Tipsbladet i Belfast
– I vinder nemt. Det bliver SÅ nemt.
Tipsbladet er taget en tur på pub – nærmere bestemt Ryan's Bar – i Belfast for at veje stemningen blandt nordirerne inden EM-kvalifikationskampen mod Danmark, og den er ikke just god.
Ingen af de to nationer har i princippet noget at spille for på Windsor Park mandag aften, og Nordirland har da slet ikke. Michael O’Neills tropper har slået San Marino to gange og tabt resten.
Det er det, der får bartenderen til at nå frem til den konklusion, at Danmark vinder let – lagt sammen med de mange skader, der er i den nordirske trup. Hele 15 spillere er på skadeslisten – blandt andre Manchester Uniteds Jonny Evans er ude, mens det tidligere Arsenal-talent Daniel Ballard er yderst tvivlsom til kampen.
– De er sgu skadede alle sammen, siger bartenderen opgivende, mens han skænker to fadbamser med den irske specialøl Kilkenny.

For enden af baren har den nordirske fodboldfan John overhørt samtalen. Han har heller ingen tro på, at der venter point mod Danmark. Alligevel skal han på stadion og se kampen.
I hvert fald lige indtil at samtalen tager en drejning.
– Jeg har for længst købt billetten, så jeg tager afsted, men jeg gider ikke rigtigt. Sådan tror jeg, mange har det. Der er udsolgt, men man vil helt sikkert opleve mange tomme pladser. Jeg tager mest afsted for at se Rasmus Højlund og Christian Eriksen, fastslår John.
Han tager en ordentlig tår af sin Guinness, da Tipsbladet gør ham opmærksom på, at ingen af de to Manchester United-stjerner er med.
– Bloody hell! Så gider jeg sgu ikke tage til kampen. Jeg bliver her, siger John og klapper to gange håndfladen på bardisken.
Han vil i øvrigt ikke stille op til fotografering, da Tipsbladet spørger efter et billede.
– Så finder min kone bare ud af, at jeg er her.
Taxachaufføren Michael skal slet ikke se kampen. Han ved dårligt nok, at det danske landshold er i Belfast.
– Jeg interesserer mig ikke voldsomt for fodbold, men jeg ved, at det nordirske landshold er lort, konstaterer han.
Respekt i den danske lejr
Det kan godt være, at man i Nordirland ikke regner deres landshold for alverden, men i den danske lejr er der stor respekt for gruppens næstdårligste hold.
Det fastslog både Joachim Andersen og Kasper Schmeichel, da de stillede op til pressemøde på Windsor Park søndag aften, og begge huskede formentlig tilbage på det første opgør i Parken, hvor Danmark var heldige med at vinde 1-0. En VAR-kendelse på millimeter annullerede en nordirsk udligning i de døende sekunder.
Det opgør sidder med garanti stadig i frisk erindring hos de danske spillere, men alligevel ville en lokal journalist gerne høre, om Schmeichel og Andersen overhovedet kender en eneste spiller fra Nordirlands landshold.

Kasper Hjulmand, Kasper Schmeichel og Joachim Andersen på søndagens pressemøde. Foto: Tipsbladet
– Jeg kender et par af spillerne, der spiller i Championship. Vi har ikke gennemgået den nuværende trup endnu, men det vil vi gøre efter dette pressemøde. Så det er lidt tidligt at svare på, hvem vi kender. Men vi ved, at de har nogle gode spillere. Vi skal være klar på al modstand, der venter os, og vi skal gå ud og vinde kampen. Det er jeg sikker på, at vi gør, lød det fra Joachim Andersen.
Også Kasper Schmeichel prædikede respekt for mandagens modstander.
– Jeg ved helt sikkert godt, hvem de er. Jeg synes det ville være en stor fejl at undervurdere Nordirland uagtet, hvordan kvalifikationen er gået. Jeg er sikker på, at de ville elske at slå os. For mit synspunkt er motivationen den samme og forberedelsen er den samme, som den ville være imod et hvilket som helst andet hold. Vi vil ikke være respektløse og undervurdere dem, fastslog målmanden.
Om det er nok til at lokke de lokale fodboldfans fra den lune pub og ud på stadion er uvist.
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. Randers-stjerne overfaldet
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
AVIS
‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer
TOPNYHED
‘Hele Europa længes efter dette supertalent’
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
LIVE
TransferLIVE: Filip Jørgensen tæt på denne klub
MEDIE
Har budt en milliard
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’
Zinedine Zidane præsenteret
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
MEDIE
Brøndby jagter ny Superliga-profil
TRANSFER
Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
TOPNYHED
Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent
EKSKLUSIVT
‘Ejerne skal vise, at de vil vinde mesterskabet’
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
TIPSBLADETS DOM
Han kan blive det næste store Superliga-salg!
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
TOPNYHED
Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
EKSKLUSIVT
Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges
AVIS