AaB-juvel: En stor ære for en ret nordjysk dreng

AaB’s store målmandstalent Theo Sander bliver klubbens andetvalg i den kommende sæson. Tipsbladet har talt med teenageren, der for et år siden var på besøg i Juventus.



I Nordjylland har de for længst noteret sig navnet Theo Sander, og nu kan alle andre også med fordel sætte et lille mærke ud for målmanden, der for blot en måned siden fyldte 17.

AaB har udlejet Andreas Hansen til FC Nordsjælland, og det betyder, at teenageren er blevet forfremmet til andenkeeper og kommer i aktion, hvis Jacob Rinne løber ind i en skade eller karantæne.

17 år er ikke meget for en fodboldspiller, og det er slet ikke ret meget, når der er tale om en målmand. De er typisk noget ældre, før de begynder at snuse lidt til førsteholdsfodbold. 

Allerede nu er stortalentet dog et fast medlem af AaB’s Superliga-klub, hvor han såmænd trænede med første gang, da han var 15 år. 

– Det kriller i maven, men det er på en god måde. Det er bestemt ikke en dårlig ting. Jeg træner med hele tiden, og jeg kan mærke, at jeg vænner mig mere og mere til tempoet. Nu er jeg et skridt tættete på at skulle spille foran fansene, og det ser jeg kun som værende en god ting, siger Theo Sander til Tipsbladet og fortsætter:

– Jeg vil mene, at trænerne har gjort mig til andenkeeper, fordi de har den holdning, jeg er klar, og det vil jeg da også håbe og mene, at jeg er. 

Theo Sander har vogtet buret for AaB’s U19-mandskab, siden han var 15, og han er en spiller, klubben længe har været opmærksom på.

– Jeg startede med at træne med Superliga-truppen i 2020, og allerede der var de tilfredse med det, jeg lavede. Nu er jeg 17, og jeg har været med på bænken én gang. Mit mål har hele tiden været at rykke tættere på truppen og blive andenkeeper, så jeg har gået og ventet lidt på det. Men jeg ved selvfølgelig godt, at jeg er ung, siger han.

Det er fedt med hypen
Theo Sanders navn er som nævnt velkendt blandt AaB’s fans, og mange regner med, at han på et tidspunkt bliver det nye førstevalg på byens Superliga-mandskab. Måske allerede til sommer, når Jacob Rinne med stor sandsynlighed forlader klubben?

– Det er fedt, at der er folk, der synes, man er interessant, og folk der synes, at det her kunne blive spændende. Det synes jeg jo også selv. At andre folk hører om mig og taler om mig gør min kun glad, for så må jeg jo gøre noget rigtigt, når de gider bruge tid på det, siger AaB-teenageren.

– Det er fedt at have den hype på sig, men der følger selvfølgelig også et pres med. Det kan jeg godt lide. Jeg spiller en position på banen, der godt kan være lidt farlig, så der er altid pres på målmanden. Det tager jeg stille og roligt. 

Theo Sander fik allerede omtale i landsdækkende medier i januar 2021, da han var til prøvetræning i storklubben Juventus.

– Det er et år siden, jeg var i Juventus, og det var kæmpe stort bare det at have interessen. Det fik hypen om mig endnu mere op at køre at komme derned og se deres setup. Det var fantastisk, og de havde nogle dygtige trænere og spillere fra alle mulige lande.

– Jeg kunne rigtig godt lide at være der, men jeg er jo stadig i Nordjylland, så der kom ikke mere ud af det. Men det var en kæmpe oplevelse, og det var pivfedt. Også for at se, hvordan det fungerer i større klubber, siger han.

En stor ære at være i AaB
Det forlød, at Juventus var meget interesseret i at hente Theo Sander til støvlelandet, men som han selv siger, er han jo stadig i AaB, og det er han i virkeligheden både glad og stolt over.

– AaB er den klub, man skal spille for, når man som jeg er nordjyde. Det betyder rigtig meget for mig, og det har det gjort i lang tid. Jeg er en ret nordjysk dreng, så bare det at være så tæt på førsteholdet, som jeg er, og spille med hver dag, er en kæmpe ære, siger Theo Sander.

Selv om Theo Sander kun er teenager, har han en højde som en granvoksen mand. Han skyder selv på, at han er 191 centimeter, og dermed har han en rigtig fin højde for en målmand.

– Min mor er vist 173, og min far er omkring 180, så det er ikke, fordi jeg regner med at blive to meter høj. Jeg tror, jeg har ramt den højde, jeg bliver. Der kan selvfølgelig komme en centimeter eller to mere på, men jeg tror ikke, jeg bliver ret meget højere, siger Sander.

Han er bevidst om, hvilke kvaliteter han har i målet, og hvad han skal forbedre.

– Jeg er en modig målmand. Jeg kan godt lide at spille med og stå langt fra målstregen. Jeg vil også mene, at jeg er rimelig stærk i mit redningsspil, men jeg skal klart blive bedre til spillet med fødderne. Det er ikke, fordi jeg ikke føler mig tilpas med det nu, men jeg vil gerne tage det til næste niveau. Og næste niveau igen, slutter Theo Sander.

Stortalentet ventes at starte på bænken, når AaB indleder foråret med en udekamp mod FC Midtjylland den 20. februar. 





LIVE

Superliga-LIVE: Mulig FCK-debutant mod Lyngby

Bjelland medgiver: ‘Ikke dumt at møde FCK nu’

Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh

Det tyder på en FCK-ydmygelse

Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.

Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Her kan du se AGF mod Brøndby IF

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Superliga-brag: Sådan starter AGF og Brøndby

Flere store Brøndby-navne vraget til AGF-brag

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

Kæmpe transfer under opsejling – afviser vildt bud

Supercomputer: De vinder Superligaen

Transfer spøger: BIF-stjerne ude af ledergruppe

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

AGF har profil tilbage til Brøndby-brag

Ny Brøndby-stjerne? ‘Har været fremragende’

Arsenal jagter Spurs-stjerne

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

Supercomputer: De rykker op i Superligaen

Superliga-stjernes værdi er eksploderet endnu mere

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Det vil være en stor ting i FCK’

Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona

Officielt: FC København sælger stjerne

Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han