HELSINGØR (Tipsbladet): En af de større historier på deadline dag var Tipsbladets afsløring af, at Brøndby IF sælger stortalentet Ekene Chukwuani til Ligue 1-klubben AS Monaco, der betaler vestegnsklubben 15 millioner kroner for den blot 16-årige angriber.
Et skifte, som Farzam Abolhosseini i podcasten ‘Transferguru’ har omtalt som den mest overraskende transfer på transfervinduets sidste dag.
I AS Monaco kan Ekene Chukwuani se frem til at blive holdkammerat med en dansk landsholdsstjerne i form af Mika Biereth, der allerede kender lidt til det danske angrebstalent, da han har spillet sammen med Ekene Chukwuanis storebror, Tochi Chukwuani.
– En af mine gode venner er Tochi, som jeg spillede sammen med i Østrig (i Sturm Graz, red.) og på U21-landsholdet, så vi har snakket lidt om ham. Jeg er meget glad for at få ham til klubben.
– Tochi har også spurgt, om jeg kan tage mig lidt af ham, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er selvfølgelig top at have en anden dansker i klubben, lyder det med et smil fra Mika Biereth, da Tipsbladet taler med den danske landsholdsangriber på Hotel Marienlyst i Helsingør forud for fredagens VM-kvalifikationskamp mod Skotland i Parken.
Vil du være en mentor for ham?
– Ja, jeg kan godt være lidt mentor for ham. Jeg tror også, at han er angriber, så han skal prøve at få scoret nogle mål, lyder med et grin fra Mika Biereth.
I AS Monaco har Mika Biereth denne sommer desuden fået en særdeles prominent holdkammerat i form af den tidligere Manchester United-stjerne Paul Pogba. Og det er fedt at dele træningsbane med den tidligere superstjerne, lyder det fra Biereth.
– Man kan godt se det, når man træner sammen med ham. Det er en top-topspiller, men også en topfyr.
– Jeg tror ikke, at det har været så nemt for ham i de sidste par år, men han kommer med et godt mindset og en god attitude, og vi er meget glade for at have ham på vores hold, siger Mika Biereth om Paul Pogba.

Mika Biereth i aktion for Monaco i en ligakamp mod Lille (Foto: Alamy).
Glad for første mål
I disse dage har 22-årige Mika Biereth skiftet Monaco ud med Helsingør, hvor den danske bomber forbereder sig til de kommende VM-kvalikationskampe mod Skotland og Grækenland.
I landsholdslejren bruger han meget tid sammen med særligt Matt O’Riley, der ligesom Biereth ikke er opvokset i Danmark og derfor ikke taler dansk helt flydende.
– Jeg taler også med ‘Will’ (Osula, red.) nu, og jeg har også talt med Filip (Jørgensen, red.) og Patrick (Dorgu, red.) og ‘Ras’ (Højlund, red.). De her folk, som jeg har spillet med på U21-landsholdet, og Matt og jeg spillede også sammen i Fulham.
Debuten på A-landsholdet kom mod Portugal i Parken i marts og Mika Biereth står nu noteret for fire landskampe for Danmark, hvor han på kort tid har etableret sig som en vigtig spiller.
– Jeg synes, at det har været top for mig at komme her som angriber og score et mål (mod Litauen i juni, red.).
– Jeg ved godt, at det kun var en venskabskamp, men det er altid godt for en angriber. Jeg vil også gerne score et mål i de her kvalifikationskampe, siger Mika Biereth med et smil.
På fredag kan det tidligere Arsenal-talent spille sin femte landskamp, når Danmark krydser klinger med Skotland i Parken.
LIVE
TransferLIVE: Superliga-klub køber angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
AGF skaber vildt mirakel i Europa
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIVE: Gyser! Nu er der straffe
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt
MEDIE
Surt show – dumpet!
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
EKSKLUSIVT
Vejle sikrer stortalent foran store hold i Europa
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
NYHEDER
FC København spiller sig videre i Europa
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
Revser FC København: ‘Arrogant’