– Buhråb var mod alle, først og fremmest mig

Real Madrids nye træner, Álvaro Arbeloa, blev mødt af pibekoncert på Santiago Bernabéu efter tumultarisk uge.



Álvaro Arbeloa, den nye cheftræner i Real Madrid, siger, at klubbens fans har ret til at buhe og pifte ad ham og holdet, som de gjorde under lørdagens 2-0-sejr over Levante.

Den seneste uge har været turbulent i den spanske hovedstadsklub.

Søndag tabte Real Madrid den spanske Super Cup-finale til rivalerne fra Barcelona. Det blev mandag efterfulgt af fyringen af Xabi Alonso, og Arbeloa overtog straks trænerjobbet.

Onsdag fik han en dybt skuffende debut, da Real Madrid røg ud af Copa del Rey med et 2-3-nederlag til Albacete fra den næstbedste spanske række.

Der var derfor tydelig utilfredshed blandt de fremmødte fans på Santiago Bernabéu før og under lørdagens La Liga-kamp mod Levante.

Kampen endte med Arbeloas første sejr som cheftræner i Real Madrid, men der var alligevel en højlydt pibekoncert rettet mod ham, klubbens ledelse og spillerne.

– Vi kom fra en dårlig uge, og fansene har fuld ret til at vise deres utilfredshed med spillerne, med holdet og først og fremmest med mig, siger Arbeloa efter kampen ifølge AFP.

– Jeg mener, at piften var rettet mod alle og først og fremmest mod mig, fordi jeg er lederen af dette hold, og når tingene ikke går godt, er det mig, der skal stå for skud, tilføjer spanieren, som lørdag også kan fejre, at han fylder 43 år.

Álvaro Arbeloa spillede i mange år for Real Madrid, og ifølge ham er fansenes vrede en del af forklaringen på, at klubben er blandt de mest succesfulde i verden.

– Jeg har altid haft stor respekt for Bernabéu. De har også buhet ad mig mange gange, og en af de ting, der gør denne klub så stor, er kravene fra fansene, siger han.

Han tilføjer, at holdet er bevidst om de høje forventninger fra fansene i klubben, der har vundet det spanske mesterskab 36 gange.

– De krav tager vi altid imod, fordi fansene ved, at vi kan meget mere og give meget mere. Vi skal leve op til Real Madrids niveau, og jeg har intet at bebrejde vores fans, siger Arbeloa.

Real Madrid ligger efter 20 kampe på andenpladsen i La Liga. Holdet har ét point op til Barcelona, som dog har spillet en kamp færre.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: FCM-fans i boykot: ‘Nok er nok!’

Nævner Bo Henriksen – i spil til stort trænerjob?

Afvist: Han vil ikke til Panathinaikos

KEP raser: ‘Får mig helt op i det røde felt!’

Bombede i Superligaen – klubløs i 75 dage

FC Midtjylland – Brøndby IF

– Historisk krise i AGF

Ny Superliga-juvel ‘bliver solgt til vinter’



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Yamal: Ser kun ham som konkurrent til Ballon d’Or

Ser I med FCK? Solgte stortalenter stråler

Dommerorganisation erkender fejl ved Haalands mål

Dommerekspert: Glem det, AGF!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Han kan blive en topspiller i Brøndby

Store dommerfejl – OB blev snydt!

Wow – Superligaens næste store stjerne?

Højlund og Napoli vinder

Dybt chokeret: ‘Jeg troede, det var løgn’

Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’

Peter Schmeichel tordner: ‘Fjern det!’

Tidligere AGF-profil Jon Dagur er ‘uigenkendelig’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Færdig i Liverpool? ‘Gør det sværere at få succes’

Nørgaard: Dette skal hurtigt fikses i Brøndby

‘Det er ikke udelukkende mig’

Vildt VAR-drama – AGF skriver Superliga-historie

Tidligere West Ham-profil Ludek Miklosko er død

Kommer han på landsholdet? Dansker imponerer

Storklub fyrer træner og sportsdirektør

Deler nyt om Christian Nørgaard

Var på blokken: Nu er Bundesliga-træner fyret

Fælder dom over ‘rumvæsenet’ Dorgu

Bo Svensson fremhæver FCK-profil