Optakt: Danmark – Sverige

Danmark og Sverige mødes i en testkamp onsdag, hvor der er kaos inden kampen, da der er coronavirus i den danske trup.



Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 19.30
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Espen Eskas, Norge
På TV: Kanal 5
Hashtag: #dansve #fordanmark #landsholdet

Holdnyt:
Danmark:
Først udtog han 23 mand, landstræner Kasper Hjulmand, siden blev ni nye indkaldt på grund af engelske coronavirus-restriktioner. En af de nye kunne ikke være med på grund af skade, og så kom Sviatchenko i truppen. Og søndag aften udtog landstræneren så yderligere et par folk, men den ene af de to, Magnus Kofod Andersen fra FC Nordsjælland, har forladt truppen igen, efter en holdkammerat i FCN er testet positiv for Covid-19.

Det er ikke let at være landstræner for tiden, hvor det ikke er til at sige, hvem der er til rådighed, og hvem der ikke er, og nemmere er det heller ikke blevet for Hjulmand, efter Robert Skov tirsdag testede positiv for Covid-19 sammen med en holdleder. Dermed er Skov ude af opgøret, og det samme er en stribe spillere, der har haft tæt kontakt til Hoffenheim-danskeren. Ude er Hjulmand nemlig selv sammen med assistent Morten Wieghorst, da de har været i tæt kontakt med en af de smittede. Ebbe Sand er dermed landstræner.

Ude er også Frederik Rønnow, Yussuf Poulsen, Rasmus Falk Jensen, Pione Sisto, Anders Dreyer, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Jesper Hansen, Martin Braithwaite samt nogle få medlemmer af staben.

Nu håber man så på, at de spillere, der ikke er med, tester negativ torsdag og dermed kan indgå i truppen til de to Nations League-kampe. Samtidig er man til Sverige-opgøret uden folk som Schmeichel, Højbjerg, Andreas Christensen og flere.

Dermed kommer en række “nye” spillere formentlig i aktion mod Sverige. Spillere, som enten har få minutter i rødt og hvidt eller som endnu ikke har spillet.

Da det er en testkamp, og der venter yderligere to kampe, må man formode, at lansdholdet sparer nøglespillere som Simon Kjær, og Thomas Delaney. Christian Eriksen kan måske komme i spil fra start, da han på klubholdet ikke spiller mange minutter.

Tirsdag blev der indkaldt nye folk. 

Sverige:
Ligesom Danmark har coronavirus ramt Sverige, og det er ikke landstræner Janne Andersson, der er i spidsen for holdet onsdag i Brøndby. Det er derimod assistenttræner Peter Wettergren, efter landstræneren er røget i coronakarantæne.

Læs også:Anders Dreyers vilde 2020: Det havde jeg ikke troet på

Også truppen er ramt af restriktioner fra England og Skotland, og derfor er hverken Victor Lindelöf, Robin Olsen, Emil Kraft, Filip Helander eller Ken Sema med onsdag mod Danmark.

Janne Andersson har allerede udtalt, at der vil være udskiftninger i Sveriges startopstilling, og dermed siger han, at man vil bringe flere af de normale reserver fra start i opgøret mod Danmark. Så forvent ikke at se spillere som Emil Forsberg og Dejan Kulusevski fra start, da de sikkert skal spares til de to kommende svenske Nations League-opgør.

Fungerende landstræner, Petter Wettergren, afslørede tirsdag den svenske startopstilling, der ganske rigtigt består af breddespillerne i den svenkse trup.

Karantæner:
Danmark: Ingen
Sverige: Ingen

Bud på startopstillinger:
Danmark (4-3-3): Christensen – Mæhle, “Zanka”, Nelsson, Stryger Larsen – Eriksen, Jønsson, Delaney – Andersen, Wind, Damsgaard

Sverige (4-4-2): Nordfeldt – Johansson, Starfelt, Danielson, M. Olsson – Svanberg, Svensson, Cajuste, Hiljemark – Isak, Quaison

Profilen:
Jens-Lys Cajuste har udviklet sig enormt i FC Midtjylland, og nu står den centrale midtbanespiller foran sin første landskamp for Sverige. Det er ventet, at han starter inde og får muligheden for at vise sig frem. Hold øje med den dygtige svensker.

Læs også:Island kan komme i klemme af dansk besøg: UEFA forsøger at finde løsning

Vidste du, at..:
Opgøret mod Sverige er møde nummer 107 mellem Danmark og Sverige. Svenskerne er den nation, Danmark har spillet flest landskampe mod, og svenskerne har også overtaget i det indbyrdes regnskab, hvor Sverige har vundet 46 af de kampe 106 kampe. Danmark står noteret for 40 sejre, mens 20 af kampene er endt uden vinder.  

Dom:
Det bliver en kamp, hvor de to landstrænere kan se truppens bredde an, men man skal alligevel huske, at Kasper Hjulmand og teamet meget gerne vil vinde, da det tæller til verdensranglisten, hvor Danmark lige nu ligger snublende nær et første seed i den kommende VM-kvalifikation.

Det er meget muligt, at folk som Christian Eriksen, der ikke spiller så meget på klubholdet, får kampen fra start for at sikre dem minutter i benene.

Det bliver ikke nødvendigvis et opgør med masser af lækker fodbold og mange chancer, men vi tror alligevel, at de få tilskuere på stadion i Brøndby får sig et par mål at gå hjem på. 1-1 ender det. 

Tidligere indbyrdes kampe og form:

Læs også:Ung VB’er fik uvant rolle mod FCN: Opgaven var klart defineret
Læs også:Lindstrøm om sit drømmehug: Ramte den faktisk ikke perfekt
Læs også:Galca glæder sig over Vejles organisation og evne til at skabe chancer






LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Har budt en milliard

FCK misser landsholdsspiller

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse

Mål fra vild vinkel sikrer FCM-sejr

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Bayern München på plads til Superliga-brag

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Gaveregn over FC Midtjylland



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers

Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’

Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan

Vil lokke superstjerne med monsterløn