VM 2026: | Grupper | Kampprogram | Simulator | TV | Resultater
VM står for døren, og i den forbindelse forsøger Tipsbladets redaktion at forudsige forskellige ting om sommerens slutrunde.
Her kommer Tipsbladets journalister med deres bud på den spiller, der får et stort gennembrud til dette VM.
Redaktionen kommer også med deres bud på, hvem der bliver kåret til turneringens bedste spiller, og hvem der bliver topscorer.
Hvem får et gennembrud til VM?
Kenneth Jensen, chefredaktør
– Hold øje med Mexicos meget, meget spændende stortalent Gilberto Mora. Han er bare 17 år, men har allerede otte landskampe på cv’et. Den offensive midtbanespiller, der også kan spille på kanten, har spillet en flot sæson for Tijuana med seks scoringer i 20 kampe. Det er en spiller, der med et flot VM bliver solgt til en europæisk storklub.
– Jeg har også et godt øje til ivorianeren Yan Diomande fra RB Leipzig. Han er kun 19 år, men har spillet en fantastisk sæson i Leipzig med 13 scoringer og 10 oplæg i 36 kampe. Han bliver vigtig for Elfenbenskysten.
Ole Hoffskov, journalist
– Det bliver slutrunden, hvor Yan Diomande én gang for alle træder ind på verdensscenen. Den 19-årige offensivspiller fra Elfenbenskysten kommer til at spille en stor turnering, og så bliver han solgt til Liverpool efter VM.
Victor Risager, journalist
– Jeg glæder mig til at se Mexico spille, og det er der en særlig grund til: Gilberto Mora. Den 17-årige offensive midtbanespiller fra Club Tijuana betragtes som et kæmpetalent og ventes at få en stor rolle hos El Tri. Jeg håber og tror på en stor turnering fra ham, før han foretager et stort skifte til Europa denne sommer. Jeg kunne også have beget på Yan Diomande eller Bazoumana Toure fra Elfenbenskysten, som jeg peger på som turneringens positive overraskelse.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Jeg tror egentlig, at Algeriet kan få en ret god VM-slutrunde, og et af deres spændende navne er den 20-årige offensivspiller Ibrahim Maza, der imponerede under AFCON, ligesom han også blev en profil under Kasper Hjulmand i sin debutsæson i Bayer Leverkusen.
Emil Bellaiche, journalist
– Rayan Cherki. Har allerede etableret sig som et stort navn i Premier League og Manchester City, men for landsholdet er han stadig et ubeskrevet blad. Var hverken med til EM i 2024 og VM i 2022, så årets slutrunde kan blive hans helt store gennembrud.
Oscar Valdorff Kjeldsen, journalist
– Pavel Sulc. Fed spiller med en glimrende energi. Han kan blive rigtig, rigtig farlig i endnu en decideret svag gruppe, der viser, at man har inviteret for mange lande med til slutrunden.
Nadia Guldbæk Welch, journalist
– Antonio Nusa. Den 21-årige nordmand har været sprudlende for Leipzig og er blevet kaldt ‘den norske Neymar’. Det kan sagtens blive en stor slutrunde for den unge spiller.
Dennis Reenberg, journalist
– Kerim Alajbegovic var med til at sende sit land til VM, da den 18-årige kant assisterede legenden Edin Dzeko i udligningen mod Wales i playoff-semifinalen. Alajbegovic er sidenhen blevet rygtet til alverdens storklubber, da han også har spillet en fornem sæson med RB Salzburg. Jeg tror, at han, efter det her VM, bliver til et household name.

Hvem bliver kåret til VM’s bedste spiller?
Kenneth Jensen, chefredaktør
– Jeg prøver med en lidt overraskende vinder. Michael Olise er ikke Frankrigs største stjerne – det er Kylian Mbappé, men nøj hvor har han været god i FC Bayern München. 22 mål og 31 oplæg i 52 kampe. Det er jo vanvittigt. Jeg synes, han er fantastisk.
Ole Hoffskov, journalist
– Michael Olise kommer fra en fuldstændig forrygende sæson i tysk fodbold, og Bayern München-stjernen bliver en frontfigur på det franske landshold, som jeg tror vinder VM. 24-årige Olise kan drible, han kan løbe hurtigt, han kan score, han kan assistere – franskmanden bliver VM’s ukronede konge.
Victor Risager, journalist
– Når nu jeg peger på Spanien som vinder, peger jeg også på en spanier her, men ikke Lamine Yamal. I stedet bliver det Pedri. Han har igen-igen været fuldstændig fantastisk i Barcelona, og han fortsætter formen til VM. Vitinha fra Portugal og Michael Olise fra Frankrig var mine andre bud.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Jeg tror, at det bliver enten Lamine Yamal eller Harry Kane. Jeg tror på Spanien som verdensmester, så jeg går med Lamine Yamal, der var helt utrolig til EM for to år siden.
Emil Bellaiche, journalist
– Michael Olise. Når jeg tror, at Frankrig vinder VM, så er det der, turneringens bedste spiller skal findes. Olise har haft en helt vild sæson i Bayern München, og jeg tror, han bare fortsætter til VM.
Oscar Valdorff Kjeldsen, journalist
– Den bedste spiller spiller nok for den vindende nation. Jeg ville pege på enten ham eller Jamal Musiala, men jeg tror på den absurd dyre tysker.
Nadia Guldbæk Welch, journalist
– Lamine Yamal. Han har kæmpet mod tiden for at blive klar, men det ligner, det er lykkedes for den unge spanier, der i topform er formidabel. Og den første del af Spaniens program er rimelig overkommeligt. Faktisk er vejen til finalen rimelig fin set med spanske briller, og det giver rig mulighed for, at Yamal kan vise sig uhyre flot frem.
Dennis Reenberg, journalist
– Bruno Fernandes kommer til VM som rekordsætter i den engelske Premier League, og det ligner han tager det med til slutrunden. Han bliver ikke det ubestridte midtpunkt på holdet, men hvis de skal have succes, så bliver det nødt til at være med ham.

Hvem bliver VM-topscorer?
Kenneth Jensen, chefredaktør
– Harry Kane er min store favorit til denne pris. Efter 61 mål i 51 kampe for FC Bayern München kommer han til slutrunden i strålende form. Kane er en målmaskine, og han er også afgørende for England, hvis Three Lions skal langt i år.
Ole Hoffskov, journalist
– Lamine Yamal har gode chancer for at score en del kasser, når Spanien møder Saudi-Arabien og Kap Verde i gruppespillet. Spanien og Yamal kommer også til at nå langt i turneringen, så Barcelona-vidunderet har en pæn sandsynlighed for at blive topscorer. Det store spørgsmålstegn er selvfølgelig, om Lamine Yamal er helt på toppen efter sin skadespause.
Victor Risager, journalist
– Kylian Mbappé. Frankrig kommer langt, og Mbappé kommer til at banke mål ind til et VM, som han har gjort to gange tidligere.
Lars Gram-Hanssen, journalist
– Jeg tror, at det bliver Erling Haaland. Han scorede dobbelt så mange mål som den næstmest scorende spiller i den europæiske VM-kvalifikation, og han kunne sagtens lægge fra land med et hattrick mod Irak. Samtidig tror jeg, at Norge når frem til en kvartfinale, hvilket burde give Haaland rig lejlighed til at bombe løs.
Emil Bellaiche, journalist
– Mbappé. Topscoreren skal også findes hos Frankrig, men her peger jeg på Mbappé af den simple grund, at han tager straffespark.
Oscar Valdorff Kjeldsen, journalist
– Langt om længe har tyskerne fået en spidsangriber af højeste kaliber. Deniz Undav er varm og bliver ustyrlig.
Nadia Guldbæk Welch, journalist
– Kylian Mbappé. Han blev topscorer sidst, og især gruppekampene mod Senegal og Irak kunne godt byde på muligheden for et par mål fra hans fødder.
Dennis Reenberg, journalist
– Harry Kane og England kommer for det meste altid langt i turneringen, og han har tidligere taget topscorerværdigheden ved VM i 2018. Han har igen spillet helt enormt fantastisk i denne sæson, og nu kommer den engelske kaptajn igen til at være i fokus for sit land. Det er hans sidste chance for at få fodbolden til at komme hjem.
LIVE
VM-LIVE: Bizar sviner af VM-træner
NYHEDER
VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav
Hvem vinder VM? Her kan du forudsige VM-slutrunden
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
NYHEDER
Jens Jønsson flirter med dansk retur
Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
EKSKLUSIVT
Ny TV2-satsning: ‘Tror Per Frimann er bekymret’
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
INTERVIEW
Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’
NYHEDER
Peger på ham som ny Superliga-træner
NYHEDER
Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United
TOPNYHED
Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN forlænger med stortalentet Callaku
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Infantino i stort forsvar af billetpriser
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
STORT INTERVIEW
Thomas Nørgaard fremlægger sin Brøndby-plan
NYHEDER
Hamburger SV afviser at møde Superliga-klub
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
EKSKLUSIVT
Her er BIF’s ukendte træner: AaB-fan og skolelærer
Nye regler ved VM: Dommere kan give helt ny straf
EKSKLUSIVT
Tæt på vild Superliga-handel – får option
OPTAKT
Optakt: Mexico – Sydafrika
TRANSFER
Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø
Supercomputer: De vinder VM
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE