Tipsbladet i Portugal.
Brøndby IF er taget på træningslejr i Portugal for tredje år i streg.
De seneste gange har Andreas Maxsø og Sigurd Rosted været ombord på flyet, men denne gang har de sat sig på et fly over Atlanten. De to midtstoppere er fortid i Brøndby IF, og derfor har man hentet Rasmus Lauritsen og Frederik Winther.
Det var ikke givet, at Brøndby IF skulle hente to forsvarsspillere, men de helt rigtige muligheder bød sig, og så slog man til. Det fortæller Jesper Sørensen til Tipsbladet.
– Det handler i sidste ende om kvalitet, og det synes vi, at det er. Det er vores mening, og så må spillerne være med til at vise, at der er tale om kvalitet.
Andreas Maxsø er skiftet til Colorado Rapids, da han havde et ønske om at prøve noget andet, selvom Jesper Sørensen gerne ville have beholdt ham. Man ville heller ikke stå i vejen for Sigurd Rosted, da muligheden bød sig i Toronto FC.
– Når sådan to spillere med den erfaring, de har, den kvalitet, de har, går ud, så skal man også finde noget, man tænker, kan løfte både på erfaringen, men også på kvalitet. Samtidig giver det også en mulighed for at få tilført noget andet til truppen.
– Før havde man fem højrebenede stoppere, og nu har vi så fået en venstrefodet ind, der kan tilbyde vores spil noget andet. Det vil ikke blive det samme, men det vil blive noget andet. Det er heller ikke min opgave at erstatte 1-1, og det vil heller ikke være fair for nogen at sige: “Rasmus, du skal være den nye Maxsø, eller Frederik, du skal være den nye Sigurd.”

Rasmus Lauritsen er landet på en lang kontrakt frem til sommeren 2027, mens Frederik Winther er lejet i Augsburg frem til sommer. Sammen med Henrik Heggheim, Kevin Tshiembe og Frederik Alves skal de alle fem kæmpe om to pladser.
Jesper Sørensen erkender, at han bliver nødt til at skuffe nogle.
– Nej, jeg kan ikke gøre dem alle sammen tilfredse.
Hvad gør du så?
– Jamen, jeg gør desværre nok nogle utilfredse. Sådan vil det være. Lige nu er vi i et scenarie hernede, hvor alle spillere er stort set klar. Det er rigtig fint, for så er der mange at tage af. De er fitte og klar, men sådan er fodboldvirkeligheden ikke hele tiden.
Kevin Tshiembe har spillet størstedelen af efteråret ved siden af Andreas Maxsø, og i fredagens testsejr over AIK var det Frederik Winther og Frederik Alves, som startede inde. Rasmus Lauritsen kæmper med fysikken, så pladserne i det centrale forsvar står fortsat åbne.
– Folk må tage dem. Og det er jo derfor, vi træner hver dag. Det er jo for at finde ud af, at på et tidspunkt skal vi vælge noget. Og så ved vi jo også godt, at når der er spillet to eller tre kampe, så kan der ske mange ting. Vi kan se noget andet, eller så er der en, der går i stykker, og så er der en i karantæne og den slags ting. Nogen kan også gribe de chancer, der opstår undervejs, mens andre ikke får taget de chancer, som de får.

Udover Rasmus Lauritsen og Frederik Winther har Brøndby IF også hentet Håkon Evjen i AZ Alkmaar. Selvom der er landet flere spændende navne, så fokuserer Jesper Sørensen ikke udelukkende på dette transfervindue, når han skal gøre status.
Tilgangene af Ohi Omoijuanfo, Daniel Wass og Nicolai Vallys sidste sommer er også en del af Brøndby-chefens transferligning.
– En ting er, hvad der lige er sket i det her vindue, men der skete jo også noget til sidst i sommerens vindue. Her kan man sige, at Ohi, Vallys og Wass måske kun har været Brøndby-spillere i lidt over to måneder.
– Når man ser på det, så stoppede sæsonen allerede i starten af november. De kom først sent til, og så var sæsonen slut allerede i starten af november. Så de har kun haft meget kort tid i klubben. Der er en hel del nye, der også skal lære at finde hinanden her, og blive endnu bedre spillet sammen i deres relationer.
– Så jeg synes, det er godt, at de nye spillere vi har fået ind, kan tilbyde vores trup noget andet, noget, som ikke var her i forvejen. Samtidig med, at der ikke skulle ske en kæmpe revolution nu og her.
Jesper Sørensen er sammen med sit Brøndby-mandskab på træningslejr i Portugal, hvor man skal finpudse taktikkerne frem mod genopstarten af Superligaen den 19. marts. Her møder man AC Horsens på Brøndby Stadion.
I afspilleren ovenfor kan du høre et spritnyt interview med Brøndbys nye stopper Rasmus Lauritsen. Her forklarer han, hvorfor han valgte Brøndby over større klubber.
LIVE
TransferLIVE: Siger op – favorit til kæmpejob
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
MEDIE
Landet i lufthavnen: Nu er skifte tæt på
Roser Superliga-klub: Godt set!
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
MEDIE
AGF køber ham
TOPNYHED
Spottet i København
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
TOPNYHED
Schmeichel udpeger muligt VM-chokexit
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren
NYHEDER
Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
Ny kontrakt før VM-åbner
OPTAKT
Haiti – Skotland
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
EKSKLUSIVT
Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
OPTAKT
Brasilien – Marokko
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
Chok – henter første VM-point nogensinde
MEDIE
De vil have Victor Nelsson
EKSKLUSIVT
Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis
OPTAKT
Tyskland – Curacao
Bendtner i chok: Det er helt sindssygt!
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Bizart: Tyveri i VM-lejr
TOPNYHED