AGF jagter igen en topplacering i Superligaen og har en bredere trup end længe set, især nu hvor flere spillere er vendt tilbage til træningsbanen og i kamp efter langvarige skader.
Til gengæld har sommerens handler ikke endnu været en klar og stor forstærkning, vi havde forventet, da transfervinduet lukkede i begyndelsen af september.
Det er især oppe foran, hvor der stadig mangler at komme minutter og gode præstationer ud af de to relativt dyre indkøb af Youssouph Badji og den uprøvede Richmond Gyamfi, mens målmand Leopold Wahlstedt mestendels falder uden for kategori på grund af sin meget uheldige skade.
Men skal AGF blive ved med at spille i toppen af rækken, skal indkøbene naturligvis fungere, og det reflekteres også i vores vurderinger.
Tipsbladet ser her på alle de spillere, AGF hentede til klubben i sommer.
Spillerne er vurderet udfra følgende skala:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
Kristian Arnstad – 13 kampe – 3 bolde
AGF’s centrale midtbane har gjort det godt i sæsonen, og nordmanden har kæmpet for at få den spilletid, det er blevet til.
Især på det seneste har der været flere gode præstationer end lunkne med Arnstad som en fin vikar på den bagerste midtbaneplads for skadede Nicolai Poulsen, så det ser fornuftigt ud for Arnstad, der tydeligvis er en dygtig pasnings- og angrebsspiller som regissør med en fin fodbolduddannelse fra Anderlecht.
Richmond Gyamfi – 6 kampe – 2 bolde
Han er pivhurtig og en dygtig dribler, men i AGF skal man passe de kollektive pligter i presspillet og opdækningen, før man får spilletid, som Uwe Rösler for nyligt forklarede til Tipsbladet.
Så den på mange måder uprøvede ghaneser er stadig ved at lære håndværket som angriber i Röslers system, og selv om der er tålmodighed, skal Gyamfi ligesom Badji til at spille mere, før det relativt store køb giver mening.

Leopold Wahlstedt – 1 kamp – 2 bolde
Det var voldsomt uheldigt for svenskeren, at han fik en temmelig alvorlig skade i kampen mod VSK Aarhus i pokalturneringen. Alligevel trender den her handel nedad efter det første halve år, for AGF har jo ikke betalt i omegnen af en million euro og en solid løn for, at den dygtige svensker skal sidde på bænken.
Youssouph Badji – 8 kampe – 2 bolde
Det er vigtigt at huske på, at cheftræner Uwe Rösler nok er den Superliga-træner, der tager længst tid om at slippe nye spillere løs i startopstillingen.
Når det er sagt, er det i den grad i underkanten, at Badji kun har spillet 34 minutter i Superligaen. Det skal ændre sig hurtigt i foråret, hvis ikke vi skal se tilbage på et skuffende ophold fra angriberen, der har noget tyngde men indtil videre ikke har været tæt på at snige sig foran Tobias Bech eller Patrick Mortensen i køen til spilletid.
Max Power – 8 kampe – 2 bolde
Englænderen vil meget, meget gerne spille mere, og cheftræner Uwe Rösler værdsætter hans indhop. Det ser dog ikke ud til, Power bliver fast mand med Nicolai Poulsen og Kristian Arnstad foran sig i køen til startpladsen, når AGF spiller med en enkelt sekser.
Henrik Dalsgaard – 13 kampe – 5 bolde
Dalsgaard har været fremragende og en betydelig del af forklaringen på, at AGF’s defensiv fortsat er den sværeste at nedbryde i Superligaen.
Parterne har allerede forlænget for en sæson til, så den 35-årige forsvarsspiller skal fortsætte i AGF indtil sommeren 2026.
AGF’s strategi med at hente og beholde ældre spillere kaster gode præstationer af sig, ligesom den har gjort de seneste år. Den store kunst bliver udskiftningen den dag, Dalsgaard og de andre veteraner stopper.
Aksel Halsgaard – UB
Hentet ind fra FC Københavns U/19-hold og er ved at vænne sig til arbejdet på et seniorhold.
Kristoffer Klaesson – UB
Hentet til som reservemålmand, da Leopold Wahlstedt blev skadet.

AGF’s fine efterår skyldes først og fremmest de spillere, der allerede har været i klubben det meste eller hele Uwe Röslers regeringstid, og det er ikke bekymrende eller mærkeligt, at den tyske AGF-træner holder fast i sin stamme – det er tydeligvis hans Modus Operandi i AGF.
Sommerhandlerne har givet truppen god bredde, men den skal også til at give flere minutter fra andre end Dalsgaard og Arnstad især fra angrebsduoen Badji og Gyamfi og på et tidspunkt målmand Leopold Wahlstedt, med mindre han skal videre, hvilket han næppe skal, før han har fået en reel chance.
AGF ligger godt til med trup, transfers og i tabellen, og så kan 2025 meget vel byde på flere nye udfordringer i form af spillersalg og måske ældre spillere, der skal rotere mere, end de gør nu, hvor sportschef Stig Inge Bjørnebye og Uwe Rösler sammen skal håndtere transfers og trup, så AGF fortsat spiller med i toppen uden udfald.
Men: Flere af indkøbene skal til at spille og virkelig funkle som absolutte topspillere i Superligaen, for på en dato, der nærmer sig, kan den nuværende stamme af veteraner ikke spille nærmest hvert eneste Superliga-minut i Århus, så AGF skal have endnu mere for pengene, når man i 2025 lægger ud for tunge milliontransfers og knokler med at få 2024-indkøbene til at fungere.
LIVE
VM-LIVE: ‘Bruno Fernandes bør nægte at spille!’
MEDIE
Landet i lufthavnen: Nu er skifte tæt på
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
TOPNYHED
Schmeichel udpeger muligt VM-chokexit
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
MEDIE
AGF køber ham
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TOPNYHED
Spottet i København
TRANSFER
Bekræfter interesse for Superliga-stjerne
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
NYHEDER
Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
De vil have Victor Nelsson
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
EKSKLUSIVT
Tæt på vild Superliga-handel – får option
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
OPTAKT
Tyskland – Curacao
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
TOPNYHED
Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
TV-ekspert chokerer på direkte tv
Rasende stjerne vil flå kontrakten over
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
TOPNYHED
Trækker sig som akademichef i FC Midtjylland
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
EKSKLUSIVT
Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’
EKSKLUSIVT