Målkongen Chiakha i centrum for millionindsamling

Amin Chiakha er i storform for Rosenborg i øjeblikket - det går så godt, at klubbens fans har startet en indsamling med det formål at købe ham fri af FCK.



Det går op og ned i fodboldens verden – i øjeblikket peger pilen mod himlen for Amin Chiakha.

Den 20-årige angriber har scoret fire mål i de seneste tre kampe for Rosenborg, og i alt er han opppe på seks sæsontræffere.

Amin Chiakha blev i januar udlejet fra FC København til Rosenborg for at kickstarte karrieren, og missionen er i den grad lykkedes for den algeriske landsholdsspiller, der har udviklet sig til den ubestridte målkonge af Trondheim.

– Det går den rigtige vej. Både for mig personligt og for holdet. Vi er begyndt at vinde nogle kampe overlegent og spille noget god fodbold, og det har resulteret i, at jeg får nogle flere chancer. Og så har jeg altid vidst, at jeg kunne score mål, siger Amin Chiakha til Tipsbladet.

Opskriften på succesen indeholder ikke det store hokus pokus.

– Det er resultatet af hårdt arbejde. Det var en stor skuffelse for mig ikke at komme med til VM, men det gjorde mig bare motiveret for at arbejde endnu hårdere. De første par dage (efter at være blevet fravalgt til VM, red.) var svære, men som person er jeg sådan indstillet, at når jeg oplever modgang, arbejder jeg bare hårdere, og det er det, jeg har gjort. Jeg har aldrig været en person, som tingene er kommet nemt til.

– Jeg har altid haft masser af selvtillid – også i de perioder, hvor jeg ikke har scoret så mange mål. Men det er klart, at i en periode som den her er det nemmere at bilde sig selv ind, at man nok skal score. Nu handler det om at fortsætte. Alle kan gøre det i tre kampe, så nu skal stimen holdes kørende.

I Rosenborg er Amin Chiakha kommet til lidt af en sovende kæmpe. Klubben er ubetinget én af de største i Norge – måske den største – men ikke siden 2018 er det blevet til et mesterskab. Det bliver det heller ikke i denne sæson, hvor Rosenborg i skrivende stund er på en lunken niendeplads.

Historiens vingesus mærker Chiakha dog hver eneste dag.

– Det er lidt det samme som i FCK. Alle vil gerne slå os, og alle vil gerne hovere, hvis de vinder over os, siger angriberen og beretter om forskellen på Eliteserien og Superligaen.

– Der er forskel i forhold til intensitet. Det er hårdere at spille her i forhold til løbemeter, hvor jeg føler, at Superligaen er mere taktisk og lukket. I Superligaen kræver det lidt flere individuelle genistreger for at åbne modstanderholdet – som den Moi (Mohamed Elyounoussi, red.) lavede mod Lyngby i søndags.

Drømmer stadig om FCK

Amin Chiakha er udlejet til Rosenborg frem til udgangen af 2026, og lejeaftalen indeholder en købsoption – ifølge norsk TV 2 lyder den på 30 millioner kroner.

Rosenborg har altså mulighed for at beholde angriberen, der har kontrakt med FC København frem til sommeren 2029.

– Der står i min kontrakt, at jeg er på leje til nytår, og det tager jeg udgangspunkt i, siger Amin Chiakha.

Er der dialog med FCK?

– Personligt, nej. Det lader jeg min agent tage sig af. Jeg har ikke hørt noget, men jeg er sikker på, der er en eller anden form for dialog.

Har du stadig en drøm om at slå igennem for FCK?

– Den drøm vil altid leve, når man er vokset op i København og har spillet for klubben, siden man var 11 år. Jeg følte, jeg var på vej mod et gennembrud, men det blev ikke så stort, som jeg havde håbet, og så var jeg nødt til at se andre veje. Måske drømmen kan gå i opfyldelse på et andet tidspunkt, men det er ikke noget, jeg har fokus på lige nu.

Du følger stadig FCK tæt?

– Jeg ser alle de kampe, jeg kan.

Rosenborg-fans samler ind til købsoption

Amin Chiakha har i øvrigt trukket store overskrifter i den norske presse i denne uge.

En dedikeret Rosenborg-fan har startet en indsamling, der har til formål at skaffe 10 millioner norske kroner – de penge skal gå til, at Rosenborg har råd til at købe Amin Chiakha af FC København.

– Jeg må jo have gjort et eller andet rigtigt, siger Amin Chiakha med et grin og tilføjer:

– Jeg kan godt mærke, at de er glade for mig, og jeg kan kun sige tak til dem. Det er fantastisk at mærke den kærlighed, og det giver mig bare lyst til at gøre endnu mere. Jeg har aldrig set sådan en indsamling før, så jeg blev da lidt overrasket, men det er noget, jeg sætter stor pris på.

I skrivende stund har 800 personer doneret til indsamlingen, der efter et døgn har rundet 160.000 kroner.

– Det er voldsomt. I starten troede jeg, det var en joke, da træneren fortalte mig det, men den er go’ nok – det er stort, slutter Amin Chiakha.

Rosenborgs brandvarme angriber.





TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Superliga-tendens: ‘Det er ærgerligt’

Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub

Født i Danmark – nu henter storklub ham

Medie afslører vild detalje om FCK-transfer

Froholdt deler nyt efter skrækskade

I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’

Hvor blev den angriber af, AGF?



LIVE

Superliga-LIVE: Tæt på et perfekt transfervindue

Pres på? ‘Højlund kan blive meget bedre’

Brøndby-boss afslører stor nedskæring

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Mourinho: ‘Det var en sindssyg kamp’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

– Alle taler om Valdemar Byskov

Laudrup skyder mod stjerne: Han virker skræmt

Som klub har man også et ansvar

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Afsløring: FCK sender profil til Brasilien

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub

Et forvirrende transfervindue i Silkeborg, men…

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Viaplay hæver priserne igen

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori