7. december: Krølle, Gravesen og Vejles legebørn i toppen

Årets julekalender fra tipsbladet.dk er en tur ned ad mindernes allé. I år er det således 25 år siden, at den første Superliga-sæson blev spillet, og derfor dykker tipsbladet.dk ned i historiebøgerne. Bag hver låge i julekalenderen gemmer der sig en historie fra hvert år i Superligaens levetid – fortalt med tekst, lyd eller billeder.

7. december: 1997 – Vejles sølvhold fra 1997

Det var egentlig meningen, at de skulle hvile sig, for det var nye tider med øget professionalisme og en mere seriøs tilgang til tingene i Vejle Boldklub.

Derfor blev det undervejs i 1996/97-sæsonen aftalt, at Vejle-spillerne på kampdage på hjemmebane skulle møde tidligt og bruge det meste af dagen på at spise rigtigt, lade op, holde taktikmøde og give kroppen ro, inden de vigtige kampe i Superligaen, hvor Vejle markerede sig som et overraskende tophold. 

Men de to-tre timer som cheftræner Ole Fritsen havde sat af til ro og hvile, blev ikke brugt på værelserne på Idrætshøjskolen i Vejle. De blev i stedet brugt i hallen på Idrætshøjskolen, hvor man få timer inden kampstart kunne opleve en flok unge Vejle-spillere give den gas på halgulvet. Bag om trænerens ryg blev der ganske enkelt spillet indendørskamp mellem nogle af de spillere, der skulle starte inde på Superliga-holdet samme dag. Og det var ikke for sjov.

– Vi ræsede rundt i hallen. Det var som at spille intervalspil, husker midtbanemanden Jesper Mikkelsen, der var en profil på Vejle-holdet i 96/97-sæsonen, der som bekendt endte med sølvmedaljer.

Mikkelsen, der havde tilnavnet ‘Krølle’ på Vejle-holdet på grund af sin hårpragt, fremhæver selv timerne i hallen inden kampstart som noget  specielt.

– Det var grotesk. Det siger også noget om tiden. Det var en overgang fra semifprofessionalisme til fuldtidsfodbold, men vi brugte ikke tiden op til kamp på at slappe af. Vi brugte faktisk tiden på at spille noget indendørs fodbold. Det lyder grotesk, men det gjorde vi virkelig. Der var en kæmpe glæde ved at have en bold mellem benene og kunne drible rundt og hygge os med det. Selvom vi optimerede på mange punkter og blev fuldtidsprofesionelle, var vi stadig bare nogle drenge, der legede med bolden og havde en kæmpe glæde ved det. Sådan var det før kampene. Vi begyndte også at skulle have jakkesæt  med slips og skjorte, men der var mange af os, der havde skiftetøj og gummisko med, fordi vi skulle ræse rundt i hallen. Det var sgu sjovt, fortæller Mikkelsen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET
Jesper Mikkelsen som Vejle-spiller anno 2001.

Vejle var rykket op i Superligaen i 1995 med et ungt og talentfuld hold, og den stærke generation af spillere, der var født i starten af 1970’erne, endte som nævnt på andenpladsen i Superligaen efter det suveræne Brøndby-hold. Holdet med folk som Jesper Søgaard, Peter Graulund, Alex Nørlund og Jesper Mikkelsen selv var fuld af dygtige tekniske spillere, og netop legen med bolden var kendetegnende for Vejle-holdet, mener Jesper Mikkelsen.

– Vi spillede på det legendariske gamle Vejle Stadion, hvor der kun lige kom lys ind i omklædningsrummet fra nogle små vinduer oppe foroven. Når vi i omklædningsrummet stod på tæer på bænkene og strakte os, kunne vi lige kigge ud og se, at ‘hold nu kæft, hvor kommer der mange mennesker på stadion i dag’. Bagefter kunne vi spille videre inde i brusekabinen, hvor vi skulle holde bolden i luften og forsøge at ramme knappen til bruseren, så der kom vand ned over dem, der stod under brusehovedet. Det var ungdommens gejst, og det handlede om glæden ved spillet. Det bar os langt, fortæller Mikkelsen.

En særlig kamp i sæsonen var forårspremieren i 1997, hvor Vejle vandt 3-0 over topholdet Brøndby på hjemmebane en fredag aften. Vejle var overvintret som nummer syv i Superligaen med kun 22 point efter 18 kampe, men sejren over Brøndby blev startskuddet på en forårssæson, hvor vejlenserne blev forårets hold med 32 point i 15 kampe, hvilket altså var med til at sikre andenpladsen i Superligaen.

– Brøndby var virkelig en af de helt store klubber. Også dengang. De var milevidt foran os andre på det professionelle plan. Vi var stadig nogle opkomlinge, for der var nogle i truppen, der var halvtidsprofessionelle, og der var også nogen, der gik i skole ved siden af fodbolden. Det at slå en topprofessionel klub foran et fantastisk publikum, gav os en masse tro. Det havde vi nu også i forvejen, for vi var nogle unge og uimponerede drenge på holdet. Sejren over Brøndby boostede os både som hold og klub, men også tilskuerne og byen. Det var glade dage, siger Jesper Mikkelsen.

Når Jesper Mikkelsen taler om spillere, der havde arbejde ved siden af fodboldkarrieren,  handler det blandt andet om et trupmedlem, der i 1997 var en forsvarsspiller på 21 år havde et halvtidsjob på et lager med autodele. Det havde han dog selv valgt, for Thomas Gravesen var en af de spillere i Vejle-truppen, der egentlig ikke behøvede at arbejde – men det gjorde han alligevel.

– Jeg har et halvtidsjob på et lager med autodele, som jeg er meget glad for. Så kommer jeg op og får dagen i gang. Jeg har brug for at vide, at vækkeuret ringer om morgenen, ellers kommer jeg aldrig i seng. Tidligere havde jeg en periode på tre-fire måneder, hvor jeg ikke arbejdede. Jeg sov bare længe om morgenen og kunne ikke sove om natten. Jeg byttede fuldstændig om på nat og dag, og kunne tydeligt mærke, at mit spil blev ringere, og min kondition dårligere. Til sidst måtte jeg gå til klubben og forklare dem, at det ikke gik, fortalte Thomas Gravesen i et interview med Tipsbadet i 1997, hvor han i øvrigt udtrykte, at han var sikker på, at Vejle ville vinde sølv.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET
Thomas Gravesen som Vejle-spiller (Foto: Polfoto)

Når Jesper Mikkelsen husker tilbage på Thomas Gravesen, der var en profil på Vejle-holdet i den sæson, husker han særligt hans energi og vindermentalitet.

– Thomas var om nogen en vinder. Han havde en fantastisk god teknik, men han var en vinder, og han var også en af dem, der gik forrest, når vi inden kampen skulle spille indendørs nede i hallen. Ole Fritsen havde også mange kvaliteter, og han var en af dem, der fik meget ud af Thomas og kunne styre ham. Med få ord og et stille sind fik han rigtig meget ud af Thomas, og det gav ham også mange gode år i udlandet. Thomas var en ener, for selvom der var mange på det hold, der havde lige så god teknik og forståelse for spillet, men Thomas havde en vindermentalitet og galskab, der førte ham længere end mange af os andre, siger Jesper Mikkelsen, der husker cheftræner Fritsen som en mand af få ord, men med store evner.

– Ole var den helt rolige og stille mand, der ikke gjorde det sværere, end det var. Han fandt det unikke i mandskabsplejen uden at det trak langdrag. Han kunne hive enkeltspillere til siden og få det maksimale ud af dem. Der var masser af harmoni og glæde på holdet. Mange af os var gode kammerater, siger Mikkelsen.

Sæsonen 1996/97 står stadig som Vejles bedste resultat i dansk fodbold i de seneste 30 år, og for Jesper Mikkelsen er det også en sæson med mange gode erindringer.

– Det var en sæson med masser af glæde, ung gejst og teknisk fodbold sammenkogt med noget rutine fra nogle erfarne spillere. Det var en sjov tid, og jeg bliver stadig stoppet op på gågaden i Vejle, hvor jeg bliver bedt om at komme i et par fodboldstøvler igen. Jeg tænker på det med et smil på læben, for det var absolut gode minder, fortæller den tidligere midtbanemand om Vejle-sølvet anno 1997.

Vejle-truppen i 1996/97-sæsonen: