstemand, CSUeren Edmund Stoiber, der også er en fremtrædende og ihærdig gæst i Allianz Arena, har for nylig – omtrent samtidig med Sebastian Deislers farvel – meddelt sin snarlige fratræden. Bykonger og fodboldkejsere holder længe på de kanter, men Uli Hoeness, som søndag aften var inde hos Sabine Christiansen i ZDF-talkshowet for at tale om samme sag, har ingen planer om at trække sig tilbage.

Veteranmålmanden Oliver Kahn har før udtalt sin interesse for jobbet, men det står næppe parat til ham, når handskerne lægges på hylden i 2008. Måske det job også er for stort til ham, men beundringen for Hoeness er absolut tilstede.

“Han har hele tiden sin mobil på sig, og ved hul seks på golfrunden kan det ske, at han har seks samtaler. Han tænker hele tiden på sin klub og sine spillere. Han er en dreven forretningsmand og er i stand til at træffe hårde beslutninger, men hans dør er altid åben og han er emotionel og let at begejstre,” har Kahn såmænd sagt om manden, som nu vil til at være kedelig og tavs. Siger han selv.