Her er BIFs drømmehold af udenlandske spillere

SERIE: Tipsbladet finder de bedste 11 udlændinge i 16 af dansk fodbolds største klubber. I dag er vi forbi Vestegnen, hvor der har været nogle spændende udlændinge gennem årene.



De har vundet Superligaen syv gange, så det er en af de helt tunge spillere, der nu skal have sat sit drømmehold af udenlandske spillere.

Brøndby IF har gennem årene komplimenteret gode danske spillere med dygtige udlændinge. Og vi skal i denne artikel se nærmere på nogle af dem.

Tipsbladet sætter denne vinter fokus på de 12 Superliga-klubber og fire af de største 1. divisionsklubber og de bedste udlændinge, de har rådet over i Superliga-æraen.

Vi har udtaget 11 udlændinge, der udgør klubbens bedste udenlandske spillere i historien, og i denne artikel er det Brøndby IF, vi tager under kærlig behandling.

Her er Brøndby IF’s drømmehold af udenlandske Superliga-spillere – kriterierne for udvælgelsen finder du i bunden af denne artikel.

Br__ndby_IF

Begrundelsen for holdet:

På målmandsposten var der lange forhandlinger om Lukas Hradecky, som kom på Esbjerg fB’s drømmehold trods gode sæsoner i Brøndby IF. Han kunne lige så vel have været på her, men vi har også en rigtig stærk keeper i Marvin Schwäbe, der var stærk, da BIF vandt mesterskabet for første gang i 16 år. Han førte også holdet til en pokalfinale i 2019 og var i det hele taget en dygtig keeper for BIF.

I forsvaret var det straks sværere. Johan Larsson og Uche var sikre, og vi føler også, at Dan Eggen havde så stor indflydelse på Brøndby, at han fortjener pladsen foran Andreas Jakobsson, der var fremragende i Brøndby. På venstrebacken har vi valgt Auri Skarbalius, der spillede 10 år i Brøndby. At være i en dansk klub så længe er yderst sjældent og fortjener ros, selv om både Anthony Jung og Stig Inge Bjørnebye ret beset havde et højere topniveau.

På midtbanen er der meget at vælge imellem. Vi har Johan Elmander med et udgangspunkt i højre, hvorfra han kan trække ind i midten af banen og lege med de to angribere. Det frigør også Johan Larsson til at komme i de vilde offensive raids.

Centralt på midtbanen har vi Hany Mukhtar, der viste et meget højt niveau i en del af sin tid i Brøndby. Man kan argumentere for, at det ikke er nok til en plads på holdet, men han var en rigtig stærk og kreativ offensivspiller, der var vigtig for Alexander Zorniger. Han spiller ved siden af Krister Nordin, der blev dansk mester med BIF og også tog titlen som årets spiller i Brøndby i 2001. I venstre side har vi en rigtig dygtig kantspiller i Mattias Jonson, der var en vigtig spiller under Michael Laudrups cheftrænertid i klubben.

Det betyder altså også, at der ikke er fundet plads til folk som Dominik Kaiser og Samuel Holmen. Gode spillere, der nok havde fundet plads på andre hold.

I angrebet har vi Teemu Pukki, der til tider bragede mål ind i Brøndby og i det hele taget var en god mand for klubben. Og rosinen i pølseenden er også antihelten på Vestegnen – selv om de han er blevet fjernet fra landsholdsvæggen i Brøndby, kan vi ikke komme uden om, hvor fremragende Kamil Wilczek var for Brøndby IF.

Kriterierne for drømmeholdene er som følger:

* Spilleren skal være født i udlandet.
* Vi har ikke nødvendigvis skelet til, hvem der har spillet mest eller scoret flest mål, men hvem der – ifølge os – har haft den største betydning for klubberne. Vores valg skal der naturligvis kunne argumenteres (godt) for.
* En spiller kan kun optræde på ét hold.
* Opstillingerne er valgfrie og sat med det formål at få det bedst mulige hold.

Superliga-sæsoner: 30
Bedste Superliga-placering: 1 (dansk mester syv gange, senest i sommeren 2021)
Placering lige nu: Nummer 3 i Superligaen





Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 




LIVE

Superliga-LIVE: OB vender hjem

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135

Her kan du se Debrecen mod FC København

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: FC København melder ud

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København skal møde kæmpe ikon

Afsløring: B.93 køber Simon Wæver 

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum

LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Følger Superliga-stjerne tæt

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jens Stage-transfer meldes kollapset

FC København udlejer Jonathan Moalem

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Dansk angriber sat til salg

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil