Her er Superligaens fem bedste angribere

Tipsbladet.dk’s tema med at vurdere de bedste spillere i Superligaen fortsætter. Her er de fem bedste angribere i dansk fodbolds bedste række.



Vi er halvvejs i Superliga-grundspillet, og i den anledning har tipsbladet.dk valgt at se nærmere på, hvem der er de absolut bedste spillere i dansk fodbolds bedste række.

I sommer blev der tilføjet en masse nye og spændende spillere til Superligaen, og nogle af dem er da også at finde på de forskellige top fem-lister, vi bringer frem mod næste runde i Superligaen.

Tipsbladet.dk rangerer de fem bedste på hver position – denne gang er vi nået til de fem angribere i Superligaen.

Her er de fem bedste angribere i Superligaen:

5. Kamil Wilczek, FC København

GettyImages-1234123733

Den tidligere Superliga-topscorer er et stykke fra fordums styrke, men han er altså stadig rigtig god. En notorisk målscorer, der i sidste sæson lavede 10 mål i Superligaen og i det hele taget ville være fast mand i de fleste andre Superliga-klubber. Virker ikke til at passe så godt til FC Københavns system, men man skal ikke være i tvivl om, at han fortsat er en spiller, der ved, hvor målet står, når han får chancen.

4. Junior Brumado, FC Midtjylland

GettyImages-1234123733

Brasilianeren har vundet kampen om at være førsteangriber i FC Midtjylland, og selv om der er plads til forbedring, har angriberen lagt på sit spil. Han er blandt de bedste, når det kommer til at holde i bolden og spille med ryggen mod mål, og så er han også blevet en bedre målscorer. Har seks kasser i ni kampe i Superligaen denne sæson og lavede senest hattrick. 

3. Patrick Mortensen, AGF

GettyImages-1234123733

En af de bedste afsluttere i Superligaen. Han kan score med hovedet og med begge fødder, og Patrick Mortensen mestrer også spillet med ryggen mod målet. Er AGF’s vigtigste spiller, og så er han også en rigtig god leder. Angriberen har blot en enkelt scoring i denne sæson, hvilket for Mortensen må være lidt skuffende med tanke på, at han har lavet 17 og 15 Superliga-mål i de sidste par sæsoner. 

2. Mikael Uhre, Brøndby IF

GettyImages-1234123733

Superliga-topscorer i fjor, og i denne sæson har han allerede scoret seks gange. Er ikke den bedste, når det handler om hele pakken, men det, Mikael Uhre gør, er han den bedste i Superligaen til. Passer perfekt til Brøndby, hvor spillet er hurtigt og til tider direkte. Er blevet en dygtig målscorer, fordi han har fart og timer sine løb til perfektion. Er god til at finde rum mellem midtstoppere og backs. Bliver nok snart solgt.

1. Jonas Wind, FC København

GettyImages-1234123733

Har hele pakken. Han scorer mål, han indgår i kombinationsspillet, og han kan spille med ryggen mod mål. En elegant spiller. Scorer med begge fødder og hovedet og passer godt til det system, Jess Thorup har skabt. Det ligner en spiller, der bliver solgt for mange millioner kroner, når udlandet – formentlig snart – kalder.

Også angribere som Alhaji Kamara, Bashkim Kadrii, Simon Hedlund og Milan Makaric var i betragtning til listen.

Fotos: Getty Images





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jubler over store FC København-nyheder

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

LIVE: AGF klarede presset!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kontant dom over Elyounoussi

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Henter Mads Junker

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

En sort plet på hans eftermæle

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE