“Det var ikke fyringen af Preben Lundbye, der var en fejl. Det var ansættelsen.”

Silkeborg skred i denne uge til en overraskende fyring af cheftræner Preben Lundbye. Årsagen var ifølge klubbens ledelse en kombination af manglende resultater og for dårligt spil foråret igennem. Lundbye røg altså ikke som en konsekvens af nedrykningen, men fordi der undervejs i de fem måneders trænervirke havde været for lidt udvikling og for få sejre.

Det ville være forkert at klandre Silkeborgs ledelse med bestyrelses-formand Kent Madsen i spidsen for at have truffet en fejlbeslutning i den aktuelle sag. Fejlen blev ikke begået i denne uge, men da man ansatte Lundbye i januar.

Ove Christensen var sprunget fra, flere andre kandidater havde takket nej og panikken var begyndt at brede sig. Derfor endte det med, at en mand ansat i klubben siden 1992 blev udnævnt til ny cheftræner.

At man er nødt til at fyre ham efter blot fem måneder viser i al sin enkle logik fejltagelsen. Klubben kendte Lundbye til bunds, hans forcer og svagheder, og der burde således ikke være noget, der kom overraskende. Alligevel blev han altså fyret.

Allerede ved ansættelsen kaldte jeg det på denne plads et chancespil. Fordi Lundbye var uden erfaring på højeste nationale niveau.

Nu skal jeg ikke spille bagklog, men det er min klare overbevisning, at en af de få rigtige beslutninger, Silkeborgs ledelse har truffet i denne sæson, er fyringen af Preben Lundbye. Det var at tage en chance overhovedet at ansætte ham, og nu hvor facit er kendt er det også rimeligt at hævde, at det var en forkert chance at tage.

Fyringen af Viggo Jensen fremstår også i et lys af panik fra en ledelse, der kom i tvivl. Hvorfor skulle Viggo fyres, når man ikke havde andre alternativer, end den assistent, Peder Knudsen, der var Viggos mand og derfor udtog det samme hold og i øvrigt gjorde tingene stort set som sin forgænger. Med det forudsigelige resultat, at Silkeborg også tabte de fire kampe inden jul, hvor Knudsen stod i spidsen.

Dette forbliver en påstand, der aldrig kan bevises. Men havde ledelsen haft tålmodighed med Viggo Jensen og givet ham de samme spillere, Lustü, Stefan Schmidt og Okkonen primært, som Lundbye fik, havde Silkeborg reddet sig.