Foto: Getty Images
Rygter

Medier: Bellingham har kurs mod denne storklub

Ifølge flere udenlandske medier tyder meget på, at Liverpool kommer til at trække sig sejrrigt ud af kampen om Jude Bellinghams signatur.

Jude Bellingham har været rygtet til Real Madrid igennem længere tid, men den engelske landsholdsstjerne ser nu snarere ud til at have kurs mod hjemlandet. 

Sådan lyder det i hvert fald fra medier som spanske Marca og tyske Sport Bild

Sidstnævnte skriver således, at Anfield er Bellinghams foretrukne destination, blandt andet også fordi Dortmund-spillerens far ser Liverpool som det rigtige valg. 

Ifølge Marca har Bellinghams stærke præstationer i efteråret og under VM i Qatar medført, at den 19-årige midtbanespillers pris nu er skudt så meget i vejret, at Real Madrid har valgt at trække følehornene til sig. 

Marca skriver således, at der nu snakkes om en pris på 1,1 milliard kroner for Jude Bellingham, og det er en sum, som Real Madrid angiveligt ikke er indstillet på at byde for Dortmund-stjernen. 

Jude Bellingham har under VM i Qatar bemærket sig med både en scoring og en assist for England.