Efter at have tilbragt sine helt unge år i Avedøre, Brøndby og Hvidovre havde Thomas Christiansen muligheden for at fortsætte karrieren i Real Madrid.
Den i dag 51-årige dansk-spanier, der nu er landstræner for Panama, var i slutningen af 80’erne til prøvetræning i den spanske kæmpeklub, der gerne ville tilknytte ham permanent.
På Thomas Christiansens Wikpedia-side står der, at hans mor forbød ham at skifte til Real Madrid som helt ung, hvorefter han i stedet endte i B.93. Og det er rigtigt nok, erkender den succesfulde landstræner nu i et interview med Tipsbladet.
– Der blev lagt lidt mere vægt på, at jeg var 15 år, så mine forældre sagde, at jeg skulle gøre mine studier færdige. Min far sagde: ‘Hvis du er god nu, som 15-årig, så er du altså også god, når du er 18’. Og da jeg blev 18, fik jeg så et tilbud fra Barcelona, siger Thomas Christiansen over en telefonlinie fra Panama, hvor den danske træner bor med sin hustru.
Så det var måske en okay beslutning af din mor?
– Ja, men det værste var, at jeg ikke vidste noget. Jeg fik det først at vide senere. At der havde været den her mulighed. For hvis jeg havde fået at vide, at Real Madrid var interesseret i, at jeg blev der, så havde jeg låst mig fast til min mormors lejlighed, og så var jeg blevet der. Så det var nok meget klogt af dem ikke at sige noget til mig, lyder det fra Thomas Christiansen, efterfulgt af et grin.
Spillede med superstjerner
Det var i juli 1991, at Thomas Christiansen skiftede fra B.93 til FC Barcelona, der på daværende tidspunkt havde Johan Cruyff som cheftræner og Michael Laudrup som en af holdets store stjerner. Generelt ser Thomas Christiansen tilbage på årene i Barcelona med stor glæde, selvom det primært var B-holdet, han spillede for.
Når du har muligheden for at spille sammen med Michael Laudrup, så var det selvfølgelig en drøm. Der var også Stoichkov, Koeman og Romario.
Thomas ChristiansenLandstræner for Panama og tidligere FC Barcelona-spiller
– Det var meget positivt. Først med B-holdet og senere kom jeg så op på førsteholdet og trænede fast med dem og fik et par kampe. Det, som jeg står for nu som træner, er meget relateret til det, jeg lærte i Barcelona i sin tid, siger Thomas Christiansen og fortsætter:
– Der er selvfølgelig mange ting, du kan tage med fra Barcelona og fra andre trænere, du har spillet under mig, som har set fodbolden på en anden måde. Ting, hvor du siger: ‘Det er en god idé, det vil jeg prøve at tage med mig og indføre på mit hold’.
Var det Johan Cruyffs principper, du blev inspireret af?
– Ja, det var selvfølgelig starten af det, men der er jo også trænere som Guardiola, der spillede en anden stil, da han var i Barcelona. Så kom Luis Enrique, der havde samme stil, men måske var mere direkte i sin spillestil. Så selvom spilfilosofien er den samme, så har de forskellige måder at angribe det på.
I FC Barcelona kom den unge Thomas Christiansen til at træne med Michael Laudrup og de andre superstjerner i kæmpeklubben.
– Det var jo en drøm for mig. Jeg var jo 18-19 år på det tidspunkt. Det, som jeg kendte til Michael, var selvfølgelig fra det danske landshold og alle de ting, de havde opnået. Mexico i ‘86 var jo stort, ikke?
– Så når du har muligheden for at spille sammen med ham, så var det selvfølgelig en drøm. Der var også Stoichkov, Koeman og Romario, lyder det fra Thomas Christiansen.
Var Michael Laudrup flink til at tale med dig dengang?
– Det var han. Han var en person, der var nede på jorden. Han var skide flink. Både ham og Siw (Michael Laudrups hustru, red.) var søde og altid behjælpelige. Og det var jo også vigtigt.
Spillede for Spanien
Tilbage i 1993 opnåede Thomas Christiansen også to landskampe for Spaniens A-landshold, hvor han blandt andet scorede i en 5-0-sejr over Litauen i en VM-kvalifikationskamp i Sevilla.
– På det tidspunkt, da jeg skrev kontrakt med Barcelona, og hvor der forelå en mulighed for at komme op på førsteholdet, der var det lettere for mig at blive spansk statsborger (Thomas Christiansen har en spansk mor, red.), fordi så jeg ville ikke tælle som en udlænding.
– På det tidspunkt havde jeg ikke nogen henvendelser fra det danske landshold eller danske ungdomslandshold. Så jeg tænkte, at hvis de ikke havde henvendt sig, så var det fordi, at jeg ikke var god nok.
– Jeg tænkte mere på min professionelle karriere. Hvis jeg blev spansk statsborger, så ville jeg få bedre muligheder for at spille i Spanien end som udlænding. For dengang var det kun tre udlændinge, der måtte spille samtidig, fortæller Thomas Christiansen.
Hvis jeg havde fået at vide, at Real Madrid var interesseret i, at jeg blev der, så havde jeg låst mig fast til min mormors lejlighed, og så var jeg blevet der.
Thomas ChristiansenLandstræner for Panama og tidligere FC Barcelona-spiller
Hvor ofte er du hjemme i Danmark?
– I løbet af det sidste år har jeg været der meget, også på grund af min fars sygdom. Han gik bort her i april, så det var trist. Så i den periode har jeg været der en del. Men ellers plejer vi at komme til jul og i løbet af sommeren.
– Som landstræner er det lidt lettere, for jeg kan godt tage nogle fridage efter turneringer. Men jeg er egentlig meget knyttet til landsholdet her i Panama, og jeg hjælper meget til i organisationen, og jeg prøver også at være behjælpelig med ungdomslandsholdene, lyder det fra Thomas Christiansen.
Læs med på Tipsbladet i de kommende dage, hvor vi bringer de øvrige dele af interviewet med Thomas Christiansen, der for et par uger siden skabte historie med Panama, da den mellemamerikanske nation for første gang nogensinde gik videre til kvartfinalen i Copa America-slutrunden.
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
INTERVIEW
Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind
TRANSFER
Meldes tæt på storklub efter FCK-exit
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Thomas Kristensen bruger 8-10 timer: ‘Ingen snyd!’
NYHEDER
Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
INTERVIEW
‘Ingen forventer FCK bliver mestre’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
INTERVIEW
‘Det er jeg træt af’
MEDIE
Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta
EKSKLUSIVT
Afsløring: Eintracht Frankfurt byder igen på Gaaei