Han var en eftertragtet herre i sommer, men FC København ville ikke slippe Jacob Neestrup, der ellers blev meldt i blandt andet Wolfsburgs søgelys.
I formiddags ramte lidt af en bombe så Superligaen, da Bold kunne berette, at FC København nu arbejder på et trænerskifte denne vinter.
Og det er en udvikling, der kommer bag på Viaplay-ekspert Francis Dickoh.
– Det er helt afgjort en overraskelse, hvis det viser sig, at Neestrup har sin sidste officielle kamp i morgen, hvor de spiller i pokalen (mod Esbjerg, red.). Hvis det ender som hans sidste kamp i den her omgang, så er det da meget overraskende midt i en sæson. Det kom bag på mig.
– Der har jo hele tiden været de her rygter om, at Neestrup skulle være klar til det næste skridt, og at der er klubber derude, der har ham på radaren. Men at de skulle være klar til at tage ham midt i sæsonen, og at han i øvrigt også skulle være klar til at forlade FC København midt i sæsonen, det er overraskende, siger Francis Dickoh til Tipsbladet.
Jacob Neestrup har ikke lagt skjul på, at det er vigtigt for ham at få et godt eftermæle i FC København, og derfor kan man argumentere for, at det vil være lidt uventet, hvis den 37-årige cheftræner forlader de danske mestre på et tidspunkt, hvor de ligger nummer fem i Superligaen.
– Det er en måde at se det på, det har du fuldstændigt ret i. Det er en måde at se det på, at den her aktuelle femteplads ikke er lig med, at han slutter på toppen. Men det vil jeg jo nok hævde, at han gør uanset, forstået på den måde, at han igennem sin periode har været rigtig, rigtig god. Det er rigtigt, at aktien jo er faldet lidt, i forhold til hvis vi siger, at han kunne have forladt klubben efter ‘The Double’ i sidste sæson, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Men jeg synes stadigvæk, at der er masser af nedslag, fordi du kan sige, at Superligaen fylder – og det skal den også – men hvis man så kigger på, hvordan det europæiske er gået og hvordan pokalturneringen er gået, så må man jo sige, at i to ud af de tre turneringer er han jo helt med, hvor man kunne forvente, at de skulle være. Så jeg vil stadigvæk synes, at det er en Jacob Neestrup, hvis han forlader klubben midt i turneringen, hvor det vil være overraskende, men jeg vil stadigvæk synes, at det godt kan være et fint punktum alligevel.
– Fordi han som helhed har bragt dem dertil, hvor FC København gerne ser sig selv være; et europæisk hold og et hold, som trods alt stadigvæk har nogle ting, de kan bygge videre på, og ikke er i en fuldstændig genopbygningsfase, som man nogle gange har set FC København skulle gå igennem. Blandt andet da han selv overtog (i efteråret 2022, red.).
(Artiklen fortsætter under billedet)

Jacob Neestrup jubler efter sejren over Silkeborg i pokalfinalen tidligere på året (Foto: Alamy).
Giver det mening for FCK?
Selvom den igangværende sæson har været svær, så er det svært at argumentere for, at Jacob Neestrups tid som FC København-cheftræner ikke har været en stor succes, med to mesterskaber og to pokaltitler. Så giver det egentlig mening, at FC København nu angiveligt skal være klar til at skille sig af med Jacob Neestrup?
– Haha, det er det, som jeg synes er det væsentlige spørgsmål. Det kan det ende med at gøre faktisk, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Fordi det her skal ende med at være en god historie. Og en fyring af Jacob Neestrup vil ødelægge alt, alt for meget, synes jeg. Og derfor kan de ende med at sælge ham. Som jeg selv skrev på Twitter, så sagde FC København nej til en masse penge for ham, og nu kan de ende med faktisk at skulle give ham penge ud ad døren, via en fyring. Og det ville simpelthen ikke være smart.
– Derfor tror jeg faktisk, at det kan ende med at blive et smart move at sende ham afsted nu og få nogle penge for ham, og så ville det stadigvæk være en fin historie, selvom den her femteplads selvfølgelig springer i øjnene lige nu.
– Men det er ikke sådan, at FC København grundlæggende er et sted, hvor klubben skal lave et kæmpe turnaround. Ejerne har kunnet tage masser af penge ud, de spiller europæisk og er i stadigvæk med i pokalen, så på rigtigt mange fronter ser det jo stadigvæk fint ud for dem, som bestemmer. Og derfor tror jeg, hvis det skal blive i den tråd, så skal det ende med, at de skilles via en aftale, hvor man ligesom er enige om, at han skal sælges og ikke fyres.
I Bolds artikel om Jacob Neestrups mulige nært forestående FC København-exit nævnes både et salg og en fyring som potentielle muligheder, omend der også peges på, at en fyring vil være en dyr fornøjelse for ‘løverne’. Den model har Francis Dickoh da også svært ved at se.
– Hvis det nu her i midt i Superliga-sæsonen, så ville jeg sige, at så har der været andre tidspunkter i løbet af sæsonen, hvor det har stået mere betændt til end lige nu. Så det ville komme bag på mig, at de vælger – fire-fem måneder efter at de kunne have lavet et rigtigt fint og fornuftigt salg efter ‘The Double’ – at fyre ham.
– Det peger så, undskyld mit sprog, forbandet meget tilbage på ledelsen, så det skal de være varsomme omkring, vil jeg sige, siger Francis Dickoh.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sune Smith-Nielsen skal muligvis snart finde en ny cheftræner til FC København (Foto: FCK).
Potentielle afløsere
Såfremt Jacob Neestrup rent faktisk ender med at forlade FC København i løbet af vinterpausen, ligger der selvsagt en ekstremt vigtig opgave for sportsdirektør Sune Smith-Nielsen med at finde en ny cheftræner.
Spørgsmålet er, om sportsdirektøren kan finde på at kigge efter en løsning internt i Superligaen, eller om kikkerten rettes mod det store udland.
– Jeg synes, at det er tidligt at spekulere i, men det, der er sjovt, det er, at når de store klubber skifter træner – både FC Midtjylland, da de skiftede træner, og FC København, som også ser ud til at være på vej til det – så synes jeg altid, at der er en enormt spændende trænerpulje derude. Det er der jo også den her gang. Der er masser af navne, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Jeg vil ikke umiddelbart sige, at Superligaen har et fuldstændigt entydigt navn at gå efter, men én af de trænere, som har gjort det rigtigt godt, er jo selvfølgelig Thomas Nørgaard. Jeg tror ikke, at han er på vej til FC København, det tror jeg overhovedet ikke, men det er da en mand, som har vist, at han både kommunikativt og trænermæssigt har det, der skal til. Men Bo Svensson vil altid være interessant. Det vil jeg tro.
– Bo Henriksen er også ledig nu. Jeg ved ikke, om det er en FC København-type manager, men han har jo vist, at han kan lave resultater og at han kan flytte spillere.
– Så jeg vil hellere sige, i forhold til puljen generelt, hvis man har interesse i at spekulere i det, så skal man bare kigge på, hvem der er ledig. Så kan man selv lege med tanken. Og det er jo det heldige for FC København, at de heldigvis er så attraktive, at jeg har svært ved at se rigtigt mange trænere sige nej til FC København.
Jacob Neestrup har været cheftræner for FC København siden den 20. september 2022, hvor han blev forfremmet efter Jess Thorups fyring.
LIVE
TransferLIVE: Lindstrøm-skifte er ‘meget tæt på’
TOPNYHED
Sætter klar målsætning
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’
TRANSFER
Her er Andreas Skov Olsens nye klub
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander
INTERVIEW
Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?
MEDIE
Diant Ramaj skal videre
MEDIE
Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha
TRANSFER
Superliga-retur?
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Peter Graulund med hård Superliga-dom
AVIS
‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TOPNYHED
‘Han er et af Europas største angrebstalenter’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
TOPNYHED
Tidligere FCK-spiller efterlyst internationalt
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
MEDIE
Har budt en milliard
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens hold i Superligaen – 1. runde
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!
TRANSFER
Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
NYHEDER
Han er ny landstræner for Italien
MEDIE
Brøndby jagter ny Superliga-profil
TOPNYHED