Der var ikke noget med lige at stå i lære for danske Mikkel Desler, da han 20. juli skiftede til franske Toulouse fra Ligue 2 fra norske Haugesund.
Fire dage senere var danskeren med fra start, og han har nu spillet fuld tid i de første tre runder, hvor det tilmed blev til en assist senest.
Toulouse har gennem årene udviklet flere dygtig spillere som Tottenhams Moussa Sissoko og Villareals Etienne Capoue, og danskere har klubben også haft en lille håndfuld af. Senest Martin Braitwaite og før ham Søren Larsen.
– Toulouse lyder som en stor klub, og da jeg kom herned, fandt jeg ud af, at det også er sådan. Setuppet er helt anderledes, end hvad jeg tidligere har været vant til i karrieren. Det mærker man bare ved at møde ind på arbejde hver dag og se stadion. Så får man et lidt andet perspektiv på tingene. Det er en kaliber op i forhold til, hvad jeg har været vant til, siger Mikkel Desler til tipsbladet.dk om skiftet til Toulouse og forklarer, at han er kommet godt i gang:
– Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg skiftede hertil, havde jeg ikke det store overblik over, om jeg var førstevalg, eller hvordan træneren så på tingene. Jeg havde en kort samtale med ham, og jeg blev kastet for løverne et par dage efter, jeg landede i Toulouse. Det gjorde mig fint at blive kastet ind i det, for jeg kom i god form, da jeg kommer fra en sæson i Norge, der er i fuld gang. Jeg har fået fuld spilletid og lavet min assist, så jeg har ikke så meget at klage over, selv om vi gerne have haft maksimumpoint.
Kulturchok
Toulouse har indtil videre hentet syv af ni mulige point i Ligue 2, så starten har ikke været dårlig for klubben, der håber og satser på oprykning til den bedste franske række.
En af årsagerne til, at den 26-årige fynbo er glad for bare at være blevet kastet ind i det hele, er, at man på den måde nemmere falder ind i fællesskabet og lærer holdkammeraterne at kende.
– Den første uge var der et voldsomt kulturchok. Det gøres lidt anderledes hernede. Men en af de måder, hvor man falder lettere til, er ved at præstere på banen. Det er sådan en generel ting i fodboldverdenen, at man nemmere accepteres socialt, når man leverer sportsligt. Og så falder man lettere og hurtigere til, siger Mikkel Desler, der forklarer, hvordan kulturchokket ramte:
– Først og fremmest med sproget. Alt foregår på fransk, så det er en åbenlys ting i forhold til kulturchokket. Så er der også bare den franske mentalitet og attitude, den er lidt anderledes end den skandinaviske.
– Det er obligatorisk, at vi studerer fransk, og vi har en privatlærer, der underviser to gange om ugen. Det er jeg startet på, og det er godt for mig. Men vores fransklærer er ikke så god til engelsk, så det er også lidt op ad bakke – jeg ved ikke lige, hvad tanken har været med det, siger Desler og griner.
– Det vil helt generelt hjælpe meget, hvis man lærer og forstår lidt fransk. Det er ikke kun i træning – det er også bare sådan nogle simple, praktiske ting i byen. Sådan noget som dokumenter og netbank kan man ikke få på engelsk. Det er meget upraktisk.
Store forventninger
Der er ingen tvivl om, hvad forventningerne er i Toulouse denne sæson. Kun oprykningen tæller for klubben.
Mikkel Desler fortæller, at klubbens præsident på et ugentlig møde lige minder spillerne om, at det er en retur til Ligue 1, der er den store målsætning, efter klubben i sidste sæson var to point fra at sikre direkte oprykning for derefter at tabe oprykningsfinalen mod Nantes.
– Jeg er på et stadie i mit liv, hvor jeg totalt klar på at tage sådan nogle udfordringer op. Jeg var i norsk fodbold i to og et halvt år, og det minder meget om Danmark.
På det personlige plan har Mikkel Desler fået fin feedback fra træneren efter de første tre kampe, og målsætningen er derfor bare at fortsætte med at spille godt og lade sig integrere på holdet og i omklædningsrummet, så han kan bidrage til at skaffe klubben gode resultater.
Indtil videre er danskeren altså kommet fantastisk godt fra land, og han skal forsøge at fortsætte, når Toulouse på lørdag har hjemmebane mod Bastia.
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
NYHEDER
Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor
TRANSFER
Sønderjyske-spiller tæt på skifte
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum
LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
Her kan du se Debrecen mod FC København
MEDIE
Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
