– Solskjær mangler at udklassere modstanderne

Artiklen er fra Tipsbladet fredag den 29. oktober

Lørdagens kamp mellem Tottenham og Manchester United vækker for sidstnævnte minder om en mareridtseftermiddag på Theatre of Dreams.

For godt et år siden, 4. oktober 2020, rejste José Mourinhos Tottenham-hold til Old Trafford, og da Spurs forlod stadionet igen, havde de tre point og en 6-1-sejr med sig hjemad mod London. Tottenham løb sin direkte modstander over ende, Harry Kane og Heung-Min Son boltrede sig, og Ole Gunnar Solskjær havde ingen modsvar på hjemmeholdets bænk. Det var end ikke en af de storsejre, hvor et hold bare ramte og scorede på alt. Gæsterne førte nemlig på alle relevante statistiske parametre. For engang så mægtige Manchester United var det en smertende ydmygelse.

Indimellem går det jo galt for selv de bedste. I lørdags var det således 10 årsdagen for en af de mest chokerende kampe i Premier Leagues historie; da Manchester City, the noisy neighbours, slog Alex Fergusons engelske mestre med 6-1 på Old Trafford. Den kamp gjorde også ondt i selvforståelsen.

Forskellen er bare, at Alex Ferguson slog tilbage. Manchester City fulgte op på Old Trafford-sejren ved samme sæson at vinde det første mesterskab i 44 år. Et magtskifte var indtruffet i Manchester, men kun for en stund. Den efterfølgende sommer fornyede ”Fergie” for gud ved hvilken gang sig selv og sit hold. Han købte ind direkte hos en rival ved at hente Robin van Persie i Arsenal, og så lykkedes det for Ferguson at vinde et mesterskab i sin sidste sæson som manager.

Lignende forandring har Ole Gunnar Solskjær ikke skabt, trods at også han fik en vaskeægte superstjerne tilført truppen i form af Cristiano Ronaldo. Tværtimod er det nærmest kun blevet værre for Manchester United.

Midt imellem to grimme 6-1-minder – dagen efter årsdagen for City-nederlaget og seks dage før gensynet med Tottenham – fik United endnu et dybt sår, der kommer til at efterlade et mangeårigt ar. Søndag tabte Manchester United på hjemmebane med 5-0 til arvefjenden fra Liverpool, og det nederlag var vel nok det værste af dem alle. Med til historien om Manchester City-kampen i 2011 hører, at der indtil kort før det 90. minut kun stod 1-3, hvorefter gæsterne så for alvor stak kniven ind i tillægstiden. Det modsatte var tilfældet i søndags. Liverpool førte 5-0 efter bare 50 minutter, og det var nærmest barmhjertigt, at Mohamed Salah og hans holdkammerater slap foden fra gaspedalen, trods et rødt kort til indskiftede Paul Pogba efter den femte scoring. Både med og uden bold var Liverpool konkurrenterne langt overlegne. Der var en helt anden omtanke og systematik i spilmønstrene, og der var en defensiv struktur, som Manchester United godt kunne have brugt.

Efter ni runder, omtrent end en fjerdedel af sæsonen, ligger Manchester United nummer syv, og der er otte point op til Chelsea på førstepladsen. Det er endnu mere grelt at sammenligne målscorer: Chelsea 23-3, Manchester United 16-15.

Der kan siges meget dårligt om Manchester Uniteds øverste ledelse (hvis man er interesseret i den slags, kan man læse Tipsbladets leder i denne uge), men lige nu hviler spotlyset på Ole Gunnar Solskjær. Han kom til som midlertidig afløser for José Mourinho i december 2018, og på den korte bane var resultaterne så gode, at han fik jobbet permanent efter nogle måneder. Og faktisk blev hans kontrakt forlænget denne sommer, så den løber frem til sommeren 2024.

Alligevel lyder spørgsmålet lige nu, om den 48-årige nordmand er den rigtige til at stå i spidsen for Manchester United. Og mere specifikt: Er Ole Gunnar Solskjær en dygtig nok taktiker til at lede et tophold i Premier League?

Hvad er forskellen på Rusland og Old Trafford?
Et par af de britiske fodboldskribenter, der er stærkest på taktik, var ikke imponeret af Manchester United og da slet ikke af Ole Gunnar Solskjær mod Liverpool.

Jonathan Wilson, manden bag det litterære hovedværk om taktik, ‘Inverting the Pyramid’, byggede mandag en artikel i The Guardian op omkring en række Solskjær-vitser. De er svære at oversætte, men her er en af dem på engelsk:

What’s the difference between Russia and Old Trafford? Ole Gunnar Solskjær still believes in a free press.

Bortset fra vitserne er det en hård tekst, der ikke skåner nogen i Manchester United, hverken på sidelinjen eller på ledelsesniveau. I en af de bidder, der kan oversættes, skriver Wilson:

”Ingen kan sige, de ikke var advaret. Dette er et Manchester United fuldstændig uden sammenhæng på midtbanen. Et resultat som søndagens kapitulation har været på vej. Faktisk var det allerede ankommet, men 6-1-nederlaget til Tottenham trænet af José Mourinho, denne titan af fritscorende fodbold, i oktober synes mærkelig nok at være blevet glemt. Ingen har nogen anelse om, hvad de skal gøre,” skriver Jonathan Wilson i The Guardian om Uniteds taktiske plan eller mangel på samme.

Også Michael Cox, journalist på The Athletic og forfatter til ‘The Mixer’ om den taktiske udvikling i Premier League, hæfter sig ved Manchester Uniteds sløje presspil, der ifølge Cox var endnu værre, end 5-0-resultater antyder.

”Tallene viser ikke Uniteds komplette mangel på struktur uden bolden, at deres tilgang til presspil handler om at individuelle spiller laver nyttesløse, ensomme løb i et forsøg på at vise, at de arbejder hårdt (…) United var ikke et specielt godt pres-hold i sidste sæson. Nu er de et virkelig skrækkeligt et,” skriver Cox i sin analyse af Liverpool-kampen, som han vurderer ”må rangere blandt de største ydmygelser i Premier League-æraen.”

Man kan ikke beskylde hverken Jonathan Wilson eller Michael Cox for at være medløbere, der kun kritiserer Ole Gunnar Solskjær, fordi det er nemt oven på søndagens resultat. Begge har i flere år været kritiske over for nordmanden og hans manglende taktiske evner.

I januar skrev Wilson om Solskjær i Irish Times.

”Han kan sætte sit hold op til at stå dybt og spille effektivt på omstillinger (…) Men kan han strukturere et angreb til at overvinde en modstander i topklasse, der er indstillet på at forsvare sig mod ham? Det er ringe bevis for.”

Cox var endnu hårdere helt tilbage i januar 2020, da han tweetede:

”Det er ufatteligt, at Solskjær (stadig) står i spidsen for Man Utd. Ingen anden Premier League-klub ville bytte deres manager for ham. Der er problemer længere oppe og svagheder i truppen, men der er én position, som hurtigt kan opgraderes.”

Løsningen i Amsterdam
Også en dansk iagttager mangler at blive overbevist af Ole Gunnar Solskjærs taktiske formåen. Francis Dickoh, tidligere Superliga-profil og nuværende ekspert for blandt andre DR og Mediano, mener, at Manchester Uniteds profiler indimellem vinder kampe på egen hånd.

”Der er rigtig mange kampe, hvor de dygtige spillere kan maskere hans taktiske dessiner, også med hensyn til at ændre undervejs. Det er jo lidt det nye, det moderne – at kunne tage, hvad kampen giver en. Der har jeg haft lidt svært ved at vurdere, om han kan justere det. Men vi så det mod Atalanta i Champions League,” siger Dickoh med reference til seneste runde i Champions League, hvor Manchester United efter 45 minutter var bagud med 2-0, men fik vendt kampen til 3-2 i anden halvleg.

”Han brugte pausen, og de kom ud med et andet udtryk og et højere pres, og de fik scoret på deres chancer. Men jeg vil ikke give ham topkarakter. Jeg mangler at se ham udklassere sine modstandere rent taktisk.”

Manchester United fører sin Champions League-pulje halvvejs gennem gruppespillet takket være sejren over Atalanta, men mod Liverpool kunne katastrofen ikke afværges med en god anden halvleg. Francis Dickoh var kritisk med hensyn til Ole Gunnar Solskjærs plan for kampen.

”Han famlede. Han havde et Manchester United-hold, der til tider gik rigtig højt, og så var der nogen, der ikke gik højt. Det var altså et usammenhængende pres. Man kunne godt se intentionen, men det er også meget atypisk i forhold til, hvornår United har spillet bedst. Der har det været lidt mere afventende; man har spillet mere på kontraløbene. Det virkede en lille smule, som om han ramte den taktik skævt. Også fordi Liverpool er dygtige, når de spiller sig ud af det første pres, og banen er åben. Så har de nogen af de bedste spillere i den del af spillet.”

Spørgsmålet er, om man kan bygge et godt pressende hold, når Cristiano Ronaldo spiller på toppen. Portugiseren har scoret seks mål i ni kampe, men han fylder 37 om tre måneder, og han løber helst, når hans eget hold har bolden. Så kan hans tilstedeværelse og høje måltal kombineres med det presspil, som er så essentielt i moderne fodbold?

”Man kan ikke få det hele, det kan man ikke. Så skal nogle andre dække ind. Men hvis man har ham, man har Jadon Sancho, man har Bruno Fernandes, så er der lige pludselig mange, der ikke har deres spidskompetence i den del af spillet, og så bliver det svært,” siger Francis Dickoh.

Han ville ikke fyre Ole Gunnar Solskjær lige nu, men primært fordi de oplagte afløsere ikke går ledige. Zinedine Zidane er angiveligt ikke interesseret, Antonio Conte er et quickfix, mener han. Men på længere sigt tror Dickoh, at Manchester United ville kunne finde løsningen på ledelsesproblemerne i Amsterdam.

”Jeg synes, de er en god træner fra at være mesterskabsaspiranter. Mit forslag er, at de skal tage en triple-pakkeløsning. Det kommer ikke til at ske, det er ønsketænkning, men de skal tage Ten Hag, Overmars og Van der Saar i Ajax. Van der Sar har haft sin daglige gang i Manchester, og han er direktør i Ajax nu. Så kører man et nyt projekt op,” foreslår han.

I første omgang overlevede Ole Gunnar Solskjær ydmygelsen mod Liverpool. Lørdag aften venter Tottenham.

Fotos: Getty Images