Tilbage i januar kunne Tipsbladet fortælle, at det 16-årige stortalent Sashwat Rana skulle til prøvetræning i Malmö FF.
Nu kan Tipsbladet så afsløre, at parterne er nået til enighed om en aftale.
Det er dog en særlig en af slagsen. Sashwat Rana bliver en del af Malmö FF's U19-hold, men det er uden at skrive under på en ungdomskontrakt.
Årsagen? Den talentfulde venstre back har ikke dansk pas og er ikke registreret EU-borger, men har permanent dansk opholdstilladelse. Det har gjort tingene vanskelige i forhold til at skrive kontrakt med en klub udenfor Danmarks grænser – i det her tilfælde Malmö FF.
– Du kan ikke få arbejde i Sverige med kun en dansk opholdstilladelse. Du kan dog rejse til Sverige og blive her i tre måneder – på samme måde som EU-borgere kan. For at få tilladelse til at arbejde i Sverige som tredjelandsborger skal du ansøge om og få en opholds- og arbejdstilladelse [gælder dog kun for personer over 18 år, red.], før du rejser ind i Sverige, oplyser den svenske immigrationsmyndighed Migrationsverket til Tipsbladet.
Det komplicerede tingene.
Ifølge Tipsbladets oplysninger afviste Migrationsverket nemlig den ungdomskontrakt, som Sashwat Rana og Malmö FF i første omgang var enige om at indgå.
Malmö FF havde ellers ret hurtigt efter prøveopholdet besluttet sig for at skrive kontrakt med Sashwat Rana, der imponerede i sine tre træningskampe mod AGF, Brøndby og Lyngby.
Efter kontrakt-afvisningen er det nu endt med, at Sashwat Rana spiller i Malmö FF uden at være på kontrakt i klubben. Han er dermed ikke lønmodtager og spiller i klubben som amatør, når de sidste detaljer er faldet på plads i FIFA's systemer, så han også kan spille officielle kampe.
Den talentfulde venstre back, der har en fortid i Lyngby BK og FC København, bor med sine forældre tæt på den svenske grænse, så han kan tage turen over sundet og spille fodbold i Malmö FF.
Sashwat Rana bliver i første omgang en del af Malmö FF's U19-hold, hvor man vil bygge ham op til at blive førsteholdsspiller. Søndag spillede han faktisk også en testkamp for klubbens førstehold.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Paralleller til Mohamed Daramy
Sashwat Rana er født og opvokset i Danmark og har dansk opholdstilladelse, men hans forældre har ligesom venstrebacken nepalesisk pas.
Det får konsekvenser nu, da Sashwat Rana ikke kan blive kontraktspiller i Sverige uden et dansk pas. Og sådan et får man ikke bare fra den ene dag til den anden.
Hans mor har bestået indfødsretsprøven og har søgt dansk statsborgerskab, men sagsbehandlingstiden er i gennemsnit 22 måneder lang.
– Vi håber, at det lykkes, inden han bliver 18 år. Vi vidste ikke, at han automatisk ville få et pas, hvis vi også fik et. Da vi fandt ud af det, har vi skyndt os rigtig meget, siger venstrebackens far, Bibek Rana, til Tipsbladet.
Sashwat Rana bliver 17 i år, men med en behandlingstid på tæt på to år, så kan han nå at fylde 18, inden hans mor og derved venstrebacken får dansk statsborgerskab.
I det tilfælde skal han selv starte forfra på egen hånd og potentielt vente flere år på at måtte lande sin kontrakt udenfor Danmarks grænser. Flere Bundesliga-akademier har også trukket følehornene til sig på grund af hans nuværende situation.
Mohamed Daramy stod faktisk i en lignende situation tilbage i 2019. Hans mor var dog længere i processen og ventede faktisk bare på at deltage i en kommunal grundlovsceremoni, som er det sidste step inden tildelingen af dansk statsborgerskab.
Dengang var lovgivningen skruet sådan sammen, at man tidligst kunne deltage i en grundlovsceremoni en måned efter, at en person havde fået vedtaget dansk indfødsret af Folketinget.
Fra vedtagelse af Folketinget til afholdelsen af grundlovsceremonien ville Mohamed Daramy i mellemtiden være fyldt 18 år. Daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye gjorde det dog muligt at rykke kommunale grundlovsceremonier, så Mohamed Daramy fik sit danske pas inden sin 18 års fødselsdag.
Det har givet en ekstra livline til Sashwat Rana og hans familie, der dog fortsat er i kamp med tiden.
Foto: Privatfoto.
LIVE
TransferLIVE: Lindstrøm-skifte er ‘meget tæt på’
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TRANSFER
Her er Andreas Skov Olsens nye klub
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
TRANSFER
Superliga-retur?
INTERVIEW
Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
AVIS
‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer
MEDIE
Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha
Peter Graulund med hård Superliga-dom
TOPNYHED
Tidligere FCK-spiller efterlyst internationalt
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
MEDIE
Har budt en milliard
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
‘Han er et af Europas største angrebstalenter’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
TOPNYHED
‘Hele Europa længes efter dette supertalent’
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
NYHEDER
Han er ny landstræner for Italien
TIPSBLADETS DOM
Han kan blive det næste store Superliga-salg!
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Brøndby jagter ny Superliga-profil
NYHEDER
‘Vi betragter ikke tingene som afgjort’
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
TRANSFER