Hovedstødsscoringen mod Rosenborg BK i 2010 vil for altid sikre Sölvi Ottesen en plads i FC Københavns historiebøger, da den sikrede dem en plads i Champions Leagues gruppespil.
Nu er den bomstærke islænding så ved at skrive nye kapitler i sin historiefortælling.
Denne gang som cheftræner.
40-årige Sölvi Ottesen er således blevet ansat som cheftræner for Víkingur Reykjavík, der har haft masser af succes og vundet flere trofæer de seneste år. Nyheden om hans nye job blev meddelt tidligere i januar, men allerede inden var det en offentlig hemmelighed.
Derfor tillod Sölvi Ottesens gode ven og tidligere træner for Víkingur Reykjavík Arnar Gunnlaugsson at tage pis på ham.
– Han vidste, at hvis han sagde ja til landsholdet, så ville jeg blive træner for Víkingur. Alle i klubben vidste det, så han sagde på tv: “jeg kan godt fortælle jer det nu, jeg fyrer Sölvi fra landsholdet, siger islændingen.
Det var dog ikke alle, som vidste besked. Pludselig havde Sölvi Ottesen sin bedstefar i røret.
– Min bedstefar læste ikke hele artiklen, hvor der formentlig stod, at han sagde det med et glimt i øjet. Han ringede til mig og spurgte: “hvad fanden går det her ud på?” Jeg forklarede ham, at der bare var tale om god lir mellem Arnar og jeg, så det var sjovt.
I 2018 vendte Sölvi Ottesen retur til Island og Víkingur Reykjavík, hvor Arnar Gunnlaugsson var assistenttræner. Han blev senere forfremmet til cheftræner og havde Sölvi Ottesen som sin assistent frem til det humoristiske øjeblik på tv, hvor deres veje skiltes.

Ville ikke være træner, men…
Sölvi Ottesen indstillede karrieren i 2021 efter flere succesfulde år i Víkingur Reykjavík som anfører og bolværk i forsvaret.
– Dem som kender mig i dansk fodbold er nok overrasket over, at jeg blev ved med at spille, til jeg var 37. Jeg var bombarderet med skader, og min ryg havde det rigtig slemt, da jeg var i FCK. Jeg blev opereret for en diskusprolaps, og Morten Boesen (FC Københavns læge, red.) vil nok være overrasket over, at jeg blev ved.
Siden blev Sölvi Ottesen assistenttræner i samme klub, selvom det ikke lå i kortene fra begyndelsen.
– Jeg tænkte egentlig ikke så meget over at blive træner, da jeg var ved at blive mentalt træt af fodbold og blev ved med at have smerter, som skulle dulmes med piller. Tanken om at blive træner var derfor langt væk, og jeg tænkte derfor mere på mit firma, som producerer snus.
Sölvi Ottesen kunne alligevel ikke helt holde sig fra holdet og stadion, og sådan startede trænergerningen.
– Jeg begyndte som assistenttræner under Arnar Gunnlaugsson. Jeg tog også trænerlicenserne og prøvede at finde min vej i forhold til, hvad jeg kunne bringe til bordet. Jeg brugte meget tid på individuel træning og dygtiggjorde mig inden for dødbolde. Som spiller var det en af mine styrker, og jeg kender til alle detaljerne, når det kommer til dødbolde.
Ved siden af jobbet som assistent i Víkingur var Sölvi Ottesen altså også indtil for nylig dødboldstræner på det islandske landshold.

Dén træner ringer jeg ikke til
I løbet af karrieren har Sölvi Ottesen spillet under flere prominente trænernavne, som Ståle Solbakken og Brian Riemer, der er henholdsvis norsk og dansk landstræner.
Den pensionerede forsvarsspiller har dog ikke rakt ud til nogen af dem endnu, men han regner med at gøre det senere.
-Jeg har taget enkelte ting med mig. Det kan være noget i forhold til træning, deres tilgang til forskellige situationer eller håndteringen af en pausesnak. Her tager jeg små detaljer med mig videre og propper dem ned i en værktøjskasse, som jeg gør til min egen.
Sölvi Ottesen slår dog fast, at der er én træner, som han ikke har tænkt sig at ringe til.
– I Kina havde jeg Dan Petrescu, og ham kommer jeg ikke til at ringe til. Vi var ikke enige om særlig meget, og kom ikke så godt overens, selvom vi vandt den kinesiske pokalturnering. Jeg har ikke været i kontakt med ham, så det ville være underligt at række ud.
Lige nu er fokus ene og alene på næste måneds Conference League-kamp mod Panathinaikos.
-Det er en stor kamp, som lige nu har vores hovedfokus. Senere vil vi selvfølgelig gøre os klar til ligaen, hvor ambitionen er at gøre det bedre år efter år. Det betyder også, at vi skal nå pokalfinalen, som vi har gjort i de seneste fem år.
40-årige Sölvi Ottesen, der spillede i Sønderjyske og FC København, har skrevet under på en treårig aftale med Víkingur Reykjavík.
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
LIVE
TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
Klubejer sagsøger Crystal Palace
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
EKSKLUSIVT
Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
LIVE: AGF taber stort i Azerbaijan
TOPNYHED
FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
Donald Trump forsvarer Gianni Infantino
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
MEDIE