Michael Lumb tog i foråret 2023 et skridt ned efter stoppet i Fremad Amager og har siden gjort sig i Holbæk B&I foruden en kort afstikker til Brønshøj.
Nu kaster han sig imidlertid over et helt nyt projekt og stopper dermed karrieren – karrierestoppet vender vi tilbage til.
For Michael Lumb skal nemlig være delt cheftræner i Boldklubben Avarta, der gør sig i 3. division. Sammen med Jesper Myhrmann skal han stå i spidsen for klubbens trænerteam.
Det fortæller den nu pensionerede venstreback til Tipsbladet – Campo erfarede det tidligere torsdag.
– Vi kommer til at sparre om alting, og så kommer vi til at varetage nogle områder hver især. Forhåbentlig er vi stærke på forskellige områder, så vi kan skabe noget solidt hele vejen rundt. Det er i hvert fald planen.
Den tidligere AC Horsens-back er lige nu i gang med at jagte trænerdrømmen og tage UEFA’s A-licens. Han mangler omkring et år af uddannelsen.
– Jeg har store ambitioner med mit trænerfag og er i gang med uddannelsen nu. Så det her er et led i min vej til forhåbentlig en stor trænerkarriere. Der er mange dygtige trænere derude, men jeg tror på mig selv, og jeg tror på, at jeg har noget at byde ind med. Jeg tror også, jeg har nogle ting, som andre ikke har, siger Michael Lumb og tilføjer senere.
– Ambitionen er at prøve på at nå toppen og opnå P-licensen (den højeste licens indenfor trænerfaget, red.). Jeg har beskæftiget mig med fodbold i så mange år, så jeg synes, det er meget naturligt at fortsætte på den her måde. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve kræfter med den her del af fodbolden, hvor man står på den anden side.
Michael Lumb, 36 år, har i øvrigt underskrevet en toårig aftale med Avarta, som vækker stor glæde hos klubbens administrerende direktør, Thomas Bonne, som Tipsbladet har talt med.
– Det betyder meget at få ham ind. Vi har mange unge spillere, som han kan hjælpe, da han om nogen ved, hvad det kræver at kigge mod højere hylder. Det handler mange gange om arbejdet på træningsbanen, og der kan Michael fortælle, hvad der skal til. Derudover har han så meget med i bagagen, så hans person og navn giver rigtig meget til helheden.
Men først og fremmest handler ansættelsen om, at Avarta har hyret et trænertalent med store ambitioner.
– Han går meget op i trænerfaget og har vist længe, at det er det her, han gerne vil. Han går ind i det her med mere end 100 procent. Nu har jeg også kigget lidt med på nogle af trænerteamets møder, hvor han virkelig bidrager. Så det er spændende at få hans ideer og tanker ind, krydret med den ballast han nu engang har, siger direktøren.
Thomas Bonne kender Michael Lumb fra tiden i Lyngby BK, hvor Avarta-direktøren var ansat i klubbens kommercielle afdeling. Siden har de holdt kontakten ved lige, og nu gik det hele op i en højere enhed.

Farvel til fodboldspilleren Michael Lumb
36-årige Michael Lumb har noteret sig for over 250 Superliga-kamp i klubber som AGF, AaB, FC Vestsjælland, AC Horsens, Lyngby BK og Brøndby IF, men nu er karrieren forbi efter ansættelsen i Avarta.
– Det her er et endegyldigt farvel til fodboldspilleren Michael Lumb, siger han og tilføjer.
– Det her med at sige farvel bliver aldrig sjovt. Jeg har stadig glæden ved fodbold og synes, det er sjovt at spille, men jeg kan også godt mærke, at jeg bliver ældre. Kroppen bevæger sig ikke helt så hurtigt, som da karrieren var på sit højeste. Derfor synes jeg, det er meget naturligt, at jeg begynder at beskæftige mig med trænervejen, som jeg rigtig gerne vil.
Michael Lumb valgte i foråret 2023 at stoppe tilværelsen som professionel fodboldspiller efter et opholdet i Fremad Amager. Men nu har han altså snørret støvlerne for sidste gang.
– Det er to vidt forskellige verdener, så jeg holder fast i, at jeg stoppede med fuldtidsprofessionel fodbold dengang. Fra fuldtidsprofessionel til Danmarksserien (som Holbæk B&I lå i dengang, red.) var en væsentlig ændring. På den måde synes jeg, at det er to vidt forskellige verdener. Men nu er det slut. Det er helt slut. Nu handler det om trænervejen, som jeg har store ambitioner omkring.
Hans kontrakt med Holbæk B&I udløber først ved udgangen af i år, og derfor starter han officielt op i Boldklubben Avarta efter vinterpausen. Det bliver torsdag den 4. januar.
Boldklubben Avarta sluttede i øvrigt efteråret med tre sejre i streg og kan øjne en placering i top 6, hvis man sætter et stærkt forår.
Det skal Michael Lumb nu være med til at sørge for.
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
NYHEDER
Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor
LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt
TRANSFER
Sønderjyske-spiller tæt på skifte
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135
Her kan du se Debrecen mod FC København
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT