Vancouver Whitecaps har valgt at satse dansk.
Jesper Sørensen er ny cheftræner i den canadiske MLS-klub i hvad, der bliver hans første udlandsophold som træner.
Og der venter ham en stor opgave med at få lukket hullet til topholdene i MLS. Det bliver i hvert fald Jesper Sørensens fornemmeste opgave ifølge klubbens tidligere målmand David Ousted, der spillede fem år i Whitecaps.
Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.
– Det er en klub, som hungrer efter at tage et skridt op og spille med mod de bedste hold i MLS. De har haft god succes i Canada og har vundet den canadiske pokalturnering tre år i streg. Men de kæmper med at tage det næste skridt, selvom de har klaret sig til playoffs i MLS. De mangler bare at lukke afstanden til de absolutte tophold som LA Galaxy og Los Angeles FC.
MLS er delt op i to konferencer, som senere bliver til playoffs. Her mødes det bedste hold fra øst og vest i MLS-finalen. Vancouver Whitecaps ender dog ikke blandt topholdene over natten, når konkurrenterne henter verdensstjerner på stribe.
– Jesper er et ubeskrevet blad i Canada. Fansene holder sig ikke opdateret på europæisk fodbold, og Danmark er også et ubeskrevet blad for dem, men Jesper har fået en positiv modtagelse. Han skal have noget hjælp, for de kan ikke hente på samme hylde som LA Galaxy, der har signet Olivier Giroud og Hugo Lloris.
Jesper Sørensen blev præsenteret på en toårig aftale tirsdag.

Fra sne til 38 grader
Jesper Sørensens skifte til Vancouver Whitecaps er hans første ophold udenfor Danmarks grænser både som træner og spiller.
Og der bliver derfor mange ting at skulle vænne sig til ifølge David Ousted.
– Han skal tage højde for det her aspekt med, at man nogle gange flyver rundt til kampe, og der kan også være tidsforskelle. Det er meget anderledes, end hvis man spiller på hjemmebane. Det er også årsagen til, at holdene præsterer meget forskelligt hjemme og ude.
Alt fra kolossale varmegrader til sne henover kampe i tynde luftlag venter Jesper Sørensen.
– Der findes jo Mile High City (Denver, red.), som ligger i Colorado, hvor der er stor forskel på, hvordan bolden flyver på grund af, at byen ligger højt placeret over havets overflade. Der kan også komme udfordringer med åndedrættet, og så kan man tage til Texas den næste uge, hvor der er 37-38 grader og meget tørt. Så det er lidt noget andet, end når Brøndby tager til Midtjylland den ene uge og Silkeborg den næste.
Men det er ikke kun rejseafstande og udsving i temperaturer, som kan overraske den tidligere Brøndby-træner.
– Han skal vænne sig til en anden fodboldstil. I Danmark er det taktisk præget og struktureret, mens det er mere bundet op på individualister i MLS. Dengang jeg spillede der, ville folk hellere se, at vi tabte 5-4 end, at vi spillede 0-0, fordi det er sjovere at se en masse mål.
– Det er ikke helt på samme måde længere, selvom der er en tendens til, at det er mere åben fodbold. Det skal også være underholdning med mål, og så bliver det Jespers job at sætte holdet op til at modstå den åbne stil og selv kunne score nogle mål.

Planlægger kaffeaftale
David Ousted har endnu ikke haft lejlighed til at tale med Jesper Sørensen efter hans skifte til Vancouver Whitecaps.
Formentlig bliver det også først om et par uger, da Jesper Sørensen er rejst med sit nye mandskab på træningslejr i Spanien, mens David Ousted på grund af sit job som sportsdirektør i den canadiske League1-klub Kamloops United FC er i Danmark for at undersøge samarbejdsmuligheder.
Når de to slår pjalterne sammen bliver det i højere grad en kammeratelig snak end en jobsamtale ifølge David Ousted.
– Jeg skal nok hjælpe Jesper på alle de måder, jeg kan, men det bliver nok i højere grad i forhold til, hvor man får en god kop kaffe. Jeg er glad for mit nuværende arbejde og har gang i noget spændende. Kan jeg hjælpe ham, gør jeg gerne det, men jeg tror dog ikke, det bliver som en del af staben.
39-årige David Ousted flyttede retur til Vancouver efter opholdet i FC Midtjylland. Det var i sommeren 2022, hvor han også lagde handskerne på hylden.
LIVE
Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
EKSKLUSIVT
FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’
INTERVIEW
Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’
NYHEDER
Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
LIVE
TransferLIVE: Profil har hørt om interesse
INTERVIEW
Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale
MEDIE
Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub
STORT INTERVIEW
‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag
TIPSBLADET SPECIAL
“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Melder Harder færdig i Leipzig
MEDIE
Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135
MEDIE
Brøndby tæt på Bundesliga-back – her er prisen
TIPSBLADETS DOM
Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn
INTERVIEW
Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet
TOPNYHED
Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC
NYHEDER
Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu
MEDIE
Engelsk klub afviser AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Gustav Friberg får tre år i dansk klub
STORT INTERVIEW
Flere spørgsmålstegn – han er ude af kamptruppen
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
NYHEDER
Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar
OPTAKT
Sønderjyske – Viborg FF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord
NYHEDER