Det burde handle om en ny angriber, det burde handle om ærgrelse over ikke at få fingre i Gareth Barry og det burde handle om vilje til at holde fast på Xabi Alonso, selv om Real Madrid svirrer interesseret rundt.
Det gør det også lidt, men lige for tiden er de fleste af overskrifterne om Liverpool igen af negativ økonomisk art, præcis som de var for et halvt år siden, da topklubben senest skulle forhandle med bankerne om det lån på tre milliarder kroner, som de amerikanske ejere Tom Hicks og George Gillett Jr. tog for godt to år siden for at købe fodboldlegenden fra Anfield Road. For den 24. juli skal lånet op til endnu en fornyelse, og mellemtiden har ikke været god for Liverpool – i hvert fald ikke den økonomiske side af sagen, for den sportslige har jo været udmærket trods det fortsatte fravær af trofæer.
I slutningen af sidste uge, mens Rafael Benitez begyndte at overveje, hvordan han skulle få lukket det sidste lille hul på fire point op til Manchester United, offentliggjorde Liverpool nemlig regnskabstallene for den forrige sæson 2007/08, og det var ikke behagelig læsning.
Nok nåede man semifinalerne i Champions League med sejre over Inter og Arsenal og pæne indtægter til følge og nok blev den samlede omsætning i klubben også øget med godt 200 millioner kroner, så den var 1,4 milliarder kroner om året, men overskuddet blev kun på 85 millioner kroner før skat, og det var slet ikke nok til at løfte rentebyrden af det store lån. Den var nemlig på 310 millioner kroner, og dermed blev gælden i Liverpools holding selskab forøget, så den nu er oppe på 3,5 milliarder kroner.
Det er selvfølgelig kun godt det halve af gælden i Manchester United, der som Champions League-vinder og engelsk mester anno 2008 samt med en dobbelt så stor hjemmebane som Liverpool heller ikke tjente nok til at dække renteudgifterne af deres amerikanske ejeres købegæld, men alligevel var der betydelig mere debat om tallene i Liverpool, for modsat United, hvis første gældsrate først forfalder om fire år, så skal Hicks og Gillett allerede forhandle om gældsforlængelse indenfor seks uger, og det fik revisionsselskabet KPMG til at give regnskabet følgende vurdering.
”Der er en væsentlig usikkerhed, der giver alvorlig tvivl om virksomhedens mulighed for at fortsætte som en going concern,” stod der med tanke på gældsforhandlingerne inden den 24. juli, og det blev der lagt mærke til.
Det vil dog overraske voldsomt, hvis bankerne siger nej til at forlænge gælden og i stedet sender hæderkronede Liverpool ud i gigantisk krise, eller som velansete David Conn noterede det i Guardian:
”En kunde der kan betale 310 millioner kroner i renter er en god forretning, og derfor er det svært at forestille sig, at Liverpool, når de fortsat skaber så meget indtægt, vil blive overtaget af bankerne.”
Liverpools to ejere har ikke kommenteret regnskabet, men Hicks har tidligere fortalt, at han er ”meget afslappet” omkring forhandlingerne med Royal Bank of Scotland, der har udstedt det meste af hovedlånet på tre milliarder kroner, og de bemærkninger der trods alt sev ud af klubben var da også positive.
”Som klub er vi i fin form, i fremragende form, og det handler om meget mere end at vi har slået både Manchester United og Chelsea ude og hjemme i denne sæson,” sagde en kilde til Sunday Times og fortsatte:
”Kreditmarkederne har vendt bunden i vejret, men når de retter sig selv, vil stadionprojektet også ske,” lød det fra den anonyme kilde.
At dele et stadion
Og planerne om et nyt stadion er meget afgørende for Liverpools fremtid, hvilket et kig på indtægterne blandt rivalerne også afslører.
I 07/08-sæsonen tjente Manchester United 865 millioner kroner på entreindtægter, Arsenal hentede 800 millioner kroner, mens Chelsea var oppe på 635 millioner kroner med et stadion på samme størrelse som Anfield Road. Men den gennemsnitlige billetpris er meget højere på Stamford Bridge med de mange VIP-boxe, og derfor måtte Liverpool nøjes med 335 millioner kroner i entreindtægter, hvilket er en halv milliard kroner mindre end Manchester United, og det kan selvfølgelig mærkes.
Et nyt stadion har da også været på tegnebrættet længe, og var en del af det projekt som Hicks og Gillett havde med til Liverpool, men foreløbig er det ikke nået længere end planlægningstadiet, og det er et problem.
”Stadion er afgørende i regnestykket, og jo længere Liverpool venter, desto længere bagud kommer de i forhold til konkurrenterne, siger den engelske fodboldøkonomi-ekspert fra Coventry University, Simon Chadwick, til Tipsbladet.
”For det første har Liverpool spildt arven fra 70’erne og 80’erne, hvor de havde et meget stærkt brand, som de bare ikke fik kapitaliseret. Det har betydet, at de er sakket efter deres konkurrenter, og det kan man også se på stadion. Et stadion i dag bruges jo til mange andre ting end fodbold, men Anfield skaffer ikke de samme indtægter som konkurrenterne. Se hvordan Manchester United er gået fra 50.000 til 75.000 siddepladser, mens Liverpool er blevet på status quo.”
”Stadion er simpelt hen for lille til at skaffe de indtægter, der skal til for at oppebære den forretning, som jeg ikke tror, at de amerikanske ejere helt havde forstået omfanget af, for eksempel hvordan transfermarkedet er en kilde til konstante udgifter,” siger Simon Chadwick.
Så et nyt stadion er vejen frem, men problemet er bare, at de amerikanske ejere ikke umiddelbart har de 3,5 milliarder kroner, der skal til for at bygge det projekterede anlæg, der endda nu overvejes udvidet fra plads til 60.000 til 73.000 tilskuere.
I regnskabet står der blot, at projektet er forsinket til 2012, og det har nu fået bystyret i Liverpool til at gå ind i sagen, for det handler om mere end en klub. Det handler også om at have et stadion, der kan sørge for, at Liverpool bliver værtsby, hvis England får VM i 2018, i stedet for at Manchester får to VM-baner på Old Trafford og City of Manchester Stadium.
”Der er brug for et tidssvaernde og passende stadion med plads til 60.000 tilskuere i Liverpool. Det ville koste omkring 2,5 millarder kroner. Selvfølgelig har vi en rivalisering i byen, der betyder, at nogen ikke vil dele sæde med en tilhænger fra den anden klub, men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke kan fungere. Det kan det i Tyskland, i Italien og i Amerika, sagde byrådsleder Warren Bradley til søndagens Observer.
”Den holdning bliver også forstærket, når man lytter til forretningslivet i byen, til tilhængerne og til klubberne under private former. Lederne vil fortælle dig, hvad de synes, men de vil aldrig sige det offentligt. Men der er stor støtte til, at det her er den eneste vej frem for begge klubber,” sagde Bradley.
Everton, der arbejder med et stadionprojekt uden for Liverpool, har afvist tanken, mens Liverpool endnu ikke har kommenteret udtalelserne, men Simon Chadwick kan godt se fornuften.
”Kulturelt set vil det selvfølgelig være meget svært, men rent logisk er det oplagt at dele udgifterne til et nyt stadion, for jeg tror ikke, at Liverpools amerikanske ejere kan løfte opgaven alene.”
”Alternativt vil det så kræve yderligere finansiering udefra, og det kan også være, at det sker i løbet af de næste 12-18 måneder. For der har været meget stille omkring nogen af de interessenter, der tidligere har været nævnt i forbindelse med et køb af Liverpool, for eksempel Dubai International Capital, så måske venter man på udviklingen og muligheden for et prisnedslag i forhold til at købe klubben,” siger Simon Chadwick og understreger, at uanset ejerskab vil et nyt stadion fortsat være en vægtig del af det store fodboldprojekt i Liverpool.
Hvem der så skal bygge det, og om det kun skal være hjemmebane for den røde del af byen eller de blå skal med indenfor, må fremtiden vise.
Og i første omgang handler det lige nu også mest om datoen den 24. juli og fornyelsen af Liverpools lån i bankerne. +
LIVE
LIVE: Messi køber klub
NYHEDER
FCK-stjerne: ‘Nødt til at tage mig af familien’
Klar tale: Han bliver nok fyret nu
NYHEDER
– Umuligt at komme udenom i FC Midtjylland!
HELT VILDT
Patrick Vieira hylder dansker: ‘Jeg er stolt’
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
– Han vinder Ballon d’Or!
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens
MEDIE
Ivan Toney klar på choktransfer
NYHEDER
Bo Svensson fremhæver FCK-profil
MEDIE
Superliga-klub får spændende navn til prøvetræning
NYHEDER
Højbjerg forsvares af tidl. Marseille-profil
NYHEDER
Dansk superstjerne hylder AGF-profil: Kæmpe impact
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
MEDIE
Medie: De stod bag to af Brøndbys transferbrølere
MEDIE
Vanvittigt prisskilt – storklub jagter Froholdt
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
TOPNYHED
Helt vildt: ‘Vi snakker 86 millioner kroner’
EKSKLUSIVT
Vil opsøge Superliga-træner: ‘Måske den dygtigste’
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
TOPNYHED
Lukas Lerager: Derfor er FC København i problemer
NYHEDER
Wass sender klar besked til Brøndby-ledelsen
Avis: Voldsomt salg på vej i AC Horsens?
EKSKLUSIVT
Helt vild med Brøndby-profil
Mike Tullberg med dystert nyt om stjerne
NYHEDER
Revser Lindstrøm – færdig til sommer?
EKSKLUSIVT
Bekræfter: Clement Bischoff træner i ‘ny’ klub
Bekræfter: I flyet på vej til Danmark
MEDIE
Thomas Frank blandt favoritterne til topjob
INTERVIEW
Kryptisk melding: Det er ikke mit bord
INTERVIEW
Fremhæver stort Brøndby-talent
Harry Maguire ryger i skammekrogen
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
EKSKLUSIVT
Glæd jer, Brøndby! ‘Har et sindssygt højt niveau’
NYHEDER
SL-boss: ‘Aldrig brugt så meget på transfers’
INTERVIEW
Brøndby-profil spurgte Wilczek og Grabara til råds
INTERVIEW
Brøndby-transfer? ‘Han elsker det her’
NYHEDER
– De er pivrystede, og det sker HVER gang!
TOPNYHED
‘Så er Clement Bischoff færdig’
NYHEDER
Serie A-dansker: ‘De kom efter halvandet år’
STORT INTERVIEW
Brøndby har særlig klausul: Drømmer om comeback
EKSKLUSIVT
Storklub er ‘sindssygt’ interesseret i Hjulmand
DAGENS SPILFORSLAG
Motivation til forskel i Lens
Bayern brager sig videre efter vanvidskamp
DAGENS SPILFORSLAG
AZ slagter Shakhtar
Hugo Ekitike misser VM
NYHEDER
Dybt utilfreds: ‘Et mareridt’
NYHEDER
Talent trænede med FCM – skriver med denne klub
MEDIE
Bizart – Brumado blev skadet i omklædningsrummet
NYHEDER
Amir Richardson trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
– Vil sende skarpt signal at straffe Binks
CUSTOM