FCM-stjerner kan misse resten af 2024

Det ser ikke godt ud for flere af FC Midtjyllands offensive esser forud for en voldsomt vigtig uge, hvor man i To Superliga-kampe og en Europa League på seks dage skal vende den aktuelle nedtur.



FC Midtjylland står foran en voldsomt vigtige uge.

Mesterholdet har tabt seks af de otte seneste kampe, og nu skal man på seks dage møde Silkeborg IF, Eintracht Frankfurt og Vejle Boldklub, hvor første og sidste kamp i rækken pinedød skal give sejr.

Både cheftræner Thomas Thomasberg og fodbolddirektør Peter Sand har i interview med Tipsbladet i denne uge selv lagt vægt på, at man ubetinget skal tilbage på sporet i de kampe, men betingelserne for at få gang i målscoringen ser ikke ud til at blive ideelle.

I landsholdspausen har FC Midtjylland ellers håbet på godt nyt om Aral Simsir, Franculino og Darío Osorio, der som perler på en snor fik muskelskader i slutningen af oktober og begyndelsen af november.

Aral Simsir og Franculino lagde sammen billeder op på Instagram af at være tilbage i selvtræning, og især Aral Simsir var der håb for allerede til mandagens Silkeborg-kamp.

Men tidligere i denne uge begyndte der at gå rygter om nye skades-problemer til Aral Simsir, der torsdag lagde et opslag på Instagram om at tackle modgang, og det har Simsir rigtig nok fået.

For muskelskaden, der sendte Simsir ud af de sidste kampe før landsholdspausen, driller igen, og kantspilleren misser Silkeborg-kampen efter ikke at have trænet de seneste to dage og lader også til at være på vippen til kampene mod Frankfurt og Vejle.

285030

Franculino (i midten) og Aral Simsir er savnet i FC Midtjyllands offensiv. Foto: Alamy

Forwarden Franculino er i modsætning til Aral Simsir ikke blevet spottet i holdtræningen hos FC Midtjylland i landsholdspausen, og dermed ser han også tvivlsom ud til den kommende uge.

Den unge angriber fik en form for lyskeskade i oktober, noget der også drillede Franculino tilbage i januar og februar i forbindelse med en tur til de afrikanske mesterskaber i Elfenbenskysten med fødelandet Guinea-Bissau.

Og som om det ikke er nok, er Darío Osorio heller ikke tilbage i træning efter den muskelskade, han fik i Europa League-kampen mod FCSB umiddelbart før landsholdspausen, hvilket tyder på, at chileneren i bedste fald kan komme i spil til FC Porto-kampen i anden uge i december og i værste fald først til januar, hvor FCM møder Ludogorets og Fenerbahce i de to sidste kampe i Europa League.

FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg fortalte i denne uge i et interview med Tipsbladet, at man har kigget særdeles grundigt på skaderne, og hvordan de er opstået.

FC Midtjylland kan glæde sig over, at Paulinho og langtidsskadede Marrony spillede Future Cup-kamp mod Esbjerg i sidste uge, hvilket kunne give en chance for en bænkeplads til Paulinho i Silkeborg-kampen.

FCM har i forvejen manglet Cho Gue-sung hele sæsonen og forwarden Edward Chilufya gennem længere tid, begge på grund af skader.

FC Midtjylland spiller sidste kamp i 2024 ude mod FC Porto 12. december, om 20 dage.





TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski




LIVE

TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski

Gennembrud: FCM tæt på dyr Magnus Jensen

Engelsk klub afviser AGF

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby



LIVE

Superliga-LIVE: FC Midtjylland ansætter ikoner

Melder Harder færdig i Leipzig

Sønderjyske – Viborg FF

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

SL-hold i bowlen – her er 2. runde af pokalen

Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

Ivan Toney sigtet for vold



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Storklub nærmer sig Manchester United-flop

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer

På kanten af katastrofen – han er en magtfaktor!

Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 

Mexico går imod strømmen

FC København skal møde kæmpe ikon

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Manchester United afviser Barça og Bayern

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder