FCK-chef om bænket Wilczek: Derfor sidder han ude

Jess Thorup begrunder sit fravalg af Kamil Wilczek med Jonas Winds storform og FC Københavns spillestil.



Kamil Wilczek fik en glimrende start i FC København med fire mål i sine første tre superligakampe under Ståle Solbakken, men siden hen er den polske angriber røget på bænken.

Med Jess Thorup ved roret har den tidligere Brøndby-profil blot fået fem korte indhop i forårets første seks kampe, hvilket ifølge FCK-cheftræneren skyldes flere ting.

– Der må jo være en grund til, at han sidder derude. Det er nok, fordi jeg lige nu ser nogle andre, der er bedre, og jeg tror roligt, jeg kan sige, at Wilczek passer lidt bedre, hvis man spillede et lidt andet system.

– Men det er klart, at jeg ser ham stadig som en mand, der kan komme ind lige nu og gøre en forskel.

– Vi må også sige, at Jonas Wind lige er blevet kåret som månedens spiller, og det er der nok en grund til. Han har gjort det rigtig godt sammen med nogle af dem omkring sig, og derfor er det lidt svært for Kamil lige nu, siger Jess Thorup efter onsdagens 2-1-sejr over Vejle.

FCK var mod oprykkerne i problemer, da der stod 1-1 langt hen i kampen, men alligevel blev Kamil Wilczek ikke skiftet ind i jagten på en sen sejr.

Jess Thorup forsikrer dog, at den 33-årige polak var med i overvejelserne.

– Det var også så tæt på, at jeg satte ham ind til sidst sammen med Mohamed Daramy for at skabe noget mere energi og bringe flere folk i feltet, men mit problem var lidt i forhold til, hvem jeg lige skulle tage ud.

– For mig handlede det om Rasmus Falk eller Jonas Wind, men det var til gengæld også de to, jeg syntes, der kunne gøre noget, så derfor valgte jeg at nøjes med Daramy denne gang, siger Thorup.

FCK har på det seneste spillet med en central angriber i form af Jonas Wind, der har tendens til at søge meget ned i banen og deltage i spillet, hvilket ikke på samme måde kendetegner Kamil Wilczeks spillestil.

Derfor har mange eksperter nævnt, at Wilczek ikke er en Jess Thorup-angriber, men det er ifølge cheftræneren forkert at konkludere.

– Det har slet ikke noget på sig. Det er kun, fordi vi lige nu spiller med én angriber, eller man kan også sige, at vi spiller med to brede angribere og så en 9’er/10’er i form af Jonas Wind, der falder ned, og det er ikke Kamil.

– Det er korrekt, at han er en anden type angriber, men man kan ikke sige, at han ikke er en Jess Thorup-angriber. Lige nu er der bare nogle, der er lidt bedre, med den måde vi sætter holdet sammen på, siger FCK-træneren.

FC Københavns næste opgave er på søndag, hvor der venter et lokalbrag mod Brøndby, for hvem Kamil Wilczek fra 2016 til 2020 scorede mål på samlebånd, og det kan meget vel blive til et gensyn på grønsværen.

– Det er et spørgsmål om tid, og der er en kamp lige om lidt. Det er tredje kamp på en uge, og det kan være, der er nogle, der er lidt mere trætte end andre, så det kan det være, han kan få det største ønske opfyldt; at komme tilbage på Brøndby Stadion og score, siger Jess Thorup.

Kamil Wilczek kom til FCK fra tyrkiske Göztepe i sommeren 2020 og skrev under på en treårig kontrakt.

/ritzau/





TransferLIVE: FC København melder ud




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Her kan du se Debrecen mod FC København

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135



LIVE

TransferLIVE: FC København melder ud

Afsløring: B.93 køber Simon Wæver 

Manchester United afviser Barça og Bayern

Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum

FC København skal møde kæmpe ikon

LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Følger Superliga-stjerne tæt

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

OB vil have tidligere Superliga-profil

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder