Topdirektør skifter DBU ud med ministerium

Jakob Jensen stopper som administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union og skifter til ministerium.



Jakob Jensen stopper som administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU) for at blive ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet.

Det oplyser DBU fredag i en pressemeddelelse.

– Jeg vil gerne takke alle, jeg har mødt på min vej, ligesom jeg gerne vil takke bestyrelsesformand Jesper Møller for et særdeles godt og tillidsfuldt samarbejde, siger Jakob Jensen i pressemeddelelsen.

DBU’s bestyrelsesformand, Jesper Møller, takker Jakob Jensen for indsatsen de seneste tre år.

– Med sit stærke lederskab og erfaringer fra det politiske liv har han bidraget til, at DBU og dansk fodbold står i en fantastisk situation, både økonomisk, sportsligt og medlemsmæssigt, siger Jesper Møller.

Jakob Jensen tiltræder det nye job og stopper derfor som direktør i DBU senest 1. juni.

DBU oplyser, at stillingen som administrerende direktør vil blive slået op snarligt og besat hurtigst muligt.

– Jeg glæder mig over, at vi med valget af Jakob tydeligvis ramte plet i valget af profil og kompetencer til et job som direktør i DBU. Så selv om jeg er ked af, at Jakob stopper, er jeg også stolt over, at vores direktør er fundet egnet til en toppost på Slotsholmen, siger Jesper Møller.

Jakob Jensen blev ansat i DBU i 2019 som erstatning for Claus Bretton-Meyer, der havde forladt unionen et år tidligere.

Vicedirektør Kenneth Reeh passede rollen i mellemtiden.

– DBU er den eneste organisation, der kan samle hele dansk fodbold, og det sker gennem en stor og dedikeret indsats fra dygtige medarbejdere, frivillige og mange andre. DBU har mange flotte resultater bag sig og en særdeles lys fremtid foran sig, siger Jakob Jensen.

Jakob Jensen, der er uddannet i statskundskab, har blandt andet tidligere været departementschef i Beskæftigelsesministeriet og direktør i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Tidl. Brøndby-darling er klubløs

Blæst bagover: ‘Han er godt nok vild’

Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen

Nu er der nyt om Robert Skov

Profil presser på for transfer – AGF afviser bud

Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren

Anderson: Derfor skifter jeg til AGF



LIVE

VM-LIVE: Stjerne stopper landsholdskarrieren

Tysk medie: Hjerteskærende besked til fans

Dansk stjerne trænede hos Superliga-klub

– Schwartau-handel giver ingen mening

Laudrup stopper på TV 2

Afsløring: Torino og Gent lurer på dansk bomber



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Et ‘angreb’ på Superligaen

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen

Medie: Stort bud på AGF-stjerne

Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud

Argentina – Kap Verde

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Australien – Egypten

David Nielsen: ‘Må ikke vise det!’

Afviser monsterbud på Simsir

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Jakob Breum får lang kontrakt i ny klub

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen