Blæst bagover af Grønbæk: Nærmer sig landsholdet

Albert Grønbæk har taget enorme skridt i Bodø/Glimt, og det bør være et spørgsmål om tid, før han bliver udtaget til Kasper Hjulmands landsholdet, mener dansk træner i klubben.



Albert Grønbæk har længe brændt norsk fodbold af, og den blonde dansker er med afstand en af de mest spændende spillere at følge i Skandinavien i disse tider. 

Ja, han dummede sig og blev udvist torsdag aften i Bodø/Glimts Conference League-exit mod Ajax, men det ændrer ikke på, at Grønbæks stjerne stadig lyser utrolig klart.

Han kan i hvert fald på kort sigt komme i en top fem-liga og præstere, og så er han heller ikke så langt fra – tror jeg – til at han skal udtages til landsholdet i en trup, med det niveau han viser.

Kasper Kececi
U19- og B-træner, Bodø/Glimt

At han rent faktisk spillede knockoutkampene mod Ajax er måske endda overraskende med tanke på, at han flere gange har været meldt på vej væk fra Bodø/Glimt. Napoli har været meldt som en mulig klub, og så fik MLS-klubben Charlotte FC også afvist store bud på danskeren i januar. 

MLS bør da heller ikke være interessant for danskeren, hvis niveau bør sende ham til langt større ligaer. Det mener danskeren Kasper Kececi, der arbejder i Bodø/Glimt. Ikke omkring førsteholdet, men som cheftræner på U19- og B-holdet, og han er dybt imponeret over Albert Grønbæk, der ifølge ham snart bør banke på døren til det danske landshold.

– Jeg tror, han kan drive det langt. Han kan i hvert fald på kort sigt komme i en top fem-liga og præstere, og så er han heller ikke så langt fra – tror jeg – til at han skal udtages til landsholdet i en trup, med det niveau han viser. Der er selvfølgelig meget, der skal gå op, men jeg kan godt se for mig, at han kan tage det skridt i fremtiden, fortæller Kececi fra en telefonforbindelse oppe i Nordnorge til Tipsbladet. 

Snakken falder inden Bodøs afgørende kamp mod Ajax torsdag, så Grønbæks udvisning er endnu ikke virkelighed. Virkelighed er dog de imponerende takter, som Grønbæk viste i sidste sæson – og i det første opgør mod Ajax, hvor danskeren var et mulehår fra den ultimative helterolle, da han først bragte Bodø/Glimt foran 1-0 og senere 2-0, inden Ajax fik scoret to gange til sidst. 

Men hvad er Grønbæk så god til, siden han snart kan præstere i en af de fem bedste ligaer i Europa? Det har Kececi svaret på.

– Han er en teknisk dygtig spiller med en fysisk pakke, som er meget spændende. Meget adræt og bevægelig, og så kan han drive bolden frem i små rum. Så spiller han med en utrolig høj intensitet i sit spil og laver mål og assists. Det hjælper også på det.

Særligt sidstnævnte koster store penge at få sig, og derfor bliver Grønbæk utvivlsomt også en dyr herre at købe, når en af klubberne fra de fem største ligaer med stor sandsynlighed finder pengepungen frem til sommer.

Albert Grønbæk er af Transfermarkt vurderet til at have en markedsværdi på 10 millioner euro. Han forlængede kontrakten med Bodø/Glimt i slutningen af januar.





LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor

LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København skal møde kæmpe ikon



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Jens Stage-transfer meldes kollapset



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Følger Superliga-stjerne tæt

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han