Da KB og B. 1903 den 1. juli 1992 slog sig sammen og startede FC København, satte man den i dag afdødede designer Jørn Lundvang til at tegne klubbens logo.
Her nedsatte man seks punkter, som logoet skulle indeholde, og på den måde identificere FC København.
1. København
2. Danmark
3. Storklub
4. Være let at forstå og gengive – også for udlændinge i skrift og tale
5. Gi’ mulighed for at tilhængere lettere kunne samles om det
6. Måtte ikke ha’ dominans af den ene af de 2 klubber
Siden 1992 har logoet været et løvehoved, og i 2023 tilføjede man en tredje stjerne over hovedet på savannens konge, som symboliserer det 15. mesterskab i klubbens historie.
Som overskriften på artiklen antyder, så er der noget mystisk omkring hele fortællingen, og den skal vi til Rumænien for at finde.
Langt væk fra professionel fodbold og større civilisation findes en lille fodboldklub ved navn A.S. Avañtul Luica. Det er en amatørklub, der spiller i den femtebedste række i Rumænien, hvor det udelukkende handler om at hygge sig omkring fodbolden.

A.S. Avañtul Luica – det er Marius Staicu i gul jakke og kasket yderst til højre. Foto: Privat
Men enhver fodboldklub skal også have et logo – det har A.S. Avañtul Luica også. Det ligner bare til forveksling FC Københavns, og derfor er det lykkedes Tipsbladet at få fat i både spiller, sportsdirektør og ejer af den rumænske amatørklub.
Marius Staicu er hans navn, og han deler gæstfrit ud af historien bag A.S. Avañtul Luica, da Tipsbladet retter henvendelse.
– Vi har eksisteret siden 1990.
Har I haft det samme logo siden 1990?
– Ja.
Hvad er historien bag jeres logo?
– Vi er et af de bedste regionshold i ligaen, og jeg ledte efter et logo, som kunne repræsentere os. Jeg synes, at løven er et glubsk dyr. Kongen af alle dyr. Det var mine tanker den gang.
Herfra begynder mystikken at brede sig.
– Vores hold har eksisteret i lang tid – omkring 1981. Det var en endnu mindre liga dengang, men vi blev på et tidspunkt tvunget til at lave en forening, og på den måde blev vi til Avañtul Luica. Men jeg kan ikke huske, hvor vi fik logoet fra.
Men logoet er fra 1990?
– Ja, lyder det fra Marius Staicu, der i øvrigt efter eget udsagn ikke kender noget til FC København.
Artiklen fortsætter under billedet…
Ovenfor kan du sammenligne FC København og A.S. Avañtul Luicas logo ved at hive i markørerne.
Her slutter samtalen med Marius Staicu, men om han taler sandt kan ikke slås helt fast.
I en artikel fra 2022, hvor det rumænske medie gsp.ro satte fokus på A.S. Avañtul Luica og blandt andet interviewede Marius Staicu lød det, at "holdet kunne lide FC Københavns logo og kopierede det". Derudover lød det fra artiklen, at Staicu i 2022 havde været i klubben i 28 år, altså siden 1994 – godt to år efter FC Københavns fødsel.
Tipsbladet får senere kontakt til Staicu igen, og her gentager han fortællingen om oprettelsen i 1990.
Derfor retter vi henvendelse til AJF Calarasi, der administrerer regionalligaerne, hvor A.S. Avañtul Luica er tilknyttet, for at finde ud af, hvornår både klubben blev etableret og logoet opfundet.
Tipsbladet får kortvarigt kontakt til forbundets præsident, Dorinel Dinca, men røret bliver hurtigt smækket på. Siden er det ikke lykkedes at få fat i præsidenten og få svar på, hvornår klubben og logoet er fra.
Men noget tyder som sagt på, at Marius Staicus fortælling ikke holder vand. Noget, rumænske journalister heller ikke tvivler på.
– De har stjålet det. Det er meget normalt for amatørklubber her i Rumænien at stjæle logoer fra klubber i udlandet, lyder det til Tipsbladet fra den rumænske journalist Emanuel Rosu.
Og ganske rigtigt findes der mange flere eksempler i rumænsk amatørfodbold end det med FC København.
A.S. FC Podenii Noi har taget Liverpools logo og Viitorul Fortuna 2015 har stjålet AC Milans ditto. Tipsbladet får også kontakt til den rumænske journalist Andrei Craitoiu, der fortæller, at Juventus for år tilbage tvang en helt tredje klub til at ændre sit logo, da de havde plagieret 'Den Gamle Dame'.
Det er en besynderlig tendens, og den gør Tipsbladet for første gang FC København opmærksomme på. Den danske mesterklub oplyser, at man endnu ikke har taget stilling til, om man vil gøre noget ved det.
FC København har registreret klubbens logo hos Patent- og Varemærkestyrelsen og har dermed eneret på det. Derfor er der tale om en klar krænkelse af FC Københavns varemærke, vurderer advokat Dan Dahl Rahimian fra Advokatgruppen.
Han har blandt andet immaterialret som speciale og fastslår, at FC København nu har flere muligheder for at følge op på sagen.
– FCK bør i første omgang kontakte klubben og gøre dem opmærksomme på, at deres logo er registreret, og at der foreligger en klar krænkelse. Herefter kan det være en fordel at få konflikten løst ved mindelighed for begge parter, siger han.
Kan dialog ikke føre til en løsning, skal brugen stoppes ved dom, fortæller Dan Dahl Rahimian.
– Det kan konstateres, at FCK har beskyttet deres logo som et EU-mærke, hvorfor beskyttelsen også gælder i Rumænien. Beskyttelsen dækker blandt andet over lædervarer, beklædningsgenstande og fodtøj, spil og legetøj, samt sportsartikler, herunder uddannelse, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer. Salget af eventuelt merchandise vil derfor også være påvirket af dette, hvis den rumænske klub sælger sådan noget.
– Herefter er FCK nødsaget til at anlægge en retssag i Rumænien, hvilket i sagens natur er forbundet med en del omkostninger, lyder det fra advokaten.
LIVE
Superliga-LIVE: FCN-træner spændt på stortalent
EKSKLUSIVT
‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
MEDIE
‘En retur til Wolfsburg virker usandsynlig’
NYHEDER
Osula får stor rolle i Newcastle
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL
Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Brøndby-flop: De henter Carl Björk
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
Her kan du se de danske hold i Europa
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
OPTAKT
Viborg FF – OB
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg tror, at de skuffer fælt’
OPTAKT