Så har Simon Kjær fået styr på fremtiden

AC Milan har forlænget aftalen med Simon Kjær, så aftalen nu løber frem til sommeren 2024.



Den danske landsholdsanfører Simon Kjær har forlænget kontrakten med den italienske fodboldklub AC Milan med to år, så aftalen nu løber frem til sommeren 2024.

Det bekræfter Milan onsdag på sin hjemmeside.

Simon Kjær har spillet stabilt for Milan i denne sæson, og han er sammen med 29 andre nomineret til den prestigefyldte fodboldpris Ballon d’Or.

Den danske stopper skal slås med stjerner som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og nordmanden Erling Haaland om hæderen.

Simon Kjær fortalte, at han var stolt over nomineringen i forbindelse med Danmarks 4-0-sejr over Moldova i VM-kvalifikationen tidligere i oktober.

– Det er et kæmpe privilegium at blive smidt i en sådan kategori. Det er en anerkendelse af, at jeg har haft et rigtig godt år på mange punkter, og det er jeg utrolig stolt over, og jeg tager det til mig. Det gør, at jeg er endnu mere sulten efter at spille fodbold og blive bedre.

– Jeg skal blive ved med at holde niveau, og jeg skal hjælpe til på samtlige fronter på og uden for banen, uanset om det er med landsholdet eller med AC Milan, sagde Simon Kjær.

Det er også gået godt på landsholdet for Simon Kjær i det seneste år. Sammen med resten af landsholdet nåede Simon Kjær semifinalen ved sommerens EM-slutrunde.

32-årige Simon Kjær er noteret for 66 kampe og 1 mål for Milan indtil videre.

Han skiftede til Milan i januar 2020. Tidligere i karrieren har han spillet i Atalanta, Sevilla, Fenerbahce, Lille, AS Roma, Wolfsburg, Palermo og FC Midtjylland.

Milan er i denne sæson ubesejret i Serie A efter ti kampe. Det er blevet til ni sejre og en enkelt uafgjort kamp. Milan topper lige nu rækken med 28 point.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Bud afvist – præsident udtaler sig

Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren

Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen

Nu er der nyt om Robert Skov

Anderson: Derfor skifter jeg til AGF

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen

– Schwartau-handel giver ingen mening



LIVE

VM-LIVE: Endnu en spansk scoring

Laudrup stopper på TV 2

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

Medie: Stort bud på AGF-stjerne

Et ‘angreb’ på Superligaen

Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Afviser monsterbud på Simsir

Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Eksperter raser: Hvad med Messi?

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Steve Cooper med stor beslutning

Portugal – Kroatien

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Schweiz – Algeriet

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Argentina – Kap Verde

Afsløring: Jakob Breum får lang kontrakt i ny klub

Jagter stor Liverpool-stjerne



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spanien sender Østrig ud i VM-mørket

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg