Doktor Winsnes, I presume

Som han sidder i stolen overfor én tyggende på en pastaret, virker han yderst godmodig, men at han besidder temperament var et klammeri på træningsbanen sidste år med holdkammeraten, målmanden Espen Johnsen, et bevis på, og også i efterårets Champions League-kampe for Rosenborg har Winsnes virket særdeles tændt.

“Der er stor forskel på, hvordan jeg er på banen og uden for. Jeg bruger stemmen meget og bryder mig ikke om at tabe – heller ikke til træning. Jeg stiller store krav til både mig selv og holdkammeraterne, og det vil jeg også gøre her, når jeg er blevet mere varm i trøjen,” siger Winsnes med et norsk udtryk, der vist bedst kan oversættes med “når jeg er faldet til på holdet.”

For mange vil det nok virke som et trin ned ad stigen at skifte fra Rosenborg, Nordens fodboldstolthed, til AaB?

“Tjah, nu blev Rosenborg jo kun nr. 7 i Tippeligaen i sidste sæson, så det kan vel diskuteres, om det er et dyk. Som klub og organisation er Rosenborg nået vældig langt og har gennem lang tid leveret stabile præstationer, men hvis man vil videre som fodboldspiller, må man også finde nogle nye udfordringer, og her virker AaB som et godt sted at tage hen. Jeg har talt med Trond Andersen og Bård Borgersen, og begge har trivedes her,” fortæller Frederik Winsnes.



På ét punkt adskiller Fredrik Winsnes sig fra andre fodboldspillere på topniveau. Han har som noget ganske enestående gennemført en lægeuddannelse sideløbende med fodbolden.

Han bestod sin lægeeksamen i sommer og har fået udsat sin turnusperiode i fem år, så han i den periode kan koncentrere sig udelukkende om fodbold.

“Jeg har studeret i næsten ti år ved siden af fodbolden. Jeg begyndte at læse i efteråret ’96, og i foråret ’97 startede jeg som professionel i Rosenborg. Det var lidt af en gambling, men heldigvis kom jeg godt i gang. Havde jeg gjort det omvendt og var startet i Rosenborg først, var det måske gået anderledes. Jeg mener, det er godt at have noget andet at beskæftige sig med ved siden af fodbolden. Det er udmærket at have nogle andre ting at tænke på og få indblik i to forskellige miljøer. Det letteste ville have været bare at satse på fodbolden, for i perioder, hvor der var meget at læse, var det svært at holde en stabil kurs sportsligt. Og i Rosenborg skal man være 100% koncentreret for at holde pladsen, for konkurrencen er hård.”

Det var dog ikke den hårde konkurrence, der i 2002 fik ham til at fortrække en sæson til Hammarby i Allsvenskan, men derimod ønsket om et sabbatår.

“Man bliver klaustrofobisk af at bo i den samme by (Trondheim, red.) i så mange år. Jeg følte et behov for at gøre noget andet og opleve noget nyt, inden det var for sent, så derfor tog jeg et sabbatår fra studierne.”

Hvad har holdkammeraterne i Rosenborg og Hammarby sagt til at have en lægestuderende på holdet?

“I Rosenborg er de vant til, at spillerne læser eller har andre ting ved siden af fodbolden. Det er ligefrem noget, klubben opfordrer spillerne til, selv om det er blevet sværere og sværere at forene. Der er ingen tvivl om, at det var lettere for mig at læse til læge dengang, end det ville være i dag. I Sverige var det lidt anderledes. Jeg er ret distræt, så svenskerne syntes selvfølgelig, det var vældig morsomt med en læge, der glemmer ting osv., for hvad kunne der så ikke ske ved operationsbordet.”

“I de næste tre år har jeg valgt at satse på fodbold 100% for at se, hvor langt jeg kan nå. Der er ingen tvivl om, at studierne har kostet mig noget som fodboldspiller. De har betydet, at jeg har fået trænet mindre på egen hånd, end godt er, og i de travleste perioder med eksaminer har det været svært at få nok hvile og samle overskud. Nu må vi se, hvor stort potentiale jeg egentlig har, når jeg for første gang længe kan prioritere fodbolden og træne ordentligt igennem hele sæsonen. Jeg ved det ikke engang selv.”

Men hvorfor ikke gøre det i Rosenborg?

“Jeg føler, min udvikling er stoppet i Rosenborg. Det er vanskeligt at være profet i sit eget land. Der er store præstationskrav, og det er let at blive én blandt mange. Der er vældig mange ting, som kan begrænse dig i Rosenborg: Kravene, forventningerne og den store konkurrence. Så jeg følte en større motivation for at fortsætte et andet sted end for at blive. Motivation er en meget vigtig ting for en fodboldspiller, og jeg håber, skiftet til AaB vil blive et løft. Og så er det fint at kombinere fodboldspillet med at opleve et nyt land og en lidt anderledes kultur.”

Kommer du ikke til at savne Rosenborg?

“På et tidspunkt er man nødt at klippe navlestrengen over. Jeg har spillet for Rosenborg, siden jeg var 17 år. Det er “hjemme” for mig, men man kan jo godt være glad for sin moderklub, selv om man spiller et andet sted. Jeg ønsker Rosenborg alt godt, men det var rigtigt for mig at rejse nu.”

Hvad er dine ambitioner i AaB?

“Realistisk set er der klubber i Danmark, som er større, har flere ressourcer og i øjeblikket er bedre end AaB, men ambitionen må være at vinde så mange kampe som muligt, og en god målsætning må være at komme blandt de fire bedste. Det er jo lykkedes før for AaB.”

Hvad var det tiltrækkende ved AaB?

“Min kæreste og jeg snakkede om, at vi gerne ville prøve noget nyt, og i Aalborg var der en sportslig udfordring for mig, samtidig med at det ville være nemt for hende at få job (Kæresten Astrid er også læge, red.). Vi har altid været tiltrukket af den danske mentalitet, vi oplever danskerne som positive og imødekommende folk, så da AaB viste interesse, var vi ikke i tvivl. Der har spillet nordmænd i klubben før, klubben er med i toppen og Norge er let tilgængelig, så både sportsligt, erhvervsmæssigt og socialt passede det os utroligt godt.”

Du har spillet 12 landskampe for Norge. Er landsholdet stadig et mål for dig?

“Ja, for det er stadig det største, man kan nå som fodboldspiller, men nu er jeg jo blevet en gammel mand på 30 år, og i Norge satser man på de unge. Jeg er heller ikke blevet udtaget til ligalandsholdet, så mine chancer er nok små. På den anden side kender jeg Åge Hareide godt, så det må vel være op til mig selv at levere nogle gode præstationer,” siger Winsnes, der spillede sin seneste landskamp i november 2003.