• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Troels Bager Thøgersen

FCK og BIF skulle have en trup på 300 mand hver

Foto: Getty Images

Transferdeadline nærmer sig, rygterne flyver, og handler bliver bekræftet eller falder til jorden. Tipsbladet ser i denne miniserie nærmere på transferdeadline og kræfterne, der er i spil, her sammen med den erfarne sportsredaktør og transferekspert Søren Sorgenfri.

Af Troels Bager Thøgersen

Søren Sorgenfri har i en lang årrække fulgt det danske og internationale transfermarked som journalist og sidenhen redaktør.

Han har set et transfermarked, der er vokset meget i volumen i såvel antal handler som priser på de enkelte spillere, og han har også set et spil omkring markedet for spillerhandler, der har udviklet sig i rivende fart, ikke mindst i medieverdenen.

- Man har fået indtrykket af, at der sker noget til sidst i transfervinduet. Harry Redknapp i England var et ikon og en af katalysatorerne for det, når han kom kørende ud af parkeringspladsen med nedrullede vinduer og gav interview til engelsk tv om de handler, han håbede på i de sidste timer af transfervinduet.

- Transferdeadline er blevet en event i sig selv, og det er både godt og skidt, siger Søren Sorgenfri.

- Jeg tror, at en del af fascinationen er drevet af fear of missing out, at man går glip af en stor handel. Og det er faktisk lidt ironisk, for mange klubber forsøger i dag at være færdige med deres handler, før vi går ind i de sidste dage af transfervinduet. Især de store, vigtige handler forsøger man at have på plads allerede til første træningspas i sommeropstarten, siger Søren Sorgenfri.

- Og danske medier har taget det til sig i takt med, at interessen for transferstof er eksploderet. Da jeg begyndte at rode med det på Berlingske og B.T, blev det betragtet som meningsløst sladder, i bedste fald nichestof.

Interessen giver konkurrence mellem medierne, og farten er blevet afgørende for dækningen.

- Transferhistorierne er i løbet af de sidste ti år blevet fodboldmediernes nye kampplads. Fordi de er som skræddersyet til en digital medievirkelighed. De er hurtige at skrive med garanti for fede trafiktal og reach samt den helt indlysende kommercielle værdi i at være et førende sportsmedie. Tunge kliktal giver penge i kassen, og saftige overskrifter om spillerskifter gør sig bare bedre end klassisk resultatjournalistik, siger Søren Sorgenfri.

- I takt med, at sociale medier har vokset sig så store, handler det om at være først med det seneste. Det gælder om at have noget solo og kunne gå i breaking, og så få det til at gå viralt.

- Det føles fattigt at komme som nummer to med en historie. For medierne er det så værdifuldt at komme først og at have tingene solo, ikke mindst i forhold til signalværdien. Jeg har siddet i mine dage på B.T og Berlingske på deadlinedag og bidt i bordpladen, når Ekstra Bladet løb med en historie, jeg måske havde arbejdet på i ugevis. Når en historie først er ude, er det konkurrentens, og der er ikke noget at gøre ved det.

At fansene sluger transferstof i store mængder overrasker ikke Søren Sorgenfri.

- Der er helt klart noget stammetænkning over det. Sportsdirektøren er blevet stammens høvding, som skal samle så mange gode spillere som muligt, så man som fan står stærkest overfor kollegerne på arbejdspladsen, når man møder ind dagen efter transferdeadline. Det er blevet en forlængelse af kampene på banen.

Udnytter interessen
I fodboldbranchen er man helt bevidst om, at fans og dermed også medier er særdeles interesserede i transfers.

Der foregår en evig positionskamp mellem klubber, agenter, spillere og andre aktører om at få de bedste handler, og den kamp bliver tilspidset i de sidste døgn af et transfervindue.

Et af de midler, der bliver benyttet, er at lade historier sive på det rette tidspunkt om interesse for en transfer.

Det kan være for at skynde på et klubskifte, for at tage sig bedre ud i fremtiden, når man googler, hvilke klubber en spiller har været sat i forbindelse med, og i de særligt spidse tilfælde også for at forsinke eller sabotere handler hos rivalen.

- Man skal passe på med at blive spændt for en vogn. Motivet kan være at skubbe på for at gennemføre en handel, og det kan også være noget så kynisk som, at en mellemmand ikke har haft held med at få flyttet en klient, og så gerne vil kunne fremvise et attraktivt klubnavn og så sige til sin klient om mandagen: 'Det var godt nok tæt på, at det faldt på plads.'

- Og folk i branchen kan godt finde på at puste til rygter om interesse. I nogle transfervinduer kan man dårligt nok finde en attraktiv spiller fra Allsvenskan, der ikke er blevet sat i forbindelse med Brøndby. Det kræver bare, at Brøndby har haft en repræsentant på stadion, så kan man formulere sig ud af resten, uanset om Brøndby så overhovedet har interesse i spilleren efter at have set ham.

- Hvis vi lavede en undersøgelse, tror jeg, at Brøndby er den klub i Skandinavien, klart flest spillere bliver sat i forbindelse med, efterfulgt af FC København. De to klubber skulle vel have en trup på 300 mand hver efter 1. september, hvis alle rygterne her i 2022 talte sandt, siger Søren Sorgenfri.

Andre gange kan klubberne til gengæld have en stor interesse i at tie stille, hvis der er et reelt tilbud eller interesse fra en pengestærk klub.

- Hvis en Superliga-klub har en spiller, en Premier League-klub forsøger at købe, vil den danske klub som oftest ikke have det ud. Nogle større udenlandske klubber er måske ok med, at det kommer ud. Men mange vil føle, at man som dansk klub viser sig som utroværdig og som nogen, der lækker, hvis en sådan historie kommer frem, og så kan de sagtens finde på at gå videre til næste emne på listen over kandidater.

- Så mit indtryk er, at de færreste danske sportschefer vil have den slags forhandlinger kørende i pressen, der vil man hellere holde helt tæt. Når det alligevel nogle gange kommer frem, er det mere sandsynligt, at det er spilleren selv, der i glæde kommer til at fortælle det til holdkammerater eller venner, og så ryger det videre derfra, siger Søren Sorgenfri.

Sorgenfris tre råd på deadlinedag

1:
- Først og fremmest skal fans bruge deres sunde fornuft, når det kommer til rygterne på sidste dag. Hvis det lyder som en and og ligner en and, så er det nok en and.

2:
- Hold øje med, om et rygte begynder at sprede sig. Hvis flere journalister kendt for at dække transfers begynder at skrive om et klubskifte, er der muligvis ild i steppen.

3:
- Vær varsom med de selvbestaltede transferguruer på sociale medier. Det siger næsten sig selv, at man skal holde øje med folk, der arbejder med fodbold og transfers til daglig, og som har troværdigheden på spil. Man kan ikke bare åbne en konto på Twitter og så vide alt om transfers.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.