Han var ikke verdens største talent og havde ej heller ungdomslandskampe på cv’et, da han drømte om livet som professionel fodboldspiller på akademiet i FC Nordsjælland.
Det her er fortællingen om AaB’s Mathias Jørgensen, der skulle så grueligt meget igennem isoleret i et land meget langt væk hjemmefra, før han blev den angriber, han er i dag.
– Der kom bud fra New York Red Bulls, men der var også generel snak med koncernen om Salzburg og Leipzig i forhold til videre muligheder der. Men New York var mest ivrige, da de ville sætte hans fart i scene i MLS og så rykke ham videre i koncernen, som man jo har set mange gange før, siger hans daværende U19-træner i OB Kim Engstrøm til Tipsbladet.
Efter 21 fuldtræffere i U19-ligaen i 2017/2018-sæsonen og kontinuerligt med spilletid på OB’s førstehold sæsonen efter, valgte New York Red Bulls nemlig at købe dengang 18-årige Mathias Jørgensen for omkring 15 millioner kroner.
Et drømmescenarie for angriberen – lige indtil verden lukkede ned.
Corona ramte kloden, og den ramte også danskeren i New York. Noget, han selv har talt åbent om.
– Det er muligvis rart at sidde i en lejlighed på Manhattan og kigge ud af vinduet, men på et eller andet tidspunkt bliver det svært, siger AaB’s sportsdirektør, James Gow, til Tipsbladet.
Derfor gik turen hjem til Danmark i 2022.
En helt unik evne
Esbjerg fB slog kløerne i Mathias Jørgensen efter eventyret i New York, som foruden en enkelt mislykket afstikker til AGF, varede tre år.
Fra dag et på vestkysten gjorde han alt det, der gjorde ham til OB’s U19-målkonge.
– Han havde mere end rigeligt niveau fra starten til at spille i Esbjerg, og hvis man kigger på statistikkerne, var han god på målkontoen og assistkontoen fra dag ét. Det, der var vigtigst for os, var, at dataen viste, at han løb solen sort på højrekanten, og han gjorde det hurtigt, siger administrerende direktør i Esbjerg fB, Jens Hammer Sørensen, til Tipsbladet.
Og netop fart og evnen til at løbe til blodet sprøjter har flere klubber købt ind på.
– Han var vanvittig hurtig og har gode afslutningsfærdigheder. Derudover synes jeg, at han har haft en rigtig god evne til at time sine dybdeløb. Han er jo så hurtig, men alligevel løber han sjældent offside, da han er ekstremt dygtig til at løbe på tværs af modstandernes kæder og blive spillet fri, siger Kim Engstrøm, der også havde at gøre med et talent, som skulle slibes.
– Han manglede noget i sit hovedspil, og jeg ved, at Tonny (Hermansen, talentchef i OB, red.) var meget efter ham dengang på grund af hovedspillet. Han kunne ikke finde ud af at heade i forhold til at have den rette balance og have modet til at gå i boksen og bruge hovedet til at score.
Ligesom i OB og Esbjerg fB var det dog farten og gennembrudskræften, som AaB købte ind på i vinteren 2024.
– Det var ikke så svært at overbevise ham, men det var langt mere udfordrende at overbevise Esbjerg, siger James Gow med et dejligt smittende ‘scouser‘-grin.
– De forsøgte at få ham billigere, men vi stod fast indtil sidste dag, hvor AaB endelig kom prisen i møde. Så kan man sige, at når man ser tilbage i dag, var det måske for billigt, siger Jens Hammer Sørensen.
AaB betalte angiveligt 2,5 millioner kroner for Mathias Jørgensen, der har scoret 13 gange i denne sæson.

“Ikke den oplagte anfører”
Dén pris er her et år efter blevet mangedoblet, da Mathias Jørgensen, 24 år, både har spillet en central rolle i klubbens retur til Superligaen sidste år og siden har høvlet mål ind i landets bedste række.
Også anførerbindet har han fået omkring armen.
– Jeg synes ikke, han var den oplagte anfører, da han kom til OB. Han var ikke den typiske leder hverken indenfor eller udenfor kridtstregerne. Han var mere den der københavnerdreng, der måske troede, at han var lidt bedre end de andre, siger Kim Engstrøm.
Jens Hammer Sørensen er også overrasket over at se Mathias Jørgensen som anfører.
– Udefra kan man måske godt tænke, at han ikke er det naturlige valg som kaptajn, men alt hvad han foretager sig, gør ham til en fantastisk kaptajn, synes jeg. Det var Mennos (van Dam, cheftræner i AaB, red.) ide, efter han havde været her et par uger og havde set det hele med nye øjne. Han leder med værdighed og hjælper de unge spillere, siger James Gow.
AaB-bossen fortæller også, at det kom lidt som en overraskelse for Mathias Jørgensen selv, som man belønnede med en kontraktforlængelse til sommeren 2029 tidligere på året.

James Gow: ‘Galskab’
Mathias Jørgensen bliver næppe i AaB så længe, da der var voldsom rift om ham i januar, fortæller James Gow.
– Det var skørt. Galskab for at være ærlig. Der var så mange, som spurgte til ham og Melker (Widell), men jeg er heller ikke overrasket, fordi jeg kan sagtens forstå, at andre sportsdirektører gerne vil have ham på holdet.
James Gow understreger, at han er glad for at have holdt på Mathias Jørgensen, som formentlig ikke er i AaB for evigt.
– Hvis han vil, kan han spille i en top 5-liga i morgen. Det vil slet ikke ikke være et problem for ham, siger James Gow, der møder opbakning fra sin kollega i Esbjerg fB.
– For mig at se er der ingen grænser for Mathias. Det, han kan med sin fart og timing i dybdeløbene, har jeg ikke mødt andre, der kan. Jeg kan allermest sammenligne ham med Quincy Antipas, som også var rigtig god til det, da jeg havde ham i Hobro. Mathias er virkelig eksplosiv og har en virkelig god forståelse for spillet. Det, han kan, kan man ikke dække op. Heller ikke på øverste niveau, lyder det fra Jens Hammer Sørensen, der glæder sig over hurtigløberens succes.
Tipsbladet kunne i løbet af januar berette, at FC Nordsjælland har et godt øje til AaB-kaptajnen, der kickstarter forårssæsonen søndag mod netop Farum-klubben.
LIVE
VM-LIVE: Aral Simsir forlader landsholdslejr
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
MEDIE
City med vildt rekordbud
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
EKSKLUSIVT
Superliga-boss teaser: ‘Meget tæt på’
AVIS
Bayern München i ‘megatransfer’ – betaler 485 mio.
NYHEDER
Kasper Schmeichel scorer stort tv-job
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TOPNYHED
Kent Nielsen sætter ord på jobskifte
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
Her kan du se Mexico mod Sydafrika
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
TRANSFER
Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sturm Graz jagter ‘den næste Højlund’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
NYHEDER
Jens Jønsson flirter med dansk retur
NYHEDER
Peger på ham som ny Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Ny TV2-satsning: ‘Tror Per Frimann er bekymret’
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
NYHEDER
Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United
NYHEDER
VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav
INTERVIEW
Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’
Tip hele VM: Hvem ender som verdensmester?
AVIS
OB jagter tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN forlænger med Superliga-spiller
NYHEDER
Hamburger SV afviser at møde Superliga-klub
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Tæt på vild Superliga-handel – får option
OPTAKT